Nu flyder de sorte andelskroner igen

Temperaturen er nu så høj på boligmarkedet i hovedstaden, at køberne igen er villige til at betale sorte penge for at få fingre i en centralt beliggende andelsbolig. Prisloftet bliver attraktivt, når ejerboligerne stiger i pris.

ARKIVFOTO. Fold sammen
Læs mere
Foto: Teitur Jonasson

Der er voldsom rift om især lejlighederne i hovedstadsområdet. Men som noget helt særligt for København og Frederiksberg dominerer andelsboliger med henholdsvis 33 og 28 procent af den samlede boligmasse. Og da der er lagt et lovbestemt loft over prisen på andelsboliger, gør det dem voldsomt attraktive i en situation med stormløb på lejligheder generelt. Man kan med andre ord købe en lejlighed til en pris langt under markedsprisen – dog med de specielle forhold, der gør sig gældende ved at købe sig ind i en andelsboligforening.

Men underprisen har ifølge ejendomsmægler med speciale i andelsboliger, Martin Østengård fra Andelsbutikken, medført sorte penge i store mængder, når andelsboliger skifter ejer.

»Sorte penge opstod også i 2006, da der heller ikke var mulighed for at sælge til markedsværdien. Så kom krisen og kappede vel 40 procent af priserne på ejerlejligheder. Nu stiger priserne igen, men andelslejlighedernes maksimalpriser er ikke steget, så nu har markedsprisen langt overhalet dem. Og så finder markedet sin egen vej,« forklarer Martin Østengaard.

Lige nu bliver andelslejligheder, der har nået prisloftet, revet væk.

This template (BMExternalArticleBundle:Content\ExternalArticle:Embedded/small.html.twig) should be overridden!

»For tre år siden var der flere andelslejligheder end ejerlejligheder i udbud. Nu er udbuddet af andelslejligheder faldet fra 2.500 til omkring 200 i København. Og vi ser konsekvenserne, når prisen, man lovligt må tage, er lavere end det, som folk er villige til at betale. Sorte penge,« siger han.

Martin Østengaard vurderer, at tre ud af fire andelsboliger i hovedstaden har nået maksimalprisen igen, mens det for to år siden måske kun var en ud af ti. Der er i alt 1.862 andelsforeninger med omkring 80.000 andelshavere i København, der er medlem af Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation, ABF.

Martin Østengaard forklarer, at tilbuddene om sorte penge er blevet flere og højere, samt at de ofte afgives helt åbenlyst.

»Når vi har fået en attraktiv andelslejlighed ind og holder åbent hus, så bliver vi altid mødt af folk, der gerne vil betale mere – vi ser både overbud på den åbne platform, eller at de siger direkte til os, at de gerne vil betale mere end prisen. De trækker os typisk lidt til side eller siger det bagefter. Og vi mæglere ser nok kun toppen af det, for folk skammer sig lidt over det,« siger Martin Østengaard.

Han anslår, at Andelsbutikken på den ene eller anden måde oplever tilbud om sorte penge i omkring 20 procent af tilfældene – og han mener, at det kun er toppen af isbjerget, fordi det som regel vil foregå diskret mellem sælger og køber.

Direktør Jan Hansen fra Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation tror ikke på, at sorte penge er så udbredt.

»Det er klart, at når man har en bestemmelse om en maksimalpris, så kan der optræde sorte penge. Men der er stadig mange andelsboliger, der ikke handles til maksimalprisen. Vi oplever kun få købere, der ringer om det,« siger han.

Efter Jan Hansens mening sætter ejendomsmæglerne sagen på dagsordenen for at få liberaliseret markedet, så de kan få flere andelslejligheder til salg.

Men køberne behøver ikke at finde sig i at blive afkrævet sorte penge. Flere andelsboligforeninger spørger nye andelshavere, om der er betalt sorte penge. Og hvis det er tilfældet, forsøger foreningen at få sælger til at betale de sorte penge tilbage eller sørger for, at en tilsvarende sum bliver trukket fra betalingen for andelen, inden den frigøres til sælger.

Men de sorte penge kan have mange skikkelser. Berlingske har spurgt sit såkaldte MediaPanel af læsere om dets erfaringer med sorte penge i andelsbolighandler, og flere beretter om sorte penge i skikkelse af voldsom overpris for inventar i lejligheden (se spalten yderst til højre).

 

Et af de markante eksempler på at købere overbyder andelspriserne, er en herskabelig lejlighed på Frederiksberg på fem værelser, som via Andelsbutikken blev udbudt til maksimalprisen på 1,68 millioner kroner.

»Vores vurdering var på daværende tidspunkt, at den ville kunne trække en markedspris på ca. tre millioner kroner. Vi havde da også stort run på lejligheden og modtog blandt andet et skriftligt bud på to millioner kroner,« fortæller Martin Østengaard.

Der blev også afgivet et mundtligt bud på 2,8 millioner kroner. Men lejligheden endte med at blive byttet væk – hvilket kan være en mulighed for ejere af attraktive andelsboliger, der ikke vil modtage sorte penge.

»Når vi har de store attraktive andelslejligheder, som der ikke er så mange af, så giver det ofte mening at bytte. Det er blomstret markant op i takt med, at man har noget til en højere pris end markedsprisen. For eksempel kan man ved bytte fra en stor til en lille lejlighed fravige maksimalprisen i nedadgående retning på den lille,« siger Martin Østengaard.

Han er stærkt kritisk over for den lovgivning, der fastholder en stor del af boligmassen i en kunstigt lav værdisætning.

»I dag handler det jo ikke om at være værdigt trængende for at få en andelsbolig. De trængende er slet ikke i spil. Det handler om at have netværk og held. Som det er nu, er det et dokumenteret korrupt system og en skæv fordeling. Jeg selv er eksempelvis langt fra værdigt trængende, og jeg bor i en stor og billig andelsbolig centralt i byen,« siger Martin Østengaard.