Nu kan boligejere få 0 procent i rente, men ...

Det vælter frem med rekordbillige lån, og i al stilhed har låntagerne med den mest variable rente netop fået en ny rente på cirka nul. Men lånet koster alligevel over 1 procent i ydelse foruden afdraget.

Renten bliver ved med at sætte nye bundrekorder, og nu er den lavest mulige rente på et realkreditlån sunket ned omkring 0 procent. Men ydelsen på lånet bliver alligevel et godt stykke over 1 procent inklusiv alle omkostningerne - 10 gange så meget som renten.Der er tale om de realkreditlån, der oftest får reguleret renten, som i henholdsvis Realkredit Danmark (RD), Nykredit og Norda går under navnene Flexkort, F-kort og Kortrente. Fælles for dem er, at de følger bankernes interne lånerente, den såkaldte Cita-rente. Og den var sunket til lidt under 0, da lånene skulle have fastsat deres rente for de kommende seks måneder. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jeppe Bjørn Vejlø

Renten bliver ved med at sætte nye bundrekorder, og nu er den lavest mulige rente på et realkreditlån sunket ned omkring 0 procent. Men ydelsen på lånet bliver alligevel et godt stykke over 1 procent inklusiv alle omkostningerne - 10 gange så meget som renten.

Der er tale om de realkreditlån, der oftest får reguleret renten, som i henholdsvis Realkredit Danmark (RD), Nykredit og Norda går under navnene Flexkort, F-kort og Kortrente. Fælles for dem er, at de følger bankernes interne lånerente, den såkaldte Cita-rente. Og den var sunket til lidt under 0, da lånene skulle have fastsat deres rente for de kommende seks måneder.

Men det betyder hverken, at de investorer, der køber obligationerne bag lånene, får en negativ rente, eller at boligejerne får penge for at låne penge. For det første lægges der et tillæg oven på Cita-renten, så lånets hovedstol ved rentetilpasningen holder sig uændret på kurs 100. For det andet bliver diverse gebyrer og omkostninger lagt til renten, så boligejerens ydelse groft sagt bliver omkring 10 gange så høj, som den rente, køberen af obligationen får. Forskellen går til realkreditselskabet i form af det løbende gebyr, bidragssatsen, kursskæring når obligationen sælges, og endelig gebyrer til statens tinglysning af lån ved nyoptag.

I RDs, tilfælde er renten ved et nyt lån på 0,24 procent og ved et eksisterende lån 0,13 inklusiv tillægget, mens den såkaldte ÅOP, der udtrykker de samlede årlige omkostninger i procent, kommer op på 1,37.

»Citarenten er minus 0,02 og dertil kommer et tillæg på 0,15, så renten på eksisterende lån ender på 0,13,« forklarer cheføkonom i RD Christian Hilligsøe Heinig

Tillægget hæver renten, så boligejerens hovedstol ikke ændres, og grunden til at nye lån står til en højere rente er, at de for første gang er udstedt med den såkaldte »rentetrigger«, der blev indført ved lov og betyder, at obligationernes løbetid kan forlænges, hvis en auktion over flekslån ikke kan gennemføres.

Men ydelserne på de Cita-baserede lån er alligevel markedets billigste og betyder stort set gratis lån, hvis inflationen modregnes. Deres ydelse er lavere end på de traditionelt billigste lån, etårige flekslån, som i de fleste selskaber er belagt med forhøjede gebyrer med henvisning til, at de kræver mere kapital af realkreditselskabet. ÅOP er mellem 0,2 og 0,3 procent højere på de etårige flekslån, mens Jyske Banks bud på den billigste finansiering af ejerbolig, banklånet Jyske F1, har en ÅOP på 1,21 procent omtrent på linje med de Cita-baserede lån.

Til sammenligning ligger ÅOP på de traditionelle fastforrentede obligationslån med 30 års løbetid et godt stykke over 3 procent.