Nykredit nærmer sig afgørelse i tvist om 250 mio

Andelsboligforeningen Duegården forsøger via rettens vej at få lov til at gå konkurs. Nykredit kæmper imod, da Nykredit i kraft af en konkurs står til et tab på op mod 250 mio. kr.

Den nødlidende andelsboligforening Duegården på Frederiksberg forsøger at blive erklæret konkurs. Nykredit, der har mange penge i klemme, vil forhindre en konkurs. I går mødtes parternes advokater i retten. Arkivfoto: Nikolai Linares Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Andelsboligforeningen Duegården på Frederiksberg er i så store økonomiske problemer, at foreningen ønsker at gå konkurs. Hvis det lykkes, står Nykredit, der har ydet store lån til foreningen, til et tab på op mod 250 mio. kr.

Tirsdag mødtes de to parter i Skifteretten i Sø- og Handelsretten i København for at procedere i sagen. En række af andelshaverne i Duegården havde trodset vinterkulden og var mødt op for at overvære retsmødet, hvor særligt to juridiske spørgsmål fyldte meget i kampen mellem Duegårdens advokat, Finn Lynge Jepsen, og Nykredits advokat, Carsten Ceutz. Er AB Duegården solvent eller ej, og har AB Duegården retlig interesse i at gå konkurs eller ej?

AB Duegårdens historie er kort fortalt, at foreningen blev stiftet i 2007 med en risikofyldt finansiering, herunder en swapaftale og med et budget baseret på, at en række lejelejligheder i ejendommen løbende ville blive solgt og omdannet til andelsboliger, således at de kunne indgå i og bidrage til foreningen.

Finanskrisen betød dog, at det ikke er sket, og samtidig er andelshavernes månedlige boligafgift steget kraftigt. Lejerne i ejendommen betaler blot 491 kr. pr. kvadratmeter, mens andelshaverne nu betaler 914 kr. pr. kvadratmeter. Andelsboligforeningen giver årligt et stort driftsunderskud og har en negativ egenkapital, hvorfor foreningen mener, at den bør erklæres konkurs.

Foreningens ejendom vurderes til at være 235 mio. kr. værd, men foreningen har gæld for 486,1 mio. kr. Dermed risikerer Nykredit som långiver at tabe op mod 250 mio. kr., hvis AB Duegården erklæres konkurs. Det kæmper Nykredit derfor imod.

Finn Lynge Jepsen argumenterede på retsmødet for, at der siden stiftelsen har været og fortsat er udsigt til betydelige årlige driftsmæssige underskud, på trods af at andelshavernes boligafgift er steget med 40 pct. Dermed er der ikke penge til at vedligeholde ejendommen og til at betale af på lån. Et af vidnerne i sagen, statsautoriseret revisor Lars Rasmussen, sagde, at andelshaverne skal betale op mod 3.000 kr. pr. kvadratmeter, for at foreningen kan løbe rundt på en sund måde, herunder med afvikling af lånene i Nykredit.

Nykredit derimod har i forbindelse med en rekonstruktionsaftale, som foreningen i øjeblikket lever på, sørget for, at Nykredit giver en årlig rentekompensation, så det ikke er låneforpligtelserne, der afliver foreningen. Men en konkurs vil betyde et stort tab, og det vil Nykredit ikke acceptere.

»Vi vil ikke give andelshaverne en økonomisk gevinst. Vi mener, at der er et publikum til den boligafgift, der gælder nu, og også et publikum til en højere boligafgift end den nuværende,« sagde Steen Munk, kreditdirektør i Nykredit, der ligeledes var vidne i sagen tirsdag.

»Det er muligt at lave en rentabel forening, som Nykredit gerne vil bakke op,« tilføjede han.

Nykredits advokat, Carsten Ceutz, fremhævede i øvrigt, at hvis andelshaverne er utilfredse med situationen, kan de blot sælge deres andel. Den er eftertragtet i kraft af sin beliggenhed på Frederiksberg, fremførte advokaten og forsøgte blandt andet at fremhæve herlighedsværdien ved i vidneskranken at spørge det tidligere bestyrelsesmedlem i Duegården Bent Schmidt-Nielsen, om det ikke er korrekt, at man fra ejendommens penthouseboliger kan se tårnet i Zoologisk Have. Men den bed vidnet ikke på.

»Jeg bor i stuen,« lød svaret, hvorefter det tidligere bestyrelsesmedlem konstaterede, at han fandt den nuværende boligafgift på 914 kr. pr. kvadratmeter for passende.

Netop dette valgte Nykredit-advokaten senere at bruge, da han argumenterede for, at det ikke som sådan er i foreningens interesse at gå konkurs – altså det juridiske spørgsmål om der er retlig interesse eller ej – men at det blot er i andelshavernes interesse. Går foreningen konkurs, mister andelshaverne godt nok deres indskud, men samtidig kan de ifølge lovgivningen blive i boligerne som lejere, hvilket ville betyde en væsentlig lavere månedlig husleje.

De to advokater var i øvrigt stærkt uenige om, hvorvidt Nykredit har afgivet en såkaldt underskudsgaranti, der betyder, at Nykredit frem til 2021 dækker driftsunderskud. Finn Lynge Jepsen læste op af et brev fra april, hvori Nykredit blandt andet skrev, at en underskudsgaranti først kunne komme på tale i 2017, og at et driftsunderskud i foreningen måtte betyde en forhøjet boligafgift til andelshaverne.

Carsten Ceutz henviste til et andet brev, der er sendt for blot en uge siden, hvori det fremgår, at et tilsagn fra 2012 om en underskudsgaranti fortsat er gældende.

Det er nu op til dommeren i sagen at afgøre udfaldet. Sagens dommer er ganske usædvanligt retspræsident Henrik Rothe, der selv har taget sagen, fordi Skifterettens chef, dommer Torben Kuld Hansen, af Højesteret er blevet erklæret inhabil i sagen, fordi han tidligere i pressen har givet udtryk for, at andelsboligforeninger ikke skal have lov til at gå konkurs.

Der afsiges dom 19. december kl. 10.00.