Økonomer: Sådan får du mest ud af den lave rente

Renten har ramt gulvbrædderne, og den risikerer at blive dernede lang tid endnu. Men hvordan vender man det til en fordel, at det er svært at finde et sikkert afkast på opsparing, mens boligfinansiering er rekordbillig? Tre topøkonomer svarer.

Set med privatøkonomiske briller gør den rekordlave rente ondt i privatøkonomien nogle steder, mens den gør godt andre steder – bl.a. ved at give mulighed for at afdrage gæld hurtigere end ellers. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Renten er sendt helt i gulvbrædderne, så den ligger på et historisk lavt niveau. Og der kan den ifølge mange økonomer blive liggende en rum tid endnu.

Set med privatøkonomiske briller gør den rekordlave rente ondt i privatøkonomien nogle steder, mens den gør godt andre steder – bl.a. ved at give mulighed for at afdrage gæld hurtigere end ellers.

Dermed får renten gyngerne og karrusellerne i privatøkonomien til at gå op og ned, og de to største redskaber på den økonomiske legeplads er henholdsvis finansieringen af en ejerbolig og pensionsopsparinger, der i gennemsnit begge når op i millionklassen i hovedstadsområdet og Nordsjælland.

Dermed er der også store penge på spil, når renten flytter sig et eller to procentpoint – svarende til 10.000 til 20.000 kr. per mio. kr. om året i den ene eller den anden retning enten som afkast eller som renteudgift.

Høvl af på gælden

Berlingske Business har spurgt tre uafhængige økonomer og finansieringseksperter, hvad den kloge boligejer og pensionsopsparer skal gøre under den forudsætning, at renten forbliver lav i mindst fem år mere.

Professor ved CBS Jesper Rangvid påpeger, at valget af finansiering til en bolig afhænger meget af den risiko, den enkelte boligejer sover godt om natten med.

»Mange ting tyder på, at renten forbliver lav. Det står også klart, at de nominelle renter er historisk lave. Og de er altså virkelig lave, så der er megen fornuft i at lægge den fast på dette lave niveau,« siger Jesper Rangvid.

Hvis en boligejer har fået et lån med en forudsætning om et normalt renteniveau, giver den lave rente mulighed for at høvle hurtigt af på gælden for den samme ydelse, som lånet ville have kostet med en normal rente. Det kan f.eks. gøres ved at forkorte løbetiden på et fastforrentet lån eller ved at benytte den såkaldte T-variant af flekslån, hvor ydelsen holdes fast, mens rentebevægelser slår igennem på løbetiden – og dermed afbetalingen.

»Det kan helt sikkert være en god idé at nedbringe gæld, mens renten er så lav. Der burde alt andet lige være luft til at lave gældsnedbringelse. Man skal også huske, at man med et fastforrentet lån får nedbragt gælden, hvis renten stiger, og det kan udnyttes, enten hvis man skal flytte og indfrir gælden, eller hvis man vil opkonvertere. Opkonvertering er dog en spekulativ lånestrategi med håb om en dag at kunne nedkonvertere igen, og der er konverteringsomkostninger, som man skal huske at regne med. Men hvis man tager et F1-lån, spiller man også på renteudviklingen – lidt det samme som ved en opkonvertering. Du bliver aktiv i markedet,« siger Jesper Rangvid.

Tænk på nattesøvnen

Seniorøkonom i Forbrugerrådet Morten Bruun Pedersen peger især på fastforrentede lån med kort løbetid til at afvikle gæld.

»For mig er overskiften på det hele at optimere afvikling af gæld for både de risikovillige og de forsigtige. Man kan få historisk billige obligationslån på ti og 20 år, hvor man virkelig kan få høvlet af på gæld, hvis man har råd til det. Og så kan der også komme en gevinst, når renten begynder at stige, fordi restgælden så falder,« siger Morten Bruun Pedersen.

Ved hjælp af variable renter – flekslån – kan gælden afvikles endnu hurtigere. Men han opfordrer til at være opmærksom på risikoen ved variable renter.

»Med flekslån skal man regne på, om man kan tåle en til to procentpoint mere i rente – og om man kan sove om natten med en variabel rente. Alle mennesker kan jo blive ramt af sygdom, skilsmisse osv., som kan ændre situationen,« siger forbrugerøkonomen.

Han peger også på, at den lave rente på flekslån – måske sammen med afdragsfrihed – kan bruges til hurtigt at afbetale bankgæld til højere rente.

Godt for alle

Morten Skak, lektor i økonomi ved Syddansk Universitet, er også varm tilhænger af at bruge den lave rente til at afdrage gæld hurtigere.

»Jeg går ind for, at der skal afdrages noget mere. Det er godt for landets økonomi, og det gør også noget godt for privatøkonomien. Alle kan blive udsat for uplanlagte situationer som skilsmisse og sygdom, så du skal ud af huset, og så er det ikke rart, hvis du ikke kan komme ud af huset uden gæld. Og jo lavere rente du har, desto mere kan du afdrage. Det ville være oplagt at holde ydelse som ved et normalt renteniveau og så afdrage mere,« siger Morten Skak.

Bagsiden af den lave rente er bl.a. et meget lavt afkast på pensionsopsparinger, medmindre risikoen øges – f. eks. ved at flytte fra de garanterede pensionstyper, der er tvunget til at investere i rentebærende obligationer, til markedsrentepensioner, hvor mere kan investeres i aktier.

Overvej markedsrente

Netop det sidstnævnte har en del pensionskunder i øjeblikket mulighed for at vælge mod til gengæld i nogle selskaber at få deres andel af den garanterende formue med.

Det bør overvejes nøje, mener bl.a. Jesper Rangvid.

»Det er et timings-argument, fordi omtegningsbonus ved at gå fra garanterede til markedsbaserede pensioner er relativt stor lige nu på grund af den lave rente. Man skal huske, at når man går fra garanti til markedsrente, bliver ens pension mere usikker. Men i mange situationer, tror jeg, at det er en fordel,« siger han.

Garantierne er typisk nominelt på to til fire procent om året, mens inflationen lige nu ligger noget lavere.

»Det er OK med en inflation på 0,4 pct. Men det er måske ikke så godt, når den er på fire pct.,« siger Jesper Rangvid.

Morten Bruun Pedersen vurderer, at det netop er, når renten er lav, at der er grund til at være opmærksom på pensionsopsparingen.

»Når vi snakker pension i lavrentesamfund, skal man have blikket stift rettet mod omkostninger og overveje at skifte, hvis de er for høje. Omkostningerne er det, der kan rykke nettoafkastet,« siger han.

Økonomerne er enige om, at der bør være balance mellem risikoen på henholdsvis gæld og pensionsopsparing. Man skal med andre ord være opmærksom på, om man både skal have pension til markedsrente med mange aktier samt variabel rente i huset.