Nykredit-kunder slipper ikke for prishop

Nykredit får alligevel lov til at hæve priserne på boliglån, selv om en konkurrenceaftale fra 2003 netop skulle sikre, at Nykredit ikke kunne udnytte sin magtfulde position til at hæve priserne i form af bidragssatserne.

140.000 af Nykredits kunder slipper ikke for en prisstigning på deres boliglån trods en højesteretsdom. Arkivfoto: Linda Kastrup Fold sammen
Læs mere

140.000 kunder i Nykredit må acceptere den overraskende prisstigning, som Nykredit i forrige uge varslede over for dem.

Kunderne følte sig ellers overbeviste om, at prisen på deres boliglån ikke ville stige, efter at Nykredit tilbage i 2003 havde lovet konkurrencemyndighederne at holde bidragssatserne i ro. Så sent som i juni i år slog Højesteret fast, at Nykredit fortsat ikke må hæve bidragssatserne.

Men nu tager Nykredit fat i et andet prishåndtag, som ikke er nævnt udtrykkeligt i aftalen. Den såkaldte kursskæring bliver hævet fra årsskiftet, hvilket har fået en række Nykredit-kunder til at klage til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen med henvisning til tilsagnet fra 2003. Men Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vil ikke gøre noget ved denne prisstigning.

»Vi sendte onsdag en afgørelse til Nykredit om, at vi ikke har tænkt os at behandle det her som en konkurrencesag. Juridisk har vi ikke en sag, for kursskæring er dels ikke omfattet af tilsagnet, og der er heller ikke noget, der indikerer, at vi er ude i en omgåelse af tilsagnet,« siger Martin Nyvang, kontorchef i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

Fra flere sider kritiseres Nykredit ellers for netop at omgå tilsagnet.

»En prisstigning er jo en prisstigning, uanset hvad du kalder den. Så et påbud om ikke at hæve bidragssatsen giver jo ikke mening, hvis man bare kan skrue op for prisen og kalde det noget andet,« siger Troels Holmberg, økonom i Forbrugerrådet Tænk.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har tidligere udtalt, at meningen med tilsagnet var, at Nykredit ikke blot blev forhindret i at hæve bidragssatserne, men priserne generelt. Alligevel mener styrelsen ikke, at der her er tale om en omgåelse. Martin Nyvang begrunder det med, at Nykredits priser på kursskæring i øjeblikket ligger under niveauet hos konkurrenterne, og dermed er der ikke tale om, at Nykredit bruger sin stærke position til at presse priserne i vejret.

Flere kritikpunkter

Styrelsen skriver således også i afgørelsen til Nykredit, at den har lagt vægt på, »at andre realkreditinstitutter også anvender kursskæring på et tilsvarende niveau, og at Nykredit-koncernen har en lignende kursskæring på Totalkredit-lån.«

På et andet punkt er konkurrenceaftalen med Nykredit også blevet kritiseret. Således sikrede konkurrencemyndighederne sig ikke i 2003, at aftalen også omfattede Nykredits datterselskab Totalkredit. Konsekvensen er blevet, at Nykredit siden 2010 har placeret alle nye lån i Totalkredit, da Nykredit-koncernen dér selv må bestemme priserne – også bidragssatserne.

At Nykredit nu må hæve priserne i form af kursskæringer understreger, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har sovet i timen, mener Kim Valentin, privatøkonomisk rådgiver og administrerende direktør i Finanshuset i Fredensborg.

»Jeg tror, at styrelsen ville have nævnt kursskæring i aftalen, hvis den vidste, at det ville eller kunne gå denne vej. Det ubehagelige ved dette er: Hvad nu, hvis Nykredit bare opfinder et helt nyt gebyr, der heller ikke er nævnt i aftalen,« siger Kim Valentin.

Han påpeger dog, at der først inden for de seneste par år er blevet mere opmærksomhed om kursskæringerne, fordi realkreditselskaberne er begyndt at bruge dem til at presse kunder over i lån med længere løbetid. Baggrunden er, at flekslån medfører højere kapitalkrav til realkreditselskaberne, som dermed har en interesse i at hæve priserne på især de korte flekslån. Og det er netop den sammenhæng, Nykredit henviser til i forbindelse med de bebudede prisstigninger.

Andre prishåndtag

Martin Nyvang erkender, at Nykredit har flere muligheder for at hæve priserne på trods af konkurrenceaftalen.

»Det er rigtigt, at der stadig er nogle knapper, som de kan skrue på. Men det er sådan i sådanne sager, at det er ikke os, der formulerer tilsagnet. Det er parterne selv, og så kigger vi på, om vi synes, at det giver den tilstrækkelige beskyttelse af konkurrencen. Og det har man vurderet dengang, at i og med man holdt bidragssatsen fast, så har man givet en tilstrækkelig beskyttelse af konkurrencen,« siger Martin Nyvang.Selv om Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har afvist at gøre mere ved sagen, så er det sidste ord måske ikke sagt. Troels Holmberg oplyser, at Forbrugerrådet vil kigge nærmere på udmeldingen fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen og derefter tage stilling til, om rådet vil forsøge at gøre noget i sagen.»Vi er noget uforstående overfor, at man kan hæve kursskæringen og ikke bidragssatsen – de udgør jo prisen på dit lån,« siger Troels Holmberg.