De fleste forbrugere, som i den seneste tid har lånt til huset eller det private forbrug, har glædet sig over de lave renter. Men ifølge eksperter, Forbrugerrådet Tænk og nye tal fra prissammenligningstjenesten Mybanker er det generelle rentefald i samfundet faktisk ikke nået helt ud til kunderne.

Renterne på udlån er nemlig ikke faldet lige så meget som den rente, bankerne kan låne til hos hinanden. Dermed har bankerne ifølge Mybankers tal faktisk øget indtjeningen på at låne penge ud. Fra begyndelsen af 2009 til udgangen af marts i år faldt CIBOR-renten, som er den førende referencerente i det danske pengemarked, fra 4,91 procent til 0,01 procent.

Ifølge Mybankers tal er hverken renten på andelsboliglån, boliglån, billån eller forbrugslån faldet lige så meget i samme periode. I de fem billigste banker er renten på andelsboliglån faldet 3,1 procentpoint, mens renten på boliglån er faldet 3,67 procentpoint. Ifølge Mybankers tal gør samme billede sig gældende på størstedelen af bankmarkedet. Renterne på billån og forbrugslån er faldet lidt mere. Men stadig ikke lige så meget som CIBOR-renten.

»Tallene viser, at bankerne har udnyttet finanskrisens efterår til at sætte priserne i vejret og øge indtjeningen på at låne penge ud. Bankerne gør sådan set bare det, de skal gøre. Men mange af kunderne gør ikke det, de skal gøre, og derfor ender de med at betale gildet,« siger John Norden, partner i Mybanker.

Han opfordrer bankkunder til at indhente tilbud fra flere forskellige banker og huske at forhandle om renten på udlån.

Bedre konkurrence på billån

Når renterne på udlån ikke følger med markedet, er der tale om en slags skjult bidrag, mener Anders Bosteen, partner i Finansoptimering, som yder uvildig rådgivning til både private og erhvervskunder.

»Man giver ikke den fulde rabat til kunderne i forhold til, hvor meget renten er faldet. Der er kommet nye lovkrav, som har gjort det dyrere at være bank, men det er ikke den eneste forklaring. Bankerne øger indtjeningen under dække af, at de har fået flere udgifter,« siger Anders Bosteen.

Han hæfter sig ved, at det især er renten på bolig- og andelsboliglån, som ikke er fulgt med markedet. Billån og forbrugslån er faldet hurtigere i pris. Det skyldes, at der er flere udbydere af disse lån, og at bankerne derfor er presset til at sænke prisen.

»Bilproducenterne har i mange tilfælde egne finansieringsselskaber, som giver billige billån, og det er med til at presse priserne ned. Forbrugslån er også noget, som man bruger for at få folk ind i folden og sælge dem et produkt. Der er mange aktører på banen, konkurrencen er større, og derfor er disse typer af lån også faldet hurtigere i pris,« siger Anders Bosteen.

Mybankers tal viser desuden, at prisfaldene på bil- og forbrugslån har været større i de mindre banker end i de store.

»Med billån og forbrugslån er det ofte sådan, at de billigste banker er de mindste banker og nye aktører i markedet, som er mere sultne efter at få kunder i butikken. Det har givet en større rentesænkning end i de større banker,« siger Anders Bosteen.

Lars Krull, som forsker i banker på Aalborg Universitet, kan fra sine egne iagttagelser af prisudviklingen genkende billedet af, at bankerne har øget indtjeningen på udlån de seneste år, selv om renten er faldet dramatisk. Efter hans mening er det en konsekvens af, at bankerne har tabt penge på indlån og i øjeblikket skal betale for at have penge stående i Nationalbanken.

Derfor er der ikke, som der ellers ville være, en direkte sammenhæng mellem udviklingen i CIBOR-renten og den rente, forbrugerne betaler i banken.

»Der plejer at være en mere direkte sammenhæng. Men det kan der faktisk ikke være lige nu. I gamle dage kunne man sænke renten både på indlån og udlån, men nu har bankerne ikke mulighed for at sænke indlånsrenten mere, fordi de ikke vil indføre negative indlånsrenter for privatkunder. Så er man nødt til at hæve indtjeningen på det andet ben, som hedder udlån. Renterne på udlån er ikke faldet så meget, som de ville normalt, fordi rentebilledet er så komplekst i øjeblikket,« siger Lars Krull.

