Nye regler kan tage livet af flekslån

Over halvdelen af alle danske boligejere skal i værste fald have nye og langt dyrere lån.

Mere end halvdelen af alle realkreditlån til boligejere udgøres af de flekslån og rentetilpasningslån, som nu er i fare for at forsvinde. Fold sammen
Læs mere
Foto: Arkivfoto: Linda Henriksen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Danmark kan blive tvunget til at afskaffe de ellers så populære fleks- og rentetilpasningslån, som over halvdelen af alle boliger i dag er belånt med. Det kan blive en konsekvens af nye internationale lovregler, som er under udformning.

Det er den såkaldte »Basel Komité« under Bank of International Settlement (BIS), der intenst arbejder på et nyt sæt regler, som vil tage livet af de fleks- og rentetilpasningslån, som der er udbetalt boliglån for intet mindre end 732 milliarder kroner af herhjemme. 

Konkret lægger Basel Komiteen op til, at både banker og realkreditselskaberne skal have væsentlig mere likviditet og sikkerhed på kistebunden end før. Det sker for at reducere risikoen og øge sikkerheden i hele den finansielle sektor, så en ny finanskrise får sværere ved at blusse op

Garantier for 700 milliarder kroner

For dansk realkredit vil de nye regler være noget nær en katastrofe og betyde, at der skal stilles sikkerhed for boliglån én måned før, de udbetales. Den regel vil ramme dansk realkredit yderst hårdt, eftersom de så op til de årlige refinansieringer af fleks- og rentetilpasningslån skal stille sikkerhed gennem hele december måned for alle de over 700 milliarder kroner, som den samlede mængde af udestående fleks- og rentetilpasningslån udgør.

Læs også: Tikkende bombe under afdragsfrie lån

Det er så store summer, at det i praksis er umuligt, og derfor vil det med stor sandsynlighed betyde, at realkreditten helt må opgive at tilbyde fleks- og rentetilpasningslån med renter, der ændrer sig enten årligt eller efter tre eller fem år.

»Vi frygter, at dette føres ud i livet. Det kan godt gå hen at blive virkelighed, men det er ikke noget, som sker i morgen. Der er en lang proces forude, før dette måske bliver til et EU-direktiv, som Danmark så er nødt til at følge, hvis det vedtages. Reglerne kan tidligst komme til at gælde fra 2013, men det er forslag, som vi skal forholde os til nu,« siger Karsten Beltoft, direktør for Realkreditforeningen, der er interesseorganisation for Nordea Kredit og Realkredit Danmark.

Han tilføjer, at der er tale om et første udkast til nye regler, og at der er frist for at komme med indsigelser frem til 16. april.

Alarmen lyder

Vicedirektør Jan Knøsgaard fra Realkreditrådet, der organiserer Nykredit og BRFKredit, slår også alarm over det nye forslag.

»Forslagene vil i den nuværende form have væsentlig påvirkning på den danske realkreditmodel. Der er tale om forslag, som reelt vil hindre, at danske realkreditinstitutter kan tilbyde rentetilpasningslån, hvor der bliver fastsat en ny rente typisk hvert år ved udstedelse af obligationer. Men vi håber, at reglerne ikke vedtages i den nuværende form,« siger han.

Kontorchef Jørn Andersen fra Finanstilsynet siger, at der ganske rigtigt arbejdes i den særlige Basel Komite på at få øget de krav til likviditet, som den finansielle sektor skal stille.

»En del af forslaget er, at finansielle institutter skal opfylde krav til likviditet på den korte bane. Det er korrekt, at der tales om krav til likviditet svarende til de kommende 30 dages udstrømning af penge. Det er en udfordring og især i forhold til rentetilpasningslån. Det er dog uklart, hvordan de foreslåede regler skal forstås i alle detaljer. Her spiller det også ind, at man i udlandet ikke nødvendigvis kender til detaljerne i dansk realkredit. Så vi må fra dansk side forsøge at gøre opmærksom på de steder, hvor forslagene kan have nogle uhensigtsmæssige konsekvenser,« siger Jørn Andersen.

Han peger også på, at lige den del af problemet måske kan løses ved at rykke rentetilpasningen frem, så den finder sted eksempelvis 1. december, mens lånet først udbetales 1. januar.

»Så måske kan der findes en model, som løser problemet. Men der er tale om en væsentlig udfordring,« siger Jørn Andersen. 

Læs også: Tikkende bombe under afdragsfrie lån

Det afviser Karsten Beltoft fra Realkreditforeningen dog. For han siger, at der ud over de nye regler om at have likviditet til 30 dage også er stramninger på vej, som øger kravene til, hvor meget likviditet realkreditten skal have i gennemsnit hen over et helt år.

»Fastforrentede lån vil ikke blive påvirket af de nye regler, da der er sammenfald mellem lånets løbetid og fundingens løbetid, sådan at der sælges 30-årige obligationer ved udbetaling af det 30-årige lån. Så der er ingen refinansieringer undervejs,« siger Karsten Beltoft.

Han tilføjer, at med rentetilpasningslån sælger realkreditten derimod obligationer med eksempelvis et års løbetid til at finansiere lån, som løber i 30 år. Det giver en usikkerhed, da der ikke er overensstemmelse mellem lånets løbetid og fremskaffelsen af kapital.

Læs også: Bendt Bendtsen lover at frede flekslån