Nu skal flekslånere op på tæerne

Inden 1. november skal boligejere med flekslån slå til, hvis de vil ændre deres lån.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Så er det tid for tusinder af boligejere med flekslån at lægge hovedet i blød. De skal over for sig selv svare på spørgsmålene om, hvorvidt det nuværende lån bare skal refinansieres og rulle videre, eller om det skal ændres til en anden periode for refinansiering, en anden afdragsprofil eller om det skal lægges helt om til et fastforrentet lån.

Det drejer sig om de flekslån, der skal refinansieres i december med virkning fra 1. januar. Og svaret skal falde senest 31. oktober, hvis lånet skal ændres eller omlægges så billigt som muligt. Især umiddelbart efter en refinansiering af et flekslån er kursen typisk højere og dermed dyrere at indfri, end hvis lånet lægges om til kurs 100 i forbindelse med en refinansiering.

Men det er ikke helt enkle spørgsmål, for der er mange muligheder i spil, viser en analyse fra Realkredit Danmark. Især springer det i øjnene, at renten er faldet så meget siden den seneste auktion, at man ifølge Realkredit Danmarks prognose for den kommende auktion kan tage et treårigt flekslån billigere end de nuværende etårige lån.

Men der er også mulighed for at sikre sig en fast rente i hele lånets løbetid med en begrænset stigning i ydelsen, viser analysen.

"Det nuværende rentemiljø gør det historisk billigt at tilkøbe sig ekstra sikkerhed, og selv hvis man udskifter F1- lånet med et F3-lån, har man udsigt til et rentefald fra 1. januar," skriver økonom Sonja Kahn i analysen.

Konkret ligger de nuværende F1-lån på 1,24 procent i rente, mens prognosen forudset en rente mellem 0,95 og 1,15 på F3-lån. Der er udsigt til en F1-rente på mellem 0,55 og 0,75 procent.

Men der er delte meninger om flekslån med længere løbetid end et år. Lektor Morten Skak fra Syddansk Universitet er af denne opfattelse:

"Jeg har længe været af den overbevisning, at F3- og F5-lånene egentlig bringer mere usikkerhed ind i en boligejeres hverdag end et F1-lån. Nu er det under alle omstændigheder umuligt at spå om renten, men det er dog nemmere at komme med et kvalificeret gæt om renteniveauet om et år frem for om fem år. så jeg vil sige enten et F1 eller et fastforrentet lån," siger Morten Skak til Jyllands-Posten.

Men samtidig kan man tilkøbe sig en fast rente i hele lånets løbetid og samtidig få muligheden for at konvertere lånet og få en kursgevinst, hvis renten stiger. I et tænkt eksempel med en rentestigning på godt 1 procent, så kan det fastforrentede lån være en billigere løsning over en periode på fem år - vel at mærke hvis lånet indfries efter de fem år med en kursgevinst på 7,4 procent på grund af rentestigningen.

Hvis man udelukkende kigger på ydelsen på lånene, så skal rentestigningerne være højere, før det fastforrentede lån er en bedre forretning. Så viser beregningerne, at det først efter en rentestigning på 3,78 procentpoint er en bedre forretning over fem år at vælge det fastforrentede obligationslån på 3,5 procent.

Over tre år skal renten på F1-lånet stige med 2,98 procentpoint, før det er udkonkurreret af det fastforrentede lån.