Nedbrud i Nordeas netbank - igen

For anden gang på en uge er Nordeas netbank lukket. Kunderne må ringe.

Foto: Bax Lindhardt.
Læs mere
Fold sammen

Døren til Nordeas netbank i lige nu lukket. På indgangssiden skriver banken selv, at stor trafik i både netbanken og mobilbanken er skyld i problemet.

"Vi oplever i øjeblikket meget stor trafik på både vores netbank og mobilbank. Dette kan betyde ventetid eller andre problemer. Vi beklager meget og arbejder på højtryk for at få alle kanaler til at køre stabilt," skriver banken.

Den henviser desuden til at forsøge senere eller at ringe til banken, hvis betalinger og overførsler skal gennemføres nu.

Det er anden gang på en uge, at netbanken bryder ned. Også fredag 28. december - sidste bankdag i fjor - sendte de mange besøg siden i sort.