Økonomer tager godt imod nyt forslag til boligskat

Lektor Morten Skak har udtænkt et forslag til en ny boligbeskatning, der får ros fra flere økonomer, og som kan dæmpe de store udsving i boligpriserne. Forslaget vil tilmed næppe ramme de nuværende boligejere på nævnevlrdig vis, vurderer økonomerne.

Skatten på ejerboliger er igen et varmt emne, og der kommer flere forslag til, hvordan den kan udformes mere retfærdigt. Arkivfoto: Søren Bidstrup
Læs mere
Fold sammen

Den nuværende beskatning af ejerboliger er nærmest i årevis blevet kritiseret kraftigt af Danmarks Nationalbank, de økonomiske vismænd og mange andre eksperter. Den er dårligt indrettet og er med til at skabe alt for store op- og nedture på boligmarkedet, mener de. Det smitter af på hele samfundsøkonomien, der af samme grund har det med at blive ramt af overophedning i de gode år, for derefter at ligge stille i lange perioder med svag vækst.

Men nu kommer lektor Morten Skak fra Syddansk Universitet med et forslag til en ny boligbeskatning, som kan skabe mere stabilitet på boligmarkedet og dermed også i hele dansk økonomi.

»Det går i korthed ud på at gøre udsvingene i boligskatten mindre fra år til år, uden at den dæmpende effekt på boligprisernes udsving tabes. Det kan gøres, hvis den nuværende grundskyld og ejendomsværdiskat ideelt set lægges sammen til én skat og opkræves som en procentdel af et gennemsnit af de seneste måske syv års ejendomsvurdering,« siger Morten Skak.

Det vil dæmpe udsvingene i priserne, vurderer han.

»Med et forslag som dette vil boligskatten stige i de dyre områder, hvor priserne stiger kraftigt, og falde i andre områder, hvor priserne er på vej ned. Derved får man en stabiliserende påvirkning på boligpriserne med mindre prisstigninger i de dyre områder, og mindre prisfald i de billige,« siger Morten Skak.

Gennemsnit af flere år

Han tilføjer, at boligskatten skal beregnes på baggrund af et glidende gennemsnit af de seneste måske, fem, syv eller ti års gennemsnit. På den måde vil boligejere, der har boet mange år i deres bolig, kun få en mindre opgang i skatten, hvis priserne stiger. Omvendt vil et fald i boligpriserne også give en forsinket nedtrapning af boligskatten. Købere vil derimod blive ramt af den aktuelle ejendomsvurdering med det samme.

Cheføkonom Jacob Graven fra Sydbank siger hertil, at det giver rigtig god mening at forsøge at finde en ny model for opkrævning af boligskatter, sådan at de ofte store udsving i boligpriserne fremover bliver mindre.

»At dele boligskatten op i en grundskyld og en ejendomsværdiskat, hvor den ene er låst fast, og den anden ikke er, giver ingen samfundsøkonomisk mening. Det er ene og alene et system, der eksisterer af historiske årsager.«

Jacob Graven tilføjer, at boligskatterne ideelt set burde stige, når boligpriserne stiger, og falde, når pilen på boligmarkedet peger nedad.

»Så ville man få mindre udsving på boligmarkedet, hvilket ville være godt for dansk økonomi. De senere år har vi jo set, hvordan store udsving i boligpriserne først har været med til at føre til en stor overophedning, og siden hen til en meget lang periode med meget svag vækst i det private forbrug. Det er ikke hensigtsmæssigt,« siger Jacob Graven.

Opfylder ønsker

Han betegner forslaget fra Morten Skak som »en brugbar idé,« der kan arbejdes videre på, men som i hvert fald opfylder de fleste af de ønsker, som økonomer har til boligbeskatningen.

Boligøkonom Joachim Borg Kristensen fra Nykredit er enig og siger, at forslaget fra Morten Skak er et »skridt i en rigtig retning,« hvis målet er at få et mere stabilt boligmarkedet.

»Hvordan det påvirker boligpriserne kommer helt an på, hvordan det indfases. Men det er åbenlyst, at ejendomsværdiskatten er kommet for langt ned på grund af skattestoppet. Omvendt oplever vi, at grundskylden kan stige i perioder, hvor priserne falder, og falde, når priserne går op. Derfor ville det være bedre at lave et system med en samlet boligskat, der stiger, hvis der er en længere periode med stigende priser,« siger han.

Politisk beslutning

Alle økonomerne er enige om, at det er en politisk beslutning, hvor højt niveauet for boligskatterne skal være herhjemme. Men man kan godt lave et bedre system, og opkræve de nuværende boligskatter på en mere optimal måde, som ville gavne dansk økonomi.

Danmarks Nationalbank har flere gange peget på, at boligboomet frem til den store vending satte ind i 2007 var drevet af både de afdragsfrie lån og andre nye låneformer samt af, at ejendomsværdiskatten blev frosset fast med skattestoppet i 2001. Disse tiltag forstærkede konjunkturudsvingene og har være med til at føre til en stor nedgang i beskæftigelsen, da boligboblen bristede.

Det såkaldte Peter Engberg-udvalg, eller »Ekspertudvalget vedrørende ejendomsvurdering«, anbefalede sidste år at udvikle en helt ny metode til at fastlægge grundværdier. Indtil det kan ske, anbefalede de, at den skattepligtige grundværdi fastsættes automatisk eller skabelonagtigt som en fast del af ejendomsværdien.

Produktivitetskommissionen har derimod anbefalet, at både ejendomsværdiskatten og grundskylden føres videre og tillægges endnu større vægt i de kommende år, så der bliver råd til at sænke andre skatter på arbejde og virksomheder. De økonomiske vismænd har i en længere årrække anbefalet noget af det samme.

Ejendomsværdiskatten og grundskylden indbringer tæt ved 40 milliarder kroner årligt, hvilket svarer til 4,4 procent af de samlede offentlige indtægter fra skatter og afgifter.

Ejendomsværdiskatten blev indført i 2000 og var en afløser for den gamle beskatning af lejeværdien af egen bolig, der har været en del af det danske skattesystem lige siden den personlige indkomstskat blev indført i 1903.