Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
I går aftes var flere tusinde danskere udsat for et nyt angreb på deres netbank i form af en mail fra online-betalingsmidlet WorldPay.
Mailen er i realiteten ikke fra WorldPay men derimod fra en gruppe it-kriminelle, som har udformet den i WorldPays navn, oplyser it-sikkerhedsfirmaet CSIS til epn.dk.
"Jeg kan ikke gå i detaljer med, hvem der står bag, men jeg kan sige så meget, at det er en gruppe fra Baltikum (Estland, Letland og Litauen, red.) Vi kender i forvejen til den, for fremgangsmåden har vi set i andre sammenhænge. Det er en aktiv gruppe, som tjener masser af penge på at lænse folks bankkonti,” siger Peter Kruse, sikkerhedsanalytiker hos CSIS, til epn.dk.
Mailen indeholder en funktion, der aflæser offerets log-in-oplysninger til vedkommendes netbank og derefter sender oplysningerne tilbage til en hjemmeside styret af bagmændene.
”Det er en massiv bølge af angreb. Vi ved, at tusindvis af danskere har modtaget mailen, men vi dækker kun en promille af Danmark, så vi kan ikke sige noget om det samlede antal. Bagmændene har også sendt mailen til tusindvis uden for Danmark,” siger Peter Kruse.
Normalt kan den type angreb afværges ved, at mailen slettes, inden den er blevet åbnet. Og hvis den er blevet åbnet, som skal man undgå at klikke på nogen af linkene i mailen.