Den kommende ATP-direktør Carsten Stendevad går i øjeblikket og overvejer, om han skal registrere sig under forskerskatteordningen, når han senest til maj vender hjem fra sit job i Citigroup i New York for at sætte sig i chefstolen hos den halvoffentlige pensionskasse i Hillerød. Forskerskatteordningen var oprindelig tiltænkt udenlandske forskere og eksperter, som skulle lokkes til Danmark med attraktive skattesatser. Men ordningen bruges også af erhvervsfolk og fodboldspillere, som kan rejse til Danmark og arbejde under mere attraktive skatteregler end dem, danskerne ellers er underlagt. Siden ATP i december meddelte, at Carsten Stendevad fik chefjobbet, har rygterne om, at han ville vælge den lukrative forskerskatteordning, cirkuleret i den københavnske finansverden. Men Carsten Stendevads endelige beslutning trækker ud.

Seks millioner at spare på fem år

Berlingske spurgte for et par uger siden til sagen hos ATP, men informationschef Svend Aagaard Nielsen kunne ikke give noget klart svar. Adspurgt igen siger han nu, at Carsten Stendevad ikke er fuldt afklaret på det spørgsmål. »Jeg ved ikke, hvor Stendevad er i processen, men jeg kan vende tilbage, når jeg ved mere,« siger ATPs informationsansvarlige, som ikke ønsker at udlevere Carsten Stendevads e-mail-adresse. Stendevad vil nemlig først give interview, når han er tiltrådt som direktør for ATP. Hvad der indgår i Carsten Stendevads overvejelser, ved vi således ikke, men privatøkonomisk er forskerskatteordningen i hvert fald attraktiv for ham. Men ordningen anses af nogle for at være kontroversiel så kontroversiel, at en skatteekspert, som har hjulpet Berlingske med at regne Carsten Stendevads mulige skattefordel ud, betinger sig absolut anonymitet for at bistå. Hvis Carsten Stendevads løn anslås til seks millioner kroner om året, hvilket var Lars Rohdes seneste årsløn, vil Carsten Stendevad spare 1,2 million kroner i skat om året. Hvis han lader sig beskatte efter de generelle danske regler, skal han slippe over halvdelen eller knap 3,3 millioner kroner af sin løn i skat. Lader han sig derimod registrere under forskerskatteordningen, vil han slippe med godt 1,9 million kroner i skat årligt. Sidder Carsten Stendevad som ATP-direktør i de fem år, forskerskatteordningen kan udnyttes, vil han altså samlet spare seks millioner kroner i skat. Alt er teoretiske beregninger, som forudsætter, at Stendevad ikke har rentefradrag og så videre.

Skat er en privat sag

ATPs formand, direktør for Socialforskningsinstituttet Jørgen Søndergaard, anser det for en privat sag, hvordan ATPs medarbejdere indretter sig skattemæssigt, og forskerordingen har ikke indgået i lønforhandlingerne med Carsten Stendevad. Søndergaard ser ikke noget forkert i, at ATPs nye topchef måske kommer til at slippe billigere i skat end andre borgere: »Det er de danske politikere, der har besluttet, at vi skal have denne mulighed for at hente dygtige medarbejdere hjem fra udlandet,« påpeger han. Administrativt er det enkelt at tilmelde sig forskerordningen. Carsten Stendevad skal sammen med ATP indberette til Skat, hvis han ønsker at bruge ordningen. Dette tjener som en forhåndsgodkendelse, men det er så op til de kommunale skattemyndigheder endeligt at tage stilling til, om ansøgeren opfylder betingelserne, hvoraf den vigtigste er, at man skal have boet mindst ti år i udlandet. Carsten Stendevad har arbejdet i Citigroup siden 2002. Forskerordningen er for nylig blevet ændret. Karensperioden altså tiden, hvor man skal bo uden for Danmark er blevet forlænget fra tre til ti år. Til gengæld kræves der ikke efterbetaling af skat, hvis man beslutter at blive i Danmark ud over de fem år. Før ændringen blev man pålagt en efterbetaling af skat, hvis man ikke rejste ud af landet igen.