Ny aftale på plads: Skattely skal bekæmpes

Regeringen er sammen med DF, SF og Enhedslisten blevet enige om en række initiativer, der skal dæmme op for skattely. Desuden skal skattelybekæmpelsen i Skat styrkes.

Skatteminister Benny Engelbrecht (S) præsenterer pakke til bekæmpelse af skattely i Grundlovsværelset på Christiansborg. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jonas Skovbjerg Fogh
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

En ny aftale skal bekæmpe skattely og skatteunddragelse. Regeringen er således fredag formiddag blevet enige med DF, SF og Enhedslisten om en række initiativer, som skal være medvirkende til at tage kampen op med skattesnyderne.

Aftalen indeholder dels de initiativer, som regeringen præsenterede i skattelypakken i november, og dels er der et nyt initiativ, som er kommet til i løbet af forhandlingerne.

Det nye tiltag er, at skattelyindsatsen skal styrkes i Skat. Derfor afsættes der 3 mio. kr. i 2015 og 3,5 mio. kr. årligt fra 2016 til 2018 til det, der kaldes Projekt Skattely.

»Siden vi fremlagde vores skattelypakke, er fokus på skattely virkelig taget til, og jeg er glad for, at vi i dag er blevet enige med aftaleparterne om en ambitiøs aftale, som sætter ind over for skattely,« siger skatteminister Benny Engelbrecht (S).

De øvrige initiativer er, at stiftere af trusts skal beskattes og at der sikres en mere fair beskatning, når aktiver føres ud af landet. Begge disse initiativer får virkning fra 1. juli 2015.

Aftalen betyder også, at der indføres en international omgåelsesklausul i dansk skattelovgivning, som giver bedre muligheder for at stoppe skatteunddragelse. Det sker som en udmøntning af den aftale, som regeringen indgik med de andre EU-lande i sidste uge. Regeringen og aftaleparterne er enige om at gå endnu længere, end aftalen i EU forpligter til ved også at indføre klausulen på en række andre områder.

Læs aftalen her.

»Det er en god dag for Danmark og en dårlig dag for dem, der snyder fællesskabet ved at føre penge i skattely. Klausulen er banebrydende i forhold til, at vi i fællesskab kan få sat en stopper for skatteunddragelse i EU. Når vi har valgt at gå endnu længere, er det for at stramme nettet mod skattely mest muligt,« siger skatteminister Benny Engelbrecht.