Økonomiprofessorens gode råd til vejen mod rigdom: Tænk på din formue som en isklump

Du skal ikke prøve at være smart. Du skal ikke først tænke på at investere. Og formue er ikke i sig selv målet. Men hvad skal du så, hvis du gerne vil have dine penge til at yngle? Det giver økonomiprofessor Michael Møller sine gode råd til i første afsnit af Berlingske Business’ nye podcast-serie »Dine Penge«.

Økonomiprofessor Michael Møller fra Copenhagen Business School giver gode råd med på vejen i Berlingske Business' nye podcast-serie »Dine Penge« Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Joakim Rimer Rasmussen

Hvis du dør med en formue så stor som Joachim von Ands, er du en dårlig økonom.

Det er udgangspunktet for de råd, CBS-professor Michael Møller giver i en samtale om, hvordan man bliver rig. Eller i hvert fald om, hvordan man på bedste, økonomisk rationelle vis gebærder sig, når man gerne vil have de penge, der hver måned tikker ind på lønkontoen, til at yngle.

»Formue er ikke et mål i sig selv. For en stor formue ved din død repræsenterer morskab, du kunne have haft,« indleder han i det første afsnit af Berlingske Business’ nye podcast-­serie om privatøkonomi »Dine Penge«.

Find alle udsendelser fra Berlingske Business i din podcast-app og på Apple TV, på Spreaker.com eller via iTunes. Podcast fra Berlingske Business er sponsoreret af Nordea.

For du skal spare op, fordi du vil bruge flere penge på et senere tidspunkt. Tænk på, hvornår du vil bruge pengene.

»Som jeg plejer at sige til mine studiner: Er penge sjovest, mens du er ung, yndig og syndig, eller har du mere brug for penge, når du er 70,« spørger professoren i finansiering, der også tidligere var en del af Nationalbankens bestyrelse.

Dernæst understreger han, at din første tanke rent faktisk ikke skal være på investering. Du skal først tænke på at betale dyr gæld tilbage. Kviklån, overtræk, kassekredit, forbrugslån og så videre.

»Det er den bedste investering af alle. For et kviklån er noget, som de kvikke yder til de dumme,« siger han.

Hold omkostningerne nede

Så kommer vi til investeringerne. Det helt afgørende er ifølge Michael Møller størrelsen af ens opsparing. Det mere eller mindre afkast, man kan få gennem den ene eller anden investering, er mere begrænset. Så fokusér på at holde omkostningerne nede.

»Tænk på din formue som en isklump. Jo flere hænder den går igennem, jo hurtigere smelter den. Hvis du er medlem af en investeringsforening, som har omkostninger på halvanden procent om året, så vokser din formue med det mindre, og over 20 år løber det altså op i meget store summer,« siger han.

Enten skal du finde en investeringsforening med lave omkostninger, som investerer dine penge passivt med stor risikospredning. Det vil professoren anbefale. Alternativt, så køb 20 forskellige, danske aktier af de store C20-selskaber.

»Der skal meget til, før de alle sammen går fallit. Det er billigt at have dem, og det er billigt at handle dem. Når penge først skal bruges om en række år, så vil jeg generelt råde folk til at købe aktier. Aktier har en tendens til på langt sigt at give et bedre afkast end penge i banken eller obligationer,« siger han.

Du skal ikke prøve at være smart. Du skal prøve at undgå at dumme dig alt for meget. Og det er dumt at prøve at være smart.

»Jeg har mange aktier af samme årsag. Du skal ikke prøve at være smart og finde »de rigtige« aktier, for det kan du ikke. Jeg ved mere om aktier end de fleste, men jeg køber ret tilfældigt. Jeg lægger vægt på, at min formue er spredt ud på 20-30 forskellige aktier, så jeg ikke mister et stort beløb, hvis ét selskab kommer i vanskeligheder. Risikospredning er alfa og omega,« pointerer Michael Møller.

Betal dyr gæld – hold omkostningerne nede – spred risikoen. Det er de tre simple råd til at blive lidt rigere.

Læs mere