Når ferien har golf i centrum

Golf er inden for de sidste år blevet en populær ferieform. På Ferie for Alle-messen i Messecenter Herning i denne

weekend præsenterer Tjæreborg et varieret udvalg af golfture til større og mindre grupper eller par, der ønsker

at holde ferie med golf i centrum.


Og ligesom sidste år kan golfinteresserede få afprøvet deres kunnen i

en puttekonkurrence på Tjæreborgs stand - med gavekort som præmier. Tjæreborg fortsætter med at sælge

de populære matchture "All in One".


Gæsterne skal bare tænke på at få boldene i hul,

næsten alt andet er inklusiv i prisen. Tjæreborg har bl.a. reserveret starttider i fem dage, transport mellem hotel og

banerne, velkomst- og afskedsmiddag samt matcher med præmier.

Greenfee-pakker

All in One-turene egner sig til mindre grupper

samt til par eller singler, der ønsker at have golfen og det sociale samspil i centrum, og som vil undgå at tænke

på alt det praktiske. Dét tager Tjæreborgs golfguide sig af.


All in One tilