Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Nykredit mener ikke, at dagens nederlag i Højestere til andelsforeningen Duegården, kan rulles ud over alle de andre slagsmål, som Nykredit og andre finanskoncerner i øjeblikket er involverede i mod andelsforeninger.
Kendelsen gav andelsforeningen Duegården lov til at gå konkurs og dermed slippe ud af den gæld til Nykredit, der langt overstiger hele andelsforeningens værdi. Rettens dommere slog fast, at foreningen kan anses for at være insolvent på trods af, at Nykredit har tilbudt at holde dens drift oven vande ved at betale dens udgifter i en årrække.
»Vi havde håbet at få afklaret, hvorvidt man som andelsboligforening kan erklære sig konkurs, når man kan betale sine udgifter. Dette har vi ikke fået afklaret. Højesteret har foretaget en konkret afgørelse - ikke en principiel. Vi har ment, at foreningen kan afholde sine udgifter, da vi har givet tilsagn, der sikrer dette. I den konkrete sag har et flertal i Højesteret fundet det nødvendigt, at A/B Duegården skulle acceptere Nykredits tilsagn, hvilket foreningen ikke har gjort. Dermed er foreningen insolvent og kan gå konkurs. Det tager vi til efterretning,« skriver Nykredits direktør for Retail, Henrik Rasmussen i en kommentar.
Nu skal der udpeges en kurator til at stå for konkursen, og andelshaverne i Duegården skal overgå til at være lejere i deres boliger.
»Det her er en sag, der har strakt sig over flere år, og vi har forståelse for, at det lange forløb har været udfordrende for beboerne i A/B Duegården. Vi håber, at sagen nu kan blive afsluttet på den bedst mulige måde for alle parter,« skriver Henrik Rasmussen.