Mange faktorer skal regnes ind

Hos bankernes brancheforening, Finansrådet, kan man godt genkende billedet af, at renten på udlån ikke følger helt med det generelle rentefald. Men ifølge Finansrådet skyldes det blandt andet, at bankerne er presset af strammere lovkrav og negative indlånsrenter i Nationalbanken.

»Mange banker har valgt ikke at indføre negative indlånsrenter i øjeblikket. Det kan man godt forstå, for det ville være et kedeligt signal at sende. Men det er en omkostning, at vi betaler for at have penge i Nationalbanken, og dybest set burde det også kunne ses på indlånsrenterne. Bankerne har bare valgt ikke at lægge omkostningerne over på indlånskunderne, og så må man finde pengene andre steder,« siger Niels Storm Stenbæk, cheføkonom i Finansrådet.

Selv om CIBOR-renten er den toneangivende rente i det danske pengemarked, er det desuden heller ikke alle typer af udlån, som følger den automatisk, påpeger Niels Storm Stenbæk, som mener, at man skal tage mange faktorer med i betragtning for at forklare udsvingene i bankernes priser.

»I gamle dage var der en forestilling om, at bankerne kun fik deres finansiering i Nationalbanken. Men vi får finansiering alle mulige steder fra. Fra husholdningerne, fra virksomhederne, fra kapitalmarkederne, fra pengemarkederne. Der er mange ting, som påvirker prisen på udlån, og så skal man huske på, at de nye lovkrav til bankerne blandt andet betyder, at man har sværere ved at finansiere et 20-årigt boliglån med et lån i pengemarkedet med kort løbetid,« siger Niels Storm Stenbæk.

Han tilføjer, at det ikke kun er kunderne, som bliver ramt, når bankerne er presset på indtjeningen.

»Der har været mange år, hvor aktionærerne i bankerne ikke har fået noget udbytte. Det har så ændret sig i år, men det har været sådan længe. Desuden har man også reduceret omkostningerne og skåret ned i antallet af ansatte. Så det er ikke kun kunderne, det går ud over,« siger Niels Storm Stenbæk.

Køber ikke forklaringen

Forbrugernes talerør, Forbrugerrådet Tænk, køber dog ikke uden videre forklaringen om, at lovkrav og lave renter i Nationalbanken presser bankerne til at øge indtjeningen på udlån.

»Det køber jeg ikke 100 procent. Jeg tror, at pengeinstitutterne tjener ret godt på det her rentefald, for man skal jo ikke glemme, at de også tjener på, at folk lægger deres lån om, og at de tjener på øget værdipapirhandel. Jeg synes ikke, man bare skal købe den forklaring,« siger Morten Bruun Pedersen, seniorøkonom i Forbrugerrådet.

Bankernes forsøg på at indhente det tabte fører efter Forbrugerrådets mening til, at kunderne ikke får lige så meget gavn af de faldende renter, som de måske selv tror.

»Tallene svarer til, hvad jeg havde forventet. Der er rigtig mange kunder, som ikke får gavn af, at renten er faldet generelt i samfundet. Mange tror, at renten helt automatisk følger med, men det kan man jo ikke regne med. Som forbruger bliver man nødt til at være aktiv og forhandle med sin bank,« siger Morten Bruun Pedersen og tilføjer, at de fleste banker opererer med store prisspænd, som gør priserne meget svære at gennemskue.

Han mener som udgangspunkt, at udlånsrenterne burde været faldet lige så meget som CIBOR-renten.

»Mange af de her lån er skruet sammen af et fast tillæg med CIBOR-renten som den variable del. Det er et målepunkt, det er rimeligt at tage udgangspunkt i,« siger han.

Han bider samtidig mærke i, at renten er faldet mindst på bolig- og andelsboliglånene, som ofte er den del af gælden, der fylder mest i bankkundernes økonomi.

»De lån, som vejer tungt i forbrugernes budget, er dem, hvor renten er faldet mindst, og rentemarginalen er udvidet mest,« siger Morten Bruun Pedersen.