Nu bliver det dyrere at låne til boligen

Stigende renter har slået det populære 30-årige 2 pct. lån ud af kurs og givet comeback til 2,5 pct. lånet. Det er dårligt nyt for boligkøberne. De seneste tre måneder er det nemlig blevet mærkbart dyrere at vælge et fastforrentet lån med afdrag. Se her, hvor meget mere man skal betale for at låne 1 mio. kr. i dag sammenlignet med i februar.

Foto: Thomas Lekfeldt.
Læs mere
Fold sammen

Det er blevet dyrere at låne penge til en bolig. De seneste dage er den såkaldte lange rente steget så meget, at 2,5 pct. lånet nu er tilbage på hylden hos realkreditten som det mest attraktive fastforrentede lån.

Det skyldes, at kursen på et lån falder, når renten stiger og omvendt. Da det som boligkøber er bedst at optage et lån, når kursen er så tæt på 100 som muligt, er det derfor dårligt nyt, at renten er steget. Det betyder nemlig, at kursen på det populære 30-årige 2 pct. lån nu er nede i omkring 96,2.

Samtidig er 2,5 pct. lånet tilbage på banen. På grund af rentestigningen er  kursen nemlig blevet presset ned under 100, der er den magiske grænse for, hvornår et lån åbner og lukker for udstedelse.

I går blev Nordea Kredits 30-årige 2,5 pct. lån med afdrag handlet til en gennemsnitskurs på 99,4, mens det 30-årige 2,5 pct. lån uden afdrag blev handlet til en gennemsnitskurs på 98,6.

»Det betyder, at vi igen skal til at vænne os til, at renten på et 30-årigt fastforrentet lån ligger på 2,5 pct. i stedet for de 2 pct., vi har været forkælet med de seneste måneder. Det gør det dyrere at købe bolig,« skriver boligøkonom Lise Nytoft Bergman fra Nordea i en kommentar.

Hun har beregnet, hvad det betyder for boligkøberne, at renten nu er oppe på det højeste niveau i 2015. I starten af februar, hvor renten var lavest, kunne man f.eks. optage et fastforrentet lån med afdrag på 1 mio. kr. til en rente på 2 pct., en hovedstol på 1.026.000 kr., en månedlig ydelse efter skat på 3.590 kr. og et månedlig afdrag på 2.110 kr.

I dag - tre måneder senere - hedder renten 2,5 pct., hovedstolen 1.033.000 kr., den månedlige ydelse efter skat 3.730 kr., og det månedlige afdrag 1.960 kr.

Hovedstolen er altså steget med 7.000 kr., mens den månedlige ydelse efter skat er 140 kr. højere og det månedlige afdrag 150 kr. lavere. Tilsammen stiller det boligkøberne 290 kr. ringere hver måned.

Samtidigt vil boligkøbere i dag få en obligation, der er mindre kursfølsom og dermed dårligere i en konverteringsmæssig sammenhæng. Det skyldes, at gevinsten ikke bliver nær så stor, hvis renten skulle stige yderligere, og boligkøberen skulle beslutte sig for en konvertering.

Selvom rentestigningen er en dårlig nyhed for boligkøberne, understreger Lise Nytoft Bergman, at det er vigtigt at huske, at vi stadig har at gøre med en meget lav rente - som i en historisk sammenhæng må betragtes som attraktiv.

»På den baggrund bør boligkøberne ikke ærgrer sig alt for meget. Vi skal nemlig ikke længere tilbage end i sensommeren 2011, før renten var dobbelt så høj som i dag, idet de toneangivende 30-årige fastforrentede lån på det tidspunkt havde en rente på 5 pct.«

Boligøkonomen forventer da heller ikke, at de senere dages rentestigninger er tegn på en vending.

»Jeg tror ikke, at vi skal til at se mærkbare stigninger på nuværende tidspunkt. Vi forventer, at vi vil have fortsat lave renter i 2015. Derfor skal man heller ikke overdramatisere den rentestigning, vi har set på det seneste. Både 2 pct. og 2,5 pct. lån vil blive ved med at være i spil,« siger hun.

Til gengæld regner Lise Nytoft Bergman ikke med, at 1,5 pct. lånet kommer på hylderne lige med det første.

»Vi har lånet på lager, men det har aldrig været fremme i butiksvinduerne, da vi ikke mener, at kursen har været attraktiv nok. Og af frygt for, at serien vil blive for lille med risiko for indlåsning,« siger hun.

For de mange boligejere, der netop har opsagt deres nuværende lån for at skifte til et fastforrentet 2 pct. lån, kommer kursfaldet meget ubelejligt. En del har dog indgået en såkaldt fastkursaftale. Men for dem, der først har gjort det lige op til opsigelsesfristen 30. april, er der udsigt til en kurs under 97, forklarer boligøkonomen.

»Det er klart bedst for dem, der valgte at indgå en fastkursaftale i februar, hvor kursen på 2 pct. lånet med afdrag var oppe i 99,9. Dog er der et terminsfradrag ved en fastkursaftale, som betyder, at man får en lidt lavere kurs, end hvis man handler på selve dagen.«

De boligejere, der har opsagt deres lån per 30. april uden at indgå en fastkursaftale, må have is i maven lidt endnu. Først ved lånets udløb i slutningen af juni finder de ud af, hvad kursen på deres nye lån bliver.