Nu svinder flekslånet for alvor ind

Flekslånet er på få år gået fra at være realkreditinstitutterne og boligejernes kæledække til at være uønsket og dermed dyrt. Nu svinder lånetypen for alvor ind.

Et af danmarkshistoriens mest omtalte boliglån er på vej i graven. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Palmelund

Et af danmarkshistoriens mest omtalte lån er på vej i graven.

Flekslånet og især det etårige F1-lån har ellers været et af landets toneangivende lån. Men stigende priser som følge af krav om større sikkerhed og kapitalstyrke i realkreditselskaberne lader nu til at tage livet af det.

I hvert fald er der forsvindende lidt efterspørgsel på især F1-lån i den konverteringsbølge, der er i gang, og lægger an til at blive en af de største af slagsen.

Realkredit Danmark var den oprindelige opfinder af flekslånene, men nu udgør F1-lån kun 2,5 procent af det samlede bruttoudlån i årets første kvartal - på trods af en rente, der flirter med niveauet under nul.

Men lånene er belagt med både den højeste bidragssats - det løbende gebyr - og den højeste kursskæring svarende til en merrente på 0,3 procent, når lånet omlægges en gang om året.

»Aldrig i nyere tid har vi oplevet så få boligejere hjemtage F1-lån. Da F1-lånet var mest populært tilbage i starten af 2010, var det i omegnen af 500 ud af 1.000 boligejere, der hjemtog F1-lån,« konstaterer cheføkonom i Realkredit Danmark Christian Hilligsøe Heinig.

Den samme skæbne rammer i mindre grad flekslån med en 3-årig eller 5-årig periode. De såkaldte F3- og F5-lån står kun for 11,5 procent af bruttoudlånet mod i omegnen af 30 procent i de foregående kvartaler, oplyser Christian Hilligsøe Heinig.

Han påpeger, at den ligeledes lave, faste rente på traditionelle obligationslån på i øjeblikket 2 procent også medvirke til flekslånenes hensygne. Obligationslån har i det forløbne kvartal stået for 83,1 procent af koncernens bruttoudlån i årets første kvartal.

»Vi skal mange år tilbage for at have oplevet noget tilsvarende, og ser vi bare på de senere år lød den hidtidige rekord på 61,8 procent af bruttoudlånet , hvilket var i kvartalet før, hvor det 30-årige 2,5 procents-lån også samlede stor interesse for at søge mod fastforrentede lån,« skriver han.

Det 30-årige fastforrentede 2 procent-lån er hovedårsagen til, at der lige nu er udsigt til en konverteringsbølge på måske 100-110 mia. kr., når fristen for opsigelse af lån til konvertering udløber med udgangen af april. Og så er det endda konverteringsbølge nummer to på to kvartaler.

»Det er kun ét kvartal siden, at konverteringsbølgen rullede sidste gang. På det tidspunkt nåede de samlede opsigelser op på 91 mia. kr., hvilket var det største beløb i 10 år. Men nu ser det ud til, at den rekord bliver kortvarig. Konkret forventer vi nemlig, at der vil blive omlagt lån for mellem 100 og 110 mia. kr. ved den kommende termin, og det vil i givet fald være den tredjestørste konverteringsbølge siden 1993, hvor de 30-årige lån kom på gaden, og der blev åbnet for låneomlægninger. I givet fald vil den nuværende bølge kun blive overgået af konverteringsbølgen i 2005, hvor der blev åbnet op for 30-årige 4 pct. lån, og afdragsfriheden tog fart, og 2003 hvor boligejere med 7 pct. lån fik mulighed for at lægge om til enten 30-årige 5 pct. lån eller 20-årige 4 pct. lån.,« skriver chefanalytiker i Nordea Lise Nytoft Bergmann.

Der er dog et stykke vej, til flekslånene forsvinder helt fra de danske mursten. Ifølge Christian Hilligsøe Heinig udgør variabelt forrentede realkreditlån omkring 65 procent af det samlede udlån til ejerboliger og fritidshuse.