Næh, jeg tør vist ikke tage springet ud af min trygge andelshule

Berlingskes pengeredaktør grubler over prisudviklingen på det københavnske boligmarked. Kan priserne virkelig fortsætte opad?

Kan priserne virkelig fortsætte opad? Fold sammen
Læs mere

Jeg har med midtjysk vantro blot set boligpriserne i København stige og stige, siden jeg for godt syv år siden flyttede permanent til hovedstaden, og jeg har i den tid haft en stille bekymring for, hvordan man dog skulle finde sin rette bolig­mæssige hylde i den jungle, skriver Berlingske Business' pengeredaktør, Stefan Singh Kailay

Tilbage i sensommeren 2011 lå den gennemsnitlige kvadratmeterpris for solgte ejerlejligheder i København By omkring de 22.500 kroner. Tre år senere nærmede kvadratmeterprisen sig de 32.000, og de seneste tal fra Boligsidens markedsstatistik, der er fra marts, viser nu en kvadratmeterpris på 40.727 kroner.

Havde jeg haft muligheden for at købe en treværelses på 80 kvadratmeter, da jeg først flyttede hertil, så havde fortjenesten i gennemsnitsskolængder været 1,5 mio. kroner.

Men sådan skulle det ikke gå.

Først var der et par lejede lokationer rundt omkring på Nørrebro, Islands Brygge og Frederiksberg, inden det blev til først én, så en anden og nuværende andelslejlighed på Vesterbro. Den er ganske vist også steget en pæn sjat i værdi, men vi taler langt fra murstensmillionær.

Snart begynder pladsen at blive for trang, og derfor trænger spørgsmålet sig på: Skal man tage skiftet fra andelsbolig til ejerbolig? Det gør spørgsmålet også, fordi der i denne uge kom friske tal fra Realkreditrådets udbudsstatistik.

Antallet af udbudte boliger er ganske vist overordnet set faldet det seneste år, men på ejerlejlighedsmarkedet i landets største byer er der sket det stik modsatte.

I Københavns Kommune er antallet af udbudte ejerlejligheder steget med ti procent det seneste år. Og jeg husker stadig lidt om udbud og efterspørgsel fra forelæsningerne i makroøkonomi.

Flere af bankernes økonomer er da også ude med meldinger om, at det stigende udbud er et tegn på, at priserne er kommet for højt op, og at stadigt flere købere trækker sig fra markedet.

Men selv samme økonomer taler dog også om, at boligpriserne måske blot flader lidt ud. Der er ikke tale om deciderede fald lige foreløbig, som man har set det i Stockholm. Så jeg risikerer at købe frygteligt tæt på toppen, hvis jeg skulle bevæge mig ud på det københavnske ejerboligmarked i år.

Flere forskellige økonomiprofessorer, jeg har talt med gennem tiden, fraråder alle at spekulere i mursten. Man skal købe en bolig med en lang tidshorisont for at bo i den. Ikke for at investere. Og kigger man over en lang nok tidsperiode – eksempelvis tyve år – så skal boligen nok være steget i værdi.

Men jeg har ikke en så lang tidshorisont for mit næste boligkøb.

Derfor ængstelsen over at købe en bolig, som man kan risikere at blive fanget i, og ikke kunne vælge at rykke videre, når man selv har behovet.

Eksempelvis faldt priserne på ejerlejlig­heder i København hele 36 procent fra højdepunktet i 2006 til lavpunktet i 2009. Med de priser, man ser i København for tiden, ville der med et sådan fald være tale om tab i millionklassen.

Der er næsten lige så mange meninger om prisudviklingen på det københavnske boligmarked, som der er boliger, og jeg skal ikke på denne side agere spåkone.

Der er simpelthen for mange ubekendte: Nye lånregler, der trådte i kraft ved årsskiftet, og som betyder, at højtbelånte boligkøbere ikke længere har adgang til de billigste låntyper. En ny ejendomsbeskatning, som betyder rabat til eksisterende boligejere i 2021, hvis deres skat stiger, så deres ejendomsskat reelt set ikke stiger. De, der køber huse efter 2021, kommer til at skulle betale mere. Og en rente, der begynder at snegle sig opad.

Det er alle faktorer, der kan have ind­flydelse på prisdannelsen på boligmarkedet. Jeg står blot tilbage med en mavefornemmelse, der trækker mig væk fra at købe en ejerlejlighed i år.

Jeg har lige set en 56 kvadratmeter lejlighed i min egen gade sat til salg for 3,5 mio. kroner. Det kan ikke blive ved. Måske man skulle købe et sommerhus for at løse pladsudfordringen.

Stefan Singh Kailay er Berlingske Business’ pengeredaktør