Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Hidtil har kun Realkredit Danmark udbudt den lånetype, men nu kommer BRF Kredit også med en variant af lånet. Lånet virker sådan, at man typisk betaler en fast ydelse hver måned på niveau med et fastforrentet realkreditlån. Er den underliggende F1-rente lav, afdrager man mere på lånet, hvorfor løbetiden falder. Stiger renten, er ydelsen stadig fast, mens løbetiden derimod bliver længere.
"Vi ser en tendens til, at folk gerne vil spare mere op og have ekstra sikkerhed. Derfor anbefaler vi også, at man sætter ydelsen i nærheden af, hvad en fast rente vil være, for at det batter noget," siger cheføkonom i BRFKredit Ulrikke Ekelund til Børsen.
Tager markedsandele
Låneformen har eksisteret hos Realkredit Danmark siden sidst i 1990erne, men det er først de senere år, at lånet er blevet populært.
Sidste år stod låneformen for otte procent af nye udlån med rentetilpasning. Blandt rentetilpasningslån med afdrag har T-lånet nu en markedsandel på cirka 15 procent, oplyser Realkredit Danmark til Børsen.
Forventningen er, at lånet vil vinde yderligere frem de kommende år. Selv om BRFKredit nu også melder sig på banen med et T-lån, så har Nykredit dog ingen planer om at komme med et lignende produkt.