Nationalbanken vil igen lade skatten stige og falde med boligpriserne

Det vil være sundt for boligmarkedet, hvis skatte­stoppet på boliger blev ophævet, så skatten igen begynder at følge priserne, fastslår Nationalbanken.

Foto: MOGENS LADEGAARD.
Læs mere
Fold sammen

Hvis det står til Danmarks Nationalbank, så skal boligskatterne igen sættes fri, så de kan følge prisernes op- og nedture. Det slår banken fast i sin seneste kvartalsoversigt.

Nationalbanken kaster sig dermed direkte ind i de forhandlinger om fremtidens boligbeskatning, som Folketinget tager hul på i de kommende uger. Boligskatterne udgør en meget stor del af danskernes skatte­betaling og er derfor en del af regerings økonomiske udspil, den såkaldte 2025-plan.

Banken kritiserer, at ejendomsværdiskatten er låst fast i kroner, mens ejendomsskatten på grunden er underlagt et loft over, hvor meget grundværdien kan stige.

»Det har fjernet boligbeskatningens stabiliserende egenskab. Det fører til kraftigere udsving i boligpriserne – hvilket giver større makro­økonomiske udsving og mindre finansiel stabilitet – og medfører, at en større andel af det samlede skatteprovenu skal indkræves via andre, mere forvridende, skatter,« konkluderer banken med direktør Lars Rohde i spidsen.

Som det ser ud lige nu, har regeringen planlagt at ophæve skattestoppet, der stammer fra 2001. Men der er også afsat en reserve til at kompensere boligejere for den regning, som ophævelsen vil udløse. Dermed er flere scenarier i spil - både hvad angår det samlede beskatnings­niveau og den måde, skatterne skal opkræves på.

Slår konservativt forslag ned

De Konservative går ind til forhandlingerne med en af de mest radikale planer:

Dels et krav om at få sænket de samlede boligskatter for at støtte regeringens samlede plan, dels et forslag om helt at kuldkaste det nuværende skattesystem med både ejendomsværdiskat og skat på grunden, kaldet ejendomsskat, der tilfalder kommunen.

Partiet foreslår at erstatte de to skatter med en skat på gevinsten ved salg af fast ejendom. Det er dog et forslag, som Nationalbanken slår i gulvet, fordi det vil have en række uheldige effekter på det danske samfund. Blandt andet vil en avanceskat ikke dæmpe de store prisudsving på boliger, den vil få danskere til at blive boende længere for at udskyde skatten, den vil udhule de offentlige finanser, og endelig vil den være tung at administrere, vurderer National­banken.

Blandt andet skattestoppet har sendt de københavnske boligpriser op i et »bekymrende« niveau, mener Nationalbanken, som ikke kan udelukke, at der er tale om en såkaldt boligboble, altså kunstigt opskruede priser med risiko for bratte prisfald, som det skete i 2008.

»Boligprisvæksten alene har faktisk været så kraftig, at en bobletest indikerer, at prisstigningerne delvist skyldes forventninger om højere fremtidige priser. Det var også tilfældet under opbygningen af boligprisboblen i 00erne,« skriver banken, der påpeger risikoen for de københavnske boligejere sådan:

»Kombinationen af stor rentefølsomhed og en boligprisudvikling, der allerede er på grænsen til uholdbar, øger risikoen for, at selv mindre, uforudsete rentestigninger kan afstedkomme prisfald.«