Nu vil Sverige stramme grebet om boligmarkedet endnu hårdere - selv om prisen falder

I Sverige og Norge går man langt for at bremse væksten i boligpriserne med en hårdere boligregulering, og det har fået priserne til at falde. Nu vil vores svenske naboer stramme grebet yderligere ved at stille større adgangskrav for boliglånstagere med høj gæld.

Foto: INTS KALNINS.
Læs mere
Fold sammen

Torsdag vil den svenske regeringen angiveligt tage den endelige beslutning om endnu en stramning af boligmarkedet for at stoppe væksten i boligpriserne og gæld, skriver det norske medie E24 og Reuters.

Sverige har allerede lavet en række tiltag, som har fået priserne til at falde. Det nye tiltag er på kreditsiden og vil øge adgangskravene for boliglånstagere, som har en høj gæld.

Forslaget er i tråd med anbefalingerne fra både Riksbanken og Finansinspektionen, som svarer til Finanstilsynet herhjemme:

»Husholdningernes høje og stigende gældsætning udgør lige nu den største risiko for svensk økonomi. Det er derfor vigtigt, at forslaget og skærpet amortiseringskrav (krav om afbetaling, red.) kommer på plads,« skrev den svenske nationalbank i sidste uge om forslaget.

Ifølge kilder tæt på forløbet vil det være overraskende, hvis den svenske regeringen ikke vedtager stramningen, som statsministeren i sidste lagde op til ville blive endeligt besluttet torsdag:

»En sådan stramning har ligget på bordet længe, og det vil være overraskende, hvis den svenske regering ikke går ind for tilsynets forslag,« siger NEF-direktør Carl O. Geving til E24.



Tidligere på året kom kvadratmeterpriserne i visse områder i Stockholm eksempelvis over 110.000 svenske kroner – ca. 85.000 danske kroner – og over 57.000 kroner i gennemsnit i den svenske hovedstad.

De høje priser har været medvirkende til en høj gældsætning i mange svenske husholdninger, og det fik allerede sidste år det svenske finanstilsyn til at gribe ind med blandt andet krav om afdrag, når gælden overstiger 50 procent af boligens værdi.

Advarsel til Danmark: Stop stigningerne

Mens både vores norske og svenske naboer strammer grebet om boligmarkedet og kan se priserne falde, lyder der også advarsler til den danske regering over de markante stigninger på boligpriserne i København og den høje gæld i de danske husholdninger.

Advarslerne kommer fra både Det Europæiske Systemiske Risikoråd - med chefen for Den Europæiske Centralbank, Mario Draghi, i spidsen - og den anerkendte, økonomiske tænketank Bruegel.

Men de danske politikere gør ikke det, der skal til, lyder dommen fra Dirk Schoenmaker, der er professor i finansiel stabilitet ved Erasmus Universitetet i Rotterdam og tilknyttet den økonomiske tænketank Bruegel i Bruxelles:

»Vores forskning viser, at udviklingen i Amsterdam, København, Oslo og Stockholm kræver handling for at lægge en dæmper på boligmarkedet. Norge og Sverige handler, men det er farligt, når regeringerne i Danmark og Holland ignorerer advarsler og anbefalinger fra de systemiske risikoråd,« sagde Dirk Schoenmaker til Berlingske Business mandag.

Han påpeger, at ni ud af ti finansielle kriser historisk set har haft forbindelse til boligmarkedet, og at det er nødvendigt at bremse voldsomme stigninger i boligpriserne for at forhindre en stor nedtur på et senere tidspunkt, som det skete i finanskrisen i 2008-2009.

Nationalbanken i Danmark har allerede påpeget, at adgangen til afdragsfrie lån i Danmark også bør begrænses - og i den forbindelse har de fremhævet Norge og Sveriges tiltag med begrænsninger på afdragsfrie lån.

Set i det lys er de seneste stramninger herhjemme milde, idet det stadig vil være muligt for alle at få afdragsfrie lån, så længe det er med fast rente. Tiltaget herhjemme tråde i kraft den 1. januar.

Ifølge cheføkonom i Nordea, Helge J. Pedersen, som følger udviklingen tæt på de noridske boligmarkeder, medvirker den høje gæld i Danmark også til, at vi er under et pres. Han mener, at vi bør følge den kurs, der er lagt af vores nordiske nabolande:

»Det er ikke et øjeblik for sent at tage det op i dag. Det er absolut vigtigt. De andre er foregangslande nu, hvor de for få år siden spurgte til vores erfaringer,« sagde han til Berlingske mandag og påpegede, at det er politisk følsomt emne i Danmark på grund af den store udbredelse af ejerboliger.