Nu går det igen ad Pommern til

Engang var DDR vort ukendte naboland. Men nu ligger Meclenburg-Vorpommern kun et par timer væk. Landsdelens gamle hansestæder åbner sig i disse år for danskerne. Vi har fortiden og måske også fremtiden til fælles.

Schwerin: Engang kunne danske forfattere udgive spændende bøger om »DDR – vort ukendte naboland«.

Under den kolde krig spejdede vi mod syd fra spidsen ved Gedser Rev og gøs ved tanken om de kommunistiske hærstyrker, der stod klar til at invadere vore kyster med afsæt i det bakkede østtyske fastland.

For en lille snes år siden faldt muren i Berlin, og grænserne blev åbnet. I dag hedder vort naboland mod syd »Mecklenburg-Vorpommern«. Men for mange danske er det stadig ligeså ukendt, som dengang DDR lukkede sig selv og sine borgere ude fra omverdenen.

Det er en skam for Mecklenburg-Vorpommern med sine fire strålende hansestæder: Rostock, Wismar, Stralsund og Güstrow er et spændende udflugtsmål for en kort weekend eller et lidt længere ophold.

Det gamle mundsvejr »Det går ad Pommern til« har nemlig fået fornyet aktualitet.

Det gik som bekendt i sin tid »ad Pommern til«, fordi de danske konger ikke evnede at holde fast på de danske provinser i nordtyskland.

Købmænd og velstand

I dag er Vorpommerns indbyggere fredelige folk, som lever i et landskab af rullende bakker og blanke søer, der blinker i solskinnet.

Handelserhvervet er erstattet af en moderne værftsindustri støttet af EU.

Men byernes centrum er stadig mærket af fortidens ældgamle handelserhverv. De tætte krogede gader i Wismar, Stralsund, Güstrow og Schwerin med deres 300-400 år gamle nænsomt istandsatte byhuse emmer af købmandskab og velstand.

En slentretur og besøg i de mange kirker minder os om storhedstiden i 1300-tallet, hvor Hansaen dominerede Norden med sit handelsregime, der strakte sig fra Lübeck i vest til Visby på Gotland i Nord.

Güstrow lige ved motorvejen til Berlin er særlig interessant. I byens domkirke hænger den berømte billedhugger Ernst Barlachs »Svævende engel« – et mindesmærke over de faldne i 1. Verdenskrig.

Barlach, der var fra Güstrow, tilhørte den berømte kunstnerskole »Bauhaus«, som havde sin storhedstid i tyverne. Hans værker blev fjernet under nazismen, ligesom malerierne af Emil Nolde, Klee, Kandinsky og alle de andre berømte Bauhaus-kunstnere.

Barlachs hjem og atelier ved Güstrow-søen rummer flere af hans store socialrealistiske skulpturer og er bestemt et besøg værd.

I de her år forsøger Mecklenbourg-Vorpommern at åbne sig for danske turister og virksomheder, der ønsker at bruge nogle dage i området til kurser og events eller bare på afslapning.

Nærheden er et godt argument. Vorpommern ligger to timers færgesejlads fra Gedser, og man er dernede fra København på en halv dag. Fra landegrænsen ved Kruså er der godt tre timers kørsel.

Koncentreret velvære

Turismen er Meclenbourg-Vorpommerns største erhverv. Landsdelen er da også rig på hoteller, pensionater og konferencesteder. De ligger ved landsdelens lange kyststrækninger eller de gemmer sig i skov – og sølandskabet – ofte kun et stenkast fra motorvejen, men alligevel i fredelig landlig idyl.

Som f. eks. det gamle totalt-renoverede 1800-tals gods, Gut Gremmelin, hvor Claudia Schaffhausen – en 34-årig entrepreneur fra Hamborg – står klar til at tage imod med sit team.

Her overnatter virksomhedsejere og deres familier, når de skal slappe af. Men også virksomheder fra Hamborg og Berlin holder kurser her, hvis de vil give deres medarbejdere en anderledes oplevelse og den mulighed for koncentration og læring som et kursussted på landet med park og egen sø tilbyder.

Langt væk fra byen er det kulinariske ekstra vigtigt, og det lykkes fint på Gut Gremmelin, hvor al maden er økologisk. »Natur pur«, som Claudia Schaffhausen, der er udlært indenfor marketing, udtrykker det.

Hun satser stærkt på teambuilding og velvære med egne instruktører. Og på golfrejsende, som kan benytte baner lige i nærheden

Ta»Tyskland alvorligt

Men hvorfor skulle danske virksomheder og danske ejerledere lige netop tage til Vorpommern for at slappe af, eller arrangere kursus for deres medarbejdere.

Claus Schaffhausen peger på, at der gode muligheder for at udvikle forbindelserne mellem Danmark og den nye del af Nordtyskland.

Turist- og transportsektoren har mange fælles berøringsflader. Samtidig bør Danmark tage det store tyske marked og det tyske sprog til sig, mener hun. Som hun siger: »Mulighederne på nærmarkederne må ikke forsømmes, selvom vi lever i en global tid, hvor den hårdeste konkurrent kun er et klik borte«.

For deres udsendte er det i højere grad fortiden, der trækker.

De gamle tyske kulturbyer ved Østersøens kyster er en del af Danmarks historie – et besøg i dem bidrager til vores selvforståelse som danskere og bringer orden i vores fortid.

Vi har været på disse kanter i århundreder. Det er ikke svært at føle sig hjemme her, selvom vi kun er for en forlænget weekend.