Nedtællingen er begyndt: Om få timer bliver det dyrere at skifte til populært boliglån

Det er nu, du skal slå til, hvis du skal nå at have fingrene i et 30-årigt lån til to procent i rente til en gunstig kurs. Opsigelsesfristen i dag er nemlig den sidste, inden lånet til september bliver skiftet ud med en ny og dyrere variant.

Boliglån
I dag udløber fristen, hvis man skal nå at omlægge til et fastforrentet to procent-lån, inden de nuværende obligationsserier bliver skiftet ud med nye og dyrere serier. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mathias Løvgreen Bojesen

Tusindvis af boligejere med såvel fast som variabel rente har sidste frist i dag for at opsige deres nuværende lån. Og den bør de benytte sig af, hvis de gerne vil have et fastforrentet 30-årigt lån til to procent, inden det bliver dyrere. Prisstigningen skyldes, at der er et såkaldt årgangsskifte på vej i obligationsserien bag det populære lån, påpeger seniorøkonom Jeppe Borre fra Nykredit.

»De nye obligationer har en kurs, som er 1,5 kurspoint lavere. Det betyder ganske enkelt, at en nedkonvertering bliver en spids mindre attraktiv efter overgangen til de nye obligationer ud fra den faktor alene,« siger han.

Med årgangsskiftet lukkes der ned for udstedelse i de nuværende obligationsårgange, hvor den 30-årige obligation har udløb i 2047. I stedet åbnes der 1. september for nye obligationsårgange med udløb i år 2050 for den 30-årige variant. Fristen i dag er derfor vigtig for både boligejere, som overvejer at nedkonvertere fra blandt andet tre procent-lånet eller en højere rente, og boligejere der skal have ny rente på deres flekslån fra oktober.

Selvom mange med fastforrentede lån allerede har benyttet sig af muligheden for at konvertere ned i rente og få en lavere ydelse, et højere afdrag og en bedre beskyttelse af friværdien, er der stadig pæn interesse for to procent-lånet. Nykredits seniorøkonom oplyser, at der foreløbigt er indfriet fastforrentede lån for knap 28 milliarder i hele markedet. Det er en stigning på otte milliarder kroner på en uge.

Der er dog et stykke vej op til de konverteringsbølger, vi har set i de senere år. For et år siden lød indfrielserne på omkring 50 milliarder kroner per kvartal. Og i begyndelsen af 2015 var de helt oppe omkring 100 milliarder kroner tre kvartaler i træk.

Med en kurs på omkring 98 er det især boligejere med 3,5 procent-lån, der bør overveje en konvertering, inden det nuværende to procent-lån bliver taget ned fra hylderne.

»Helt eksakt er der tale om, at ydelsesbesparelsen ved at nedkonvertere fra 3,5 procent til to procent per million kroner i dag lyder på 250 kroner efter skat. Regner vi på de nye obligationer, falder ydelsesbesparelsen til 180 kroner,« forklarer Jeppe Borre.

Han understreger, at boligejere, som fortsat sidder med den høje rente, kan have gode argumenter for at blive siddende - f.eks. en kort tidshorisont eller en begrænset restgæld. Det tager nemlig noget tid, før en låneomlægning har tjent sig selv hjem. Og det skal man have med i sine overvejelser, før man slår til.

»Før omkostninger og kurstab er tjent hjem går der fire år og fire måneder med et lån i de nuværende obligationer. Til sammenligning går der seks år og to måneder, når vi regner på et tilsvarende lån i de nye obligationer,« siger seniorøkonomen.

En omlægning kan også være interessant for boligejere med tre procent-lån. Men det kræver, at man har en længere tidshorisont og en restgæld af en pæn størrelse, da det tager lige under syv år at tjene omkostningerne hjem, forklarer Jeppe Borre.

Når man det ikke inden fristen i dag, opfordrer han stadig til, at man får regnet på mulighederne.

»Det betyder ikke nødvendigvis, at en nedkonvertering ikke længere er aktuel efter overgangen til de nye obligationer – og samtidig kan kursen også ændre sig fremadrettet – men det giver altså et yderligere argument for at lægge lånet om inden overgangen, hvis man går med overvejelserne,« siger han.