Nationalbanken sænker renten

Som ventet af de fleste bankøkonomer har Nationalbanken valgt selvstændigt at sænke udlånsrenten til 1,55 pct. fra 1,65 pct. med virkning fra på mandag. Samtidig sænkes indlånsrenten, eller diskontoen, til 1,2 pct. fra 1,4 pct. Noget overraskende ændrer Nationalbanken også i de pengepolitiske værktøjer.

Som ventet af de fleste bankøkonomer har Nationalbanken valgt selvstændigt at sænke udlånsrenten til 1,55 pct. fra 1,65 pct. med virkning fra på mandag. Samtidig sænkes indlånsrenten, eller diskontoen, til 1,2 pct. fra 1,4 pct. Noget overraskende ændrer Nationalbanken også i de pengepolitiske værktøjer. (Opdateret kl. 16.18)

Langt de fleste bankøkonomer havde på forhånd ventet, at Nationalbanken ville sænke udlånsrenten til mellem 1,5 og 1,55 pct., særligt efter det i går blev offentliggjort, at valutareserven i maj steg med 39 milliarder kr. til 325,3 milliarder kr.

Det er da også netop med henvisning til Nationalbankens omfattende køb af euro mod kroner, at rentesænkningen bliver begrundet.

Rentenedsættelsen får effekt fra på mandag, men for langt de fleste danskere får det ingen reel betydning, da bankerne typisk kun justerer deres rentesatser ved ændringer i Nationalbank-renterne på mindst 0,5 procentpoint.

Ændring af pengepolitiske værktøjer

Hvad de færreste dog havde regnet med var, at Nationalbanken også har besluttet at ændre på sine pengepolitiske værktøjer.

Normalt opererer banken med to rentesatser: Udlånsrenten, der både bestemmer hvad banker kan låne penge til i Nationalbanken og hvad bankerne får for at sætte penge ind i banken ved at købe kortløbende "indskudsbeviser", og diskontoen, der er den rente som Nationalbanken giver banker hvis de sætter penge ind på Nationalbankens foliokonto.

Diskontoen er reelt ikke særligt vigtig i dag, blandt andet fordi bankerne tilsammen højst må indsætte 25,4 milliarder kr. på foliokontoen, hvilket i banksammenhæng er et meget lavt beløb.

Nationalbanken: Banker skal låne penge til hinanden

Diskontoen bliver på mandag nedsat til 1,2 pct. fra 1,4 pct., hvilket er helt efter bogen, da der typisk skal være mindst 0,25 procentpoint i forskel mellem diskontoen og udlånsrenten.

Hvad der er nyt er til gengæld, at Nationalbanken fremover kun vil give en rente på 1,45 pct. ved køb af indskudsbeviser, altså 0,1 procentpoint lavere end udlånsrenten. Det er helt nyt at der er en rentemarginal mellem udlånsrenten og renten på indskudsbeviser.

"Formålet med rentemarginalen er at give penge- og realkreditinstitutterne et incitament til i højere grad at udligne indbyrdes likviditetsforskelle via pengemarkedet frem for at bruge Nationalbankens faciliteter," skriver banken.

Banker foretrækker Nationalbanken

Ved udgangen af maj ejede bankerne indskudsbeviser for 245,7 milliarder kr., hvilket var godt 53 milliarder kr. mere end i april. Også sidste år steg salget af indskudsbeviser dog i maj.

Men meldingen fra Nationalbanken er et meget tydeligt signal om, at centralbanken vil have at bankerne skal låne penge til hinanden, frem for at lægge de kroner de ikke har brug for i Nationalbanken.

Det er ikke nogen hemmelighed at det danske pengemarked, altså markedet for handel med kroner mellem bankerne, var alvorligt medtaget sidste efterår, men Nationalbanken mener tydeligvis fortsat ikke at situationen er tilstrækkeligt normaliseret.