Nu bliver danskerne længere på arbejdsmarkedet

Nye tal viser, at danskerne nu bliver på arbejdsmarkedet i længere tid – helt i tråd med regeringens ønsker – hvor vi for kort tid siden gik på pension før den aftalte tid. Både pisk og gulerod trækker udviklingen, og på bare halvandet år har danskerne udskudt deres pensionering med et halvt år.

65-årige Svend-Ove Bahnsen har ikke lyst til at gå på pension, men passer stadig sine job som regnskabsansvarlig i tre virksomheder. Foto: Liselotte Sabroe Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Danskerne holder i stigende grad længere ud på arbejdsmarkedet end det aftalte pensionstidspunkt. Dermed følger de regeringens ønske om at arbejde så længe som muligt, inden de trækker sig tilbage til pensionisttilværelsen. Det viser en helt ny statistik fra Danmarks største kommercielle pensionsselskab, PFA Pension. Og statistikken viser, at det går stærkt. I løbet af det seneste halvandet år har danskerne udskudt deres pensioneringstidspunkt med et halvt år.

I årevis har danskerne ellers trukket sig tilbage inden det aftalte tidspunkt. Tallene viser, at den gennemsnitlige pensionskunde i 2007 gik på pension ni måneder før det aftalte pensioneringstidspunkt. Men i dag er situationen markant anderledes, og den gennemsnitlige kunde udskyder i dag pensionen til næsten fem måneder efter det aftalte tidspunkt.

»Det er en ret markant ændring, vi er vidne til. Folk udskyder i vidt omfang deres pension, og især de seneste par år har vi set en kraftig udvikling i den her tendens. Bare i forhold til begyndelsen af 2013 går danskerne nu i snit et halvt år senere på pension,« siger forbrugerøkonom i PFA Pension Carsten Holdum.

Der kan være mange årsager til, at danskerne udskyder deres pensionering. Men det har været svært at overse regeringens ønske om netop det. Først den såkaldte Velfærdsreformen i 2006 og derefter Tilbagetrækningsreformen i 2011 indførte stramninger i vilkår og rammer for de offentlige ydelser, som stadig er under indfasning.

Meget at tjene ved at være i gang

»Tallene viser en helt entydig tendens til, at folk trækker sig senere tilbage. Jeg tror, hovedårsagen er regeringens reformer – især ændringerne i efterlønnen – og at man kan tjene meget ved at holde sig i gang,« siger aktuar og uafhængig pensionsrådgiver Jørgen Svendsen.

Han peger specifikt på, at der er dårlig økonomi i at gå på efterløn allerede fra 60 år – blandt andet fordi modregning af pen-sionsopsparingerne slår hårdt.

»Men de fleste ser også tydeligt, at det koster et gevaldigt hug i livsindkomsten at gå som 62-årig. Dels kan man få en stor belønning i form af en efterlønssum på knap 160.000 kroner skattefrit, hvis man venter, dels er der mest af alt et gevaldigt gab mellem efterløn og ens eksisterende løn. Efterløn svarer til at gå på dagpengesatsen, og det er der ikke meget sus og dus over. Dertil kommer, at de fleste ikke har sparet nok op og dermed slet ikke har råd til at forbruge af den opsparede pension så tidligt. Men fortsætter man med at arbejde, fortsætter man også med at indbetale og opspare pension i tre ekstra år til 65 år. Så alt i alt er der kommet et gevaldigt incitament i de offentlige ydelser til at holde ud længst muligt,« siger Jørgen Svendsen.

Carsten Holdum vurderer også ud fra sin kommunikation med kunderne i PFA, at det store ryk i pensionstidspunktet især skyldes en stigende bekymring i befolkningen for, hvor mange penge de har mellem hænderne under pensionisttilværelsen.

Der skal være noget på kistebunden

»Når vi taler med kunderne, er noget af det, de oftest spørger om netop, hvor længe de skal blive på arbejdsmarkedet, hvis pen-sionsopsparingen skal slå til. Derfor vælger mange at blive i jobbet et par år ekstra for at være helt sikre på, at der er nok på kistebunden,« siger Carsten Holdum.

Her spiller det også ind, at pensionstilværelsen og forventningerne til den ændrer sig markant i øjeblikket, ligesom levetiden for gennemsnitsdanskeren er for opadgående.

»For ikke så mange år siden var der et billede af, at når man rundede de 60 år, satte man sig i en gyngestol med et tæppe. Men i dag er det jo helt anderledes. Nu har man måske 30 år foran sig, hvor man i hvert fald halvdelen af tiden er frisk og rørig. Så er det jo naturligt, at man spørger sig selv, hvad den tid skal bruges til, og hvor meget det koster at leve det liv, man ønsker,« siger Carsten Holdum.

Men han peger også på generelle strømninger i samfundet og blandt danskerne, som trækker i retning af at blive længere på arbejdsmarkedet.

»For kun en enkelt generation siden talte man om, at man skulle gøre plads til de unge, der gik arbejdsløse og gerne ville ind på arbejdsmarkedet, men sådan er det ikke længere. Nu er normen, at man bidrager så længe, det kan lade sig gøre,« siger Carsten Holdum, som forventer, at udviklingen i statistikken vil fortsætte.

Jørgen Svendsen peger også på, at danskerne er bedre i stand til at arbejde længere end tidligere generationer.

»Åndeligt og fysisk har folk et helt andet helbred end tidligere, og arbejdsgivere kan se, at folk stadig trækker igennem og samtidig er erfarne. Det handler også meget om, at folk holder sig i gang med efteruddannelse og den slags,« siger han.