Ny investeringsmulighed: Få statsstøtte, højt afkast og billetter til premierefilm

Nu kan du blive medejer af danske biograffilm. Den første fond fra Scandinavian Film Funds giver mulighed for at investere i nordiske spillefilm med et forventet afkast på mellem 12 og 15 procent om året. Og det smarte ved ideen? Filmene er statsstøttede, så der er næsten ingen risiko, siger stifterne.

Nu kan du investere i store, danske biograffilm – og få et forventet afkast på op til 15 procent. Og billetter til premieren. Fold sammen
Læs mere
Foto: Anne Bæk/Ritzau Scanpix

Har du altid drømt om at blive skuespiller i en stor biograffilm? Eller måske instruktør?

For de færreste bliver de drømme til virkelighed, men nu har du i stedet muligheden for at komme helt tæt på filmbranchen gennem en ny investeringsfond. Det nyoprettede selskab Scandinavian Film Funds vil over de næste fem år investere ca. 100 mio. kroner i op til 50 store spillefilm i Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island.

Som investor i fonden bliver man medejer af en film og får samtidig del i overskuddet. Afkastet forventes at være på 12-15 procent om året.

»Det er et tilbud om at kigge ind i en branche, som normalt er et forjættet land. Et land, man normalt ikke har adgang til,« siger Christian Bévort, der står for forvaltningen af fonden.

»Vi har tænkt os at lave nogle investorting, hvor man som medejer selvfølgelig kommer med til premieren. Og som langsigtet investering er det interessant, fordi det ikke korrelerer med aktiemarkedet. Det er også ret usædvanligt at have en aktivklasse, der er statsstøttet. Så vi laver i virkeligheden en helt ny aktivklasse, men med lav risiko og et relativt højt afkast,« tilføjer han.

45 procent statsstøttet

Netop statsstøtten er et af de helt centrale elementer i investeringscasen hos Scandinavian Film Funds. I hele Norden er film nemlig statsstøttet, og i Danmark kan filmprojekter for eksempel få op til 45 procent af finansieringen dækket gennem filmaftalen i medieloven. Det vil sige, at staten i virkeligheden dækker op til 45 procent af risikoen.

Samtidig skal de forskellige landes filminstitutter godkende alle filmene. De gennemgår derfor producenten, skuespillerne og ideen, før de giver grønt lys til, at de kan modtage statsstøtten. På den måde er man næsten helt sikker på, at man ikke kaster penge efter film, der bliver fiaskoer, forklarer stifterne.

»Vi investerer i store, såkaldte markedsorienterede film af uafhængige producenter. Det kunne være film som »De Forbandede År«, »Ternet Ninja« og »Kollission«,« siger Kim Magnusson, der skal være med til at udvælge filmene til fonden.

Magnusson er et kendt ansigt i den danske filmindustri og har blandt andet vundet to Oscar-priser som producent og været producer på blandt andet »Blinkende Lygter« og »De Grønne Slagtere«.

»Vi har set i mange år i vores producentvirke, at der mangler kapital i branchen. Og med de 100 mio. kroner, vi regner med at rejse, kommer vi jo med friske penge til markedet. Så i den forstand håber vi også, at der er et kulturbærende element i det her,« tilføjer han.

Planen er at investere i otte film om året, fordelt over hele Norden. De første film udvælges igennem 2020, men de to stiftere kommer ikke nærmere ind på, hvilke projekter de har i kikkerten.

Den mest lukrative del af filmindustrien

Fonden er sat op som et distributionsselskab, der ifølge stifterne er den mest lukrative del af filmbranchen. Der er i øjeblikket kun to større distributører på det nordiske filmmarked – Nordisk Film og Svensk Filmindustri, kendt som SF. Som distributør tjener man penge ved at lancere og sælge filmene til biografer, TV-stationer i ind- og udland og streamingtjenester som Netflix.

»Vi vil bygge en ny distributør. Producenterne tjener fornuftige penge, biograferne tjener også ok, men de, der virkelig har en profitabel og relativ sikker forretning, er distributører,« siger Christian Bévort.

»Sælger vores film ikke nok billetter i biografen, kan vi få penge fra streaming og internationalt salg. Når vi kigger på data, så taber den her kategori af film stort set aldrig penge. Vi gør meget for at sikre, at vi bygger en solid, men relativt konservativ case uden at stikke nogen blår i øjnene,« siger han.

Ikke påvirket af kriser

Bévort forklarer, at selv hvis vi er på vej ind i en lavkonjunktur eller ligefrem recession, vil det formentligt ikke påvirke filmbranchen. Danskerne ser nemlig stadig masser af film, selv om der er en økonomisk krise.

»Vi så hen over finanskrisen, at der var en meget lille påvirkning af salget af biografbilletter. Det er en konjunktur-ufølsom branche, så man kan godt tale om at balancere sin portefølje, hvis man i forvejen er i aktier eller ejendomme,« siger Christian Bévort.

På samme måde ser hverken han eller Kim Magnusson, at streamingtjenesterne er en udfordring. Snarere tværtimod.

»Vi har haft Netflix i Danmark i syv år, og vi har ikke set nogen påvirkning. Det har i stedet øget indtjeningsgrundlaget, at de er kommet til. Der er en enorm efterspørgsel på indhold,« siger Bévort.

Attraktivt afkast

Ved at bruge de seneste syv års data for nordiske distributører har Scandinavian Film Funds i samarbejde med revisionsfirmaet BDO regnet sig frem til, at fonden kan give et afkast på cirka 15 procent om året. Hagen for almindelige investorer er imidlertid, at man minimum skal investere 750.000 kroner i fonden, og den derfor primært henvender sig til velhavende enkeltpersoner og familiekontorer.

Har man pengene, kan 15 procent dog være et attraktivt afkast og cirka det dobbelte af, hvad man gennemsnitlig kan få på aktiemarkedet, siger Rune Wagenitz Sørensen.

»De mennesker, der skal investere i det her, skal være meget formuende. Sådan nogle investeringer i unoterede projekter må ikke udgøre for meget af hele porteføljen. Hav maksimum ti procent og så endnu mindre i det enkelte projekt,« siger han.

»Man skal være indforstået med, at det ikke må være penge, man lige skal bruge i morgen. Det er en lang tidshorisont,« tilføjer han.