Nye regler for dagpenge gør det sværere at låne penge

Banker og realkredit er blevet mere tilbageholdende med at låne danskerne penge efter at de nye regler for dagpenge er trådt i kraft. De stigende skatter spiller også ind.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Regeringens økonomiske hestekur vil gøre det sværere at låne penge til nyt hus, bil eller andet forbrug hos bank og realkredit. Især afkortningen af den periode, hvor man kan modtage dagpenge, har betydning. Men de stigninger i skatter og afgifter, som nu venter forude, spiller også ind. De vil trække ganske pæne beløb ud af folks lommer og dermed gøre det vanskeligere at låne lige så meget som før.

»Hvis man ser isoleret på den enkelte, så bliver privatøkonomien forringet, i og med at rådighedsbeløbet bliver udhulet. Det betyder jo, at folk kan anses for mindre kreditværdige,« siger Kim Valentin, som er uvildig økonomisk rådgiver hos Finanshuset i Fredensborg.

Seniorøkonom i BRFkredit, Mikkel Høegh siger, at især den kortere periode, hvor folk fremover kan modtage dagpenge, kan få betydning.

»Det er klart, at hvis dagpengene slipper hurtigere op end før, så er det noget, vi er nødt til at tage stilling til. Arbejder man inden for et område, der hyppigt rammes af ledighed, eller bor man i en del af landet, hvor det kan være svært at finde arbejde, kan det godt få betydning for, hvor meget man kan låne. Det er i hvert fald noget, der skal snakkes med kunderne om,« siger Mikkel Høegh.

Tænker ikke i dagpenge

Kreditchef Lars Holst fra Nykredit forventer ikke umiddelbart, at de ændrede dagpengeregler påvirker lysten til at yde lån.

»Men hvis familiernes rådighedsbeløb bliver mindre, som følge af stigende skatter og afgifter, kan det godt spille ind. Vi har en tommelfingerregel om, at en familie helst skal have 9.000 kroner til forbrug om måneden, når alle faste udgifter er betalt. Stigerne skatterne over de kommende år med 1.000 kr. kan det godt betyde, at de kan låne lidt mindre, men dagpengeregler indgår ikke i vores overvejelser,« siger Lars Holst.

Han tilføjer, at der i alle tilfælde tages udgangspunkt i, at folk skal kunne betale et fastforrentet lån med afdrag. Det giver, hvad Lars Holdt kalder »en vis robusthed« i systemet.
Særligt personer, der er ansat i konjunkturfølsomme erhverv som for eksempel byggeriet, vil kunne mærke, at bankerne bliver mere forsigtige.

»Der vil være nogle faggrupper, som skal have mere i reserve, før de kan låne til et hus. Hvis sikkerhedsnettet hænger længere nede, så skal banken have en større buffer,« siger Kim Valentin.
Sværere at låne

Også Las Olsen, privatøkonom hos Danske Bank, ser tendensen i genopretningsplanen.

»Det kan trække i retning af at gøre det sværere at låne for den udsatte gruppe, men i praksis er betydningen nok marginal. Man vil jo i forvejen helst ikke låne penge ud til folk, der er i risiko for at blive fyret,« siger han.