Ny kæmperegning på vej til boligejerne

Realkreditten er på vej til at stramme gebyrskruen endnu en gang. Folketinget har netop vedtaget nye krav til realkreditselskaberne, der i sidste ende kan komme til at koste boligejerne milliarder.

Foto: Bax Lindhardt.
Læs mere
Fold sammen

Landets boligejere har udsigt til, at der igen bliver skruet op for gebyrerne på boliglån. Et såkaldt krisehåndteringsdirektiv fra EU, som Folketinget vedtog lige før påske, står til at koste realkreditselskaberne omkring 850 mio. kr. om året. Og den regning er der ifølge brancheforeningen Realkreditrådet kun ét sted at sende hen – til kunderne.

Selv om selskaberne siden 2008 har mere end fordoblet deres samlede bidragsindtægter, ser det altså ikke ud til, at realkredittens gebyrfest er slut.

Ane Arnth Jensen, direktør for Realkreditrådet, forklarer, at der er to store knaster i det nye direktiv, der kommer til at koste realkreditselskaberne penge. For det første skal der opbygges en gældsbuffer på omkring 53 mia. kr. svarende til to pct. af realkredittens samlede udlån.

»Vi har regnet ud, at det vil komme til at koste sektoren omkring 500 mio. kr. om året. Men det kan blive mere, hvis selskabernes udlån såvel som omkostningerne ved at låne kapital til at finansiere bufferen stiger,« siger hun.

Derudover skal realkreditten også bidrage til en såkaldt afviklingsformue, der kan bruges til at yde garantier, give lån og i særlige tilfælde også dække tab i nødlidende selskaber. Fonden skal opbygges over de næste ti år og skønnes at komme til at koste realkreditten omkring 3,5 mia. kr.

Det betyder, at institutterne samlet set skal finde 850 mio. kr. ekstra om året frem til udgangen af 2024, hvor afviklingsfonden er færdigpolstret. Og efterfølgende 500 mio. kr. om året, da gældsbufferen vil blive ved med at være der.

»Det giver ikke mening på nuværende tidspunkt at diskutere, om vi kunne have undgået regningen, da vi jo er med i EU og bliver nødt til at følge reglerne. Efter vores opfattelse kunne den dog godt have været lidt mindre. Men vi må bare konstatere, at her ligger endnu en regning, som EU og Folketinget har sendt til realkreditten, og at vi kun har et sted at sende den hen,« siger Ane Arnth Jensen.

Hun forklarer, at når et realkreditselskab skal ud og låne pengene og stille noget sikkerhed, så koster det penge. Og den omkostning skal man have dækket.

»Det er det enkelte institut, der beslutter, hvordan det vil dække sig ind, men man er nødt til at sende regningen videre til låntagerne. For det eneste sted, man kan hente pengene, er gennem bidragssatserne.«

GRAFIK: Bidragsindtægterne er steget kraftigt

Hvordan realkreditselskaberne konkret har tænkt sig at gøre, er de fåmælte om.

»Det er klart, at det er en ekstra omkostning med de øgede kapitalkrav. Men det er for tidligt at sige, hvilken betydning det får for kunderne. Jeg kan bare understrege, at der er en stærk konkurrence på prissætningen af de her produkter,« siger Peter Lybecker, adm. direktør for Nordea i Danmark og formand i Nordea Kredit.

Også Søren Holm, koncerndirektør i Nykredit, siger, at det er for tidligt at udtale sig om eventuelle konsekvenser for kunderne, da der er tale om nye omkostninger, som koncernen endnu ikke kender størrelsen på. Han henviser i øvrigt til Realkreditrådet, der er brancheorganisation for Nykredit – og herunder Totalkredit – samt BRFkredit og DLR Kredit.

Det var fredag ikke muligt at få en kommentar fra Realkredit Danmark. I stedet henvises der til realkreditsektorens anden brancheorganisation, Realkreditforeningen, som ud over RD har Nordea Kredit og LR Kredit som medlemmer.

Direktør Karsten Beltoft ønsker af konkurrencehensyn heller ikke at give noget konkret bud på, hvordan boligejerne kommer til at mærke de nye kapitalkrav.

»Det bliver bestemt ikke billigere at drive realkreditinstitut, for det er ikke småpenge, vi taler om. Det er en regning, der kommer forholdvis snart. Så institutterne skal relativt hurtigt finde ud af, hvordan den skal betales,« siger han.

De stigende bidragssatser har i den senere tid været en varm kartoffel for realkreditselskaberne, der jævnligt beskyldes for at være lige grådige nok, når de strammer gebyrskruen. En gennemgang af de fire største selskabers regnskaber viser, at de i 2014 hentede 18,4 mia. kr. hjem i bidrag, mens det i 2008 var 9,1 mia. kr. Det er en prisstigning på over 100 pct. I samme periode er selskabernes udlån vokset fra 2.045 mia. kr. til 2.483 mia. kr. – altså en stigning på godt 20 pct. At selskaberne tjener dobbelt så meget på gebyrer, kan derfor ikke forklares med, at deres udlån er vokset tilsvarende.

Branchen begrunder det da også primært med de mange regler og krav fra EU, der er kommet siden finanskrisens indtog.

»I lyset af diskussionerne om de stigende bidrag er det interessant, at der bliver ved med at komme ganske store regninger,« siger Karsten Beltoft.

Mens de senere års stigninger har ramt boligejere med korte flekslån og afdragsfrihed hårdest, kan eventuelle nye stigninger i princippet ramme alle, forklarer han.

»Ud over at vi skulle have en større buffer, har der også været noget adfærdsregulerende i det. Det er det ikke i det her,« siger Karsten Beltoft, som undrer sig over, at der bliver ved med at komme nye krav, før de gamle er fuldt ud implementeret.

Også Ane Arnth Jensen finder omfanget af regler og krav alt for voldsomt.

»850 mio. kr. er trods alt en sjat. Samtidig skal man huske, at det kommer oven i alle de andre kapitalkrav, som sektoren er blevet mødt med.«