Nej, fidusen med et gældsbrev og arveafgift holder ikke

Du kan ikke give en gave uden at krympe dig. Du skal kunne mærke det. Man kan ikke være gavmild efter sin død uden at betale arveafgift, lyder det i denne uges brevkasse.

Der bliver i denne uge spurgt ind til en fidus omhandlende gældsbreve til at omgå arveafgift. Fold sammen
Læs mere

Kan jeg spare arveafgift med et gældsbrev?

Kære brevkasse

Vi har et spørgsmål, som nok er relevant for mange andre ældre. For et par år siden fortalte vores daværende formueforvalter (tilknyttet en større bank), at en måde at betænke vores børn på kunne være følgende:

Hvert år udstedes en form for et gældsbevis på det beløb, der nu var lovligt, jfr. gavelov. Det ville betyde, at der ikke skulle betales 15 procent arveafgift.

Ovenstående skulle være fuldt lovligt.

Vi præsenterede vores ældste datter, der er jurist, for forslaget. Hun kiggede lidt i loven og talte med en veninde, der er revisor. Begge var enige om, at det var i en meget »grå zone«, og vi talte ikke mere om det.

For nyligt døde en af vores datters venners forældre, der var ret velhavende, og bobestyreren spurgte til, om der var nogen former for gældsbeviser til børnene. Det var der ikke. Ærgerligt, var svaret, ellers kunne I have sparet 15 procent arveafgift af beløbet.

Nu dukker spørgsmålet så op igen, er det lovligt og i bekræftende fald, hvordan griber man det an?

Med venlig hilsen
NH

Det er ikke alene en gråzone, det er en zone, der er observation på fra skifteretter og Skat. Din fidus holder ikke. Så kort kan det siges, og dermed er vi ude af gråzonen. Trøst dig med, at du ikke er alene om at tro på den, men den går ikke. Lovgiver har regnet den ud på forhånd, og derfor står der direkte i loven, at du ikke slipper for afgift i dødsboet, når der ikke er tale om »virkeligt ydede lån«. Og det er jo præcis tilfældet her.

Den korte forklaring på det er, at du ikke kan give en gave uden at krympe dig. Du skal kunne mærke det. Det er let nok at være gavmild, hvis gaven først skal effektueres efter din død.

Den lidt længere forklaring skal du også have.

Boafgiftslovens § 13, stk. 3 siger, at »gældsforpligtelser, som afdøde måtte have påtaget sig over for de i § 22 nævnte personer eller over for sin ægtefælle (det er det, du kalder »gaveloven«), kan ikke fratrækkes i boet, når de ikke stammer fra virkeligt ydede lån eller andre præstationer«. Den bestemmelse er møntet på såkaldte gavegældsdispositioner. Hvis der er præsteret en modydelse, hvis værdi svarer til gældsforpligtelsen, så finder bestemmelsen ikke anvendelse. Lovgiver ønsker alene at udelukke de tilfælde, hvor en person påtager sig en gældsforpligtelse alene med henblik på at undgå at betale afgift. Og det er jo tilfældet i det scenarie, du opridser.

Eksempel fra retspraksis: Hustruen døde i 2005. Hun havde siden 1972 hvert år givet sin datter gaver svarende til det afgiftsfrie beløb, så hun nu skyldte datteren 845.057 kroner. Gaverne var sket ved påtegning på parternes selvangivelser. Da opskrivningen af gælden alene var foregået ved regnskabsmæssige posteringer og ikke modsvaredes af reelle transaktioner, kunne skifteretten ikke godkende gælden ved beregningen af boafgiften, og landsretten var enig. I en sag fra 2000 var der erklæringer om ydelse af gaveafgiftsfrie gaver til en søn, svigerdatter og børnebørn. Gaverne var ikke effektueret inden giverens død. Retten fastslog, at de ikke kunne anses for at være virkeligt ydede, så beløbene kunne ikke fratrækkes ved boafgiftsberegningen

Der er også en anden variant af omgåelse, her i en dom fra 2017: Manden døde i 2016 og efterlod sig børnene A og B. Han havde året før solgt sin ejendom i Glostrup til barn A for 2,2 millioner kroner, og i den forbindelse skrev A under på at skylde 1.602.994 kroner. Gælden skulle ikke forrentes, og gælden skulle nedskrives med det maksimale skattefrie gavebeløb fra forældre til børn fra og med 18.12.2015 og efterfølgende hver 1. januar de følgende år. Lånet forfaldt til fuld indfrielse ved långivers død og medtages i boopgørelsen. Skifteretten i Glostrup fandt, at der reelt var ydet en gave på hele beløbet allerede ved afgivelsen af gaveløftet 18.12.2015, og gælden skulle derfor ikke medregnes i boopgørelsen.

Østre Landsret fandt, at der efter ordlyden af gældsbrevet var tale om et lån med nedskrivningsvilkår, som forfaldt til fuld indfrielse ved långivers død. Der var derfor tale delvist om et lån og delvist om gaver ydet til sønnen.

Jeg har også set den variant, hvor der overdrages en ejendom, og betalingen sker i form af et gældsbrev. Sønnen overtager eksempelvis mors sommerhus og betaler ved hjælp af et gældsbrev. En gang om året nedskrives gælden med det afgiftsfrie beløb. Det vil normalt blive anerkendt, men det forudsætter, at gælden er nedskrevet. I en sag fandt skifteretten det ikke bevist, at gælden var nedskrevet. I et bo, jeg behandlede som bobestyrer, havde afdøde været lidt for meget på forkant. Gældsbrevet var kvitteret nedbragt fem år efter dødsfaldet, og det går selvfølgelig heller ikke.

Både skifteretterne og Skat er meget opmærksomme på de omgåelser, der forsøges. Lad mig til sidst her nævne en hyppigt forekommende en af slagsen. Den kalder jeg »overførsel af kontantgaver lige før dødsfaldet efter instruks fra afdød«. Typisk overfører længstlevende eller børn kontanter fra den døendes konto til længstlevende og/eller børn. Den går heller ikke – sådanne kontantoverførsler accepteres ikke – de udløser fuld boafgift, og det ser i øvrigt ikke særlig pænt ud i en boopgørelse.

De mange, der som du tror, at fiduser virker, snyder som regel sig selv. Også for muligheden for at få afgiftsfritagelse i mindre, men holdbart og lovligt omfang. Der kan lovligt spekuleres i begrænsning af afgifter, men det kræver rettidig omhu, ellers dur det ikke.

Med venlig hilsen

Allan Ohms

Advokat (H)

Forum Advokater