Ny forskning: Derfor stifter vi gæld

Forskere afslører undskyldningerne for at bruge penge, vi ikke har.

Naboens, vennernes og familiens forbrug er med til at skabe dit behov for forbrug - også selv om du ikke lige har pengene. Fold sammen
Læs mere
Foto: Foto: Colourbox

En stor undersøgelse afslører de undskyldninger, vi danskerne bruger over for os selv, når vi bruger penge, vi ikke har.

Under den store lånefest i 2007 - altså inden finanskrisen tog fart - brugte danskerne for eksempel i gennemsnit 104 kroner, hver gang vi tjente 100 kroner.

»Ud fra den måde folk agerer på i forhold til forbrug og lån, så kan vi ikke forvente, at de handler økonomisk rationelt,« siger Turf Böcker Jakobsen, som er ph.d. i sociologi og er ansat hos SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, til www.videnskab.dk. Sammen med sin kollega dr. polit. Christian Poppe fra SIFO i Oslo har han hos Center for kreditret og kapitalmarkedsret på CBS undersøgt vores undskyldninger for at låne penge.

De har fundet frem til, at lån og forbrug i høj grad er styret af vores venners og families adfærd. Vi har simpelthen et stort behov for demonstrere, at vi er mindst lige så meget ved muffen, som dem vi omgiver os med i sociale sammenhænge.

Det er derfor, at vi føler os fattige, hvis vi ikke tager på lige så mange rejser som kollegaen, eller skifter bilen ud lige så ofte som naboen.

»Vores type af forbrug er med til at signalere vores sociale identitet. På den måde er forbrugsmønstre med til at afgrænse sociale grupper i forhold til andre,« siger sociologen.

Hvis ikke vi kan få eller gøre de samme ting som vores venner og bekendte, så kan det påvirke vores forhold til dem, og i yderste konsekvens kan vi havne helt uden for gruppen. Vi låner derfor ikke penge, fordi vi anser det for at være en rettighed at have råd til shoppeture og drømmerejser. Men fordi der i en social gruppe er en indbygget forestilling om en nedre standard for materielle goder. Hvis vi ikke lever på et økonomisk niveau, som ligger på niveau med eller over det, så føler vi os fattige, forklarer Turf Böcker Jakobsen til videnskab.dk.

Der er dog forskelle på den måde, som forskellige grupper af danskere opfatter det at skylde penge væk. Undersøgelsen viser, at unge lejere mellem 25 og 35 - i en meget generel og forsimplet sammenfatning - lever efter devisen, at de jo kun lever en gang, og at det er deres egen sag, hvad de bruger deres kassekredit til.

De unge ejere bruger også kassekreditten og friværdien til oplevelser, shopping og bil. Men de mener selv, deres forbrug er forsvarligt. I modsætning til de unge lejere, så er indehaveren af en ejerbolig mere bevidst om risikoen ved at stifte gæld, viser undersøgelsen.

Den ældre generation mellem 55 og 65 år har et helt andet forhold til at skylde penge væk.

"Der er en masse sociale bindinger på, hvad man låner til. Det står meget klart i forhold til de ældre låntagere,« siger Turf Böcker Jakobsen.

For blandt efterkrigstidens børn er det ikke socialt acceptabelt at låne til forbrug eller oplevelser, siger han til videnskab.dk.

De ældre lejere mener slet ikke, at de kan bruge lånemarkedet til noget, fordi deres erfaringer viser, at det ikke kan betale sig at låne penge.

Læs også: Kraftig advarsel på afdragsfrie lån