Nu skal danskerne have klar besked om deres pension

Mange tusinde danskere sparer op til pension i markedsrente med middelrisiko. Men de er på herrens mark, når det gælder om at finde ud af, hvad middelrisiko rent faktisk betyder. Det skal der nu rettes op på.

Mange tusinde danskere sparer op til pension via markedsrenter med middelrisiko, hvor der blandt andet bliver investeret i aktier. Men nu skal der skabes mere klarhed over, hvad pensionsselskaberne mener med middelrisiko. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jens Nørgaard Larsen

Nu skal danskerne have bedre besked om deres pension, når de sparer op via de nye og populære pensionstyper, såkaldt markedsrenter, hvor danskerne selv tager hele risikoen. Langt de fleste sparer op i markedsrenter, som har betegnelsen middelrisiko. Men danskerne er lidt på herrens mark, for betegnelsen middelrisiko betyder ikke det samme i alle selskaberne.

De fleste vil nok mene, at man ved middelrisiko investerer halvt i aktier og halvt i obligationer, men det er langtfra sikkert, og der er et stort spænd i andelen af aktier og dermed risiko. Med andre ord kan en pensionskunde tage en langt større risiko med sin pensionsopsparing, end vedkommende er klar over. Det viser en gennemgang af pensionsselskabernes markedsprodukter, som Berlingske har foretaget.

Se de store forskelle i både mængden af aktier og hvordan den udvikler sig i de forskellige selskaber her:

Pensionsselskabernes brancheforening, Forsikring & Pension, erkender problemet og har sat gang i en række nye forbrugerinitiativer, der skal give danskerne mere klarhed over, hvordan de sparer op til pension.

Et af de afgørende elementer er, at danskerne fremover skal have pensionsprognoser med information om risiko og udbetalingsforløb. Det vil sige, at danskerne får besked om, hvor meget de kan forvente at få udbetalt til pension, og samtidig får de usikkerheden om den forventede udbetaling at vide.

Det vil eksempelvis sige, at man kan få at vide, at man kan forvente at få udbetalt en pension på 230.000 kr. Og udbetalingen vil med 90 procents sikkerhed ligge mellem eksempelvis 200.000 kr. og 260.000 kr.

De nye retningslinjer træder i kraft i begyndelsen af 2020.

»En af udfordringerne har været, at den måde, pensionsselskaberne brugte nogle begreber på, ikke var helt ens. Det har vi håndteret. Dels er der blevet lavet retningslinjer for, hvor stor en risiko der må være i en pensionsordning, som man betegner med middelrisiko. Hvis risikoen er højere, skal den enten bringes ned, eller også skal betegnelsen ændres til »høj«,« siger administrerende direktør i Forsikring & Pension Per Bremer Rasmussen.

»For mig er det vigtigste initiativ, at fra starten af 2020 begynder alle pensionsselskaberne at vise, hvilken risiko der er på den pension, man får udbetalt, når man går på pension. Det vigtigste for den enkelte pensionsopsparer er, hvilken risiko man har på sin indkomst som pensionist,« siger Per Bremer Rasmussen.

Stadig stor udfordring

E af de andre initiativer fra Forsikring & Pension er, at danskere med livrenter og ratepensioner skal have at vide, hvordan de kan forvente, at deres pensionsudbetaling udvikler sig, mens de er på pension. Der skal som minimum vises en prognose for det første, femte og femtende år. Størrelsen af udbetalingen vil afhænge af, hvordan det er gået med at investere den resterende del af ens opsparing.

Pensionsekspert og uafhængig aktuar Søren Andersen er meget positiv over for initiativerne fra Forsikring & Pension.

»Det handler om, hvordan man får kommunikeret på en god måde om de risici, der ligger i de produkter, hvor man selv tager risikoen. Kunderne skal have mulighed for at vælge det risikoniveau, som passer den enkelte. Hvad er det egentlig, at pensionsselskaberne mener, når de siger høj, mellem eller lav risiko? Det er meget vigtig information,« siger Søren Andersen.

Han fremhæver ligeledes initiativet omkring, at danskerne skal have en prognose for, hvordan de kan forvente, at deres pensionsudbetaling vil udvikle sig. Specielt fordi pensionsselskaberne har forpligtet sig til at vise det over en længere tidshorisont.

Han drypper dog en smule malurt i bægeret.

»Jeg er desværre skeptisk over for, hvor mange danskere som sætter sig ind i den nye information. Det er fint med en fælles forståelse, men det hjælper ikke, hvis der ikke er nogen, som læser det. Her har vi som branche stadig en stor udfordring,« siger Søren Andersen.