Økonomien presser opsparing til pension

Indbetalingerne er faldet kraftigt hos Danica, som håber på en slutspurt op til nytår på grund af skattereformen.

"Vi håber, at vi har lagt finanskrisen bag os," siger Danicas administrerende direktør Henrik Ramlau. Fold sammen
Læs mere
Foto: Arkivfoto: Sigrid Nygaard
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Efter et forfærdeligt finansår i 2008 har udviklingen på obligations- og aktiemarkederne betydet, at Danica har fået et afkast på 5,8 procent på de traditionelle fastrentepensioner og væsentligt mere for de kunder, der har valgt et markedsafkast.

”Vi er godt tilfredse med de første tre kvartaler og håber, at vi har lagt finanskrisen bag os. Markedsafkastet har været rigtigt positivt, og vi har været i stand til at ophæve kursværnet i Danica Traditionel, mens kunderne med markedsrenteprodukter har fået afkast, der i nogle tilfælde helt opvejer sidste års store tab,” siger Danicas aministrerende direktør Henrik Ramlau.

Men pensionsselskabet kan alligevel stadig mærke den økonomiske krise.

”Vi kan mærke, at der er færre penge i økonomien, og at virksomhederne fyrer folk, for kunderne indbetaler mindre, og vi står i den uvante situation, at vores præmieindtægter er faldet med 12 procent. Vi håber dog på at få en positiv effekt af, at i år er sidste mulighed for at få fradrag på ratepensionsbetalinger over 100.000 kroner, men for nogle er det nok sådan, at det på kort sigt bedre kan betale sig for dem at nedbringe gæld,” siger Danicas Henrik Ramlau.

Kursværnet er væk igen

Udviklingen på finansmarkederne har betydet, at Danica stille og roligt har bevæget sig fra en situation, hvor reserverne var så tærede, at det blev nødvendigt at indføre kursværn for de kunder, der ville trække penge ud, til at Danica igen har fået økonomisk sul på kroppen.

”Vi har været i stand til at sætte vores kontorente op til 2,25 procent efter skat, men på trods af den finansielle optur, så vil kontorenten nok i længere tid være på et lavt til moderat niveau,” siger Henrik Ramlau, der fortsætter:

”Vi er ganske solidt polstret og ligger 14 milliarder kroner over vores solvensbehov, og vi har i øjeblikket 25-30 procent af pengene i vores fastrenteprodukt placeret i risikoaktiver som aktier, erhvervsobligationer og ejendomme, og vi vil nok gradvist øge det tal.”