Ny skat gør livrenter populære

Danskerne har aldrig betalt så meget ind til livrenterne, som de gjorde i 2013, viser nye tal. Den livsvarige pension er blevet den mest populære opsparing blandt danskerne, men det er fordi skattereglerne ikke giver dem andet valg.

Danskerne har aldrig betalt så meget ind til livrenterne, som de gjorde i 2013, viser nye tal. Den livsvarige pension er blevet den mest populære opsparing blandt danskerne, men det er fordi skattereglerne ikke giver dem andet valg. Fold sammen
Læs mere
Foto: Claus Fisker
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Betal din pension ind på en livrente, så du er sikker på ikke at få et hul din økonomi i den tredje alder. Næsten sådan har beskeden lydt fra regeringen til danskerne i forbindelse med de seneste to skattereformer. Og nu er budskabet gået klart ind. Mens danskernes samlede indbetalinger til pension falder, ryger der stadig flere penge ind på livrenterne.

Mere præcist blev der sidste år indbetalt 54,2 mia. kr. på de livsvarige pensioner. Det er næsten en halv gang mere end ti år tidligere, og livrenterne er nu den største opsparingsform for de danske lønmodtagere.

Sidste år blev der kun indbetalt 48,4 mia. kr. på ratepensionerne, der ellers i mange år var danskernes fortrukne økonomiske livline til den tredje alder. Det viser tal fra forsikringsselskabernes brancheforening Forsikring & Pension.

I opgørelsen kan man se, at de samlede indbetalinger til pension dykkede fra 107,5 mia. kr. i 2012 til 104,4 mia. kr. i 2013. Hos Forsikring & Pension er man ikke tvivl om, at udviklingen med mere opsparing på livrenterne i høj grad skyldes, at der er kommet loft over indbetalingerne til ratepensionen. Sidste år kunne man højst indbetale 50.900 kr. til en ratepension med fuldt skattefradrag.

»Jeg ville ønske, at de stigende indbetalinger til livrenterne ligeledes er fordi, folk er blevet klar over, at vi lever længere og længere. Det tror jeg også, at det er i et vist omfang, fordi der er kommet stor opmærksomhed omkring det emne. Men ofte er skattereglerne meget afgørende for, hvordan den enkelte sparer op,« siger underdirektør i Forsikring & Pension, Anne Seiersen.

»Problemet er, at hver gang reglerne bliver ændret skaber det usikkerhed. Pension er en meget langsigtet opsparing, derfor er der brug for stabilitet om reglerne,« siger Anne Seiersen.

Rigtig mange danskere betaler mere ind til pension hvert år, end grænsen for ratepensionen tillader. Hvis man betaler ind via en arbejdsgiverordning, sker der herefter helt automatisk en overførsel af det overskydende beløb til en livrente. I forhold til ratepensionerne har den livsvarige pension den klare ulempe, at den er betydeligt sværere at forstå.

Det er en forsikring mod at leve meget længe. Det betyder, at der i de forskellige selskaber sker en overførsel fra dem, som dør tidligere end gennemsnittet og til dem, der levere længere. Derfor er livrenterne ofte blevet betegnet som et væddemål mod selskabet.

Derudover er der det problem ved livrenterne, at kvinder får mere ud af dem end mændene, fordi de lever længere. Ifølge forsikringsmæglervirksomheden Willis er der omkring ti pct. flere kvinder, der i gennemsnit får udbetalt mere end mændene med samme opsparing.

Ratepension er langt mere simpel. Her får man over en årrække på typisk ti år udbetalt det beløb, man har sparet op. Herefter er kontoen tom, og der kommer ikke flere penge, hvilke ofte overrasker mange, lyder det blandt andet fra firmaet Care Forsikringsrådgivning.

Blandt de private økonomiske rådgivere er holdningen til livrenterne lidt blandet. Susanne Arvad fra Finanshuset Arvad kalder livrenterne for et nødvendigt onde, selv om hun erkender fordelene ved livrenterne, efterhånden som levealderen stiger.

»Jeg så langt hellere, at man fjernede loftet, så ratepensionen kunne bruges fuldt ud. Ved et solidarisk princip, som gælder for livrenterne, er man afhængig af andre. Det gør livrenterne dyrere. Hvis man sparer op til pension via en ratepension i en bank, kan man i langt højere grad selv præge investeringerne,« siger Susanne Arvad.

Marianne Thørs, der er indehaver af Confida, er mere positiv. Hun understreger, at når man planlægger sin opsparing, er det afgørende at tage hensyn til, at den lovgivning, som gælder, når man begynder, helt sikkert er ændret, når man 30 eller 40 år efter går på pension.

Derfor gælder den gamle regel om ikke at lægge alle æg i samme kurv. Man skal spare op både på en livrente, ratepension og den nye aldersopsparing. Derved bliver man bedst muligt garderet mod nye smarte tiltag fra politikerne på Christiansborg. Herudover skal man være påpasselig med, hvordan pensionen ser ud, når man skifter job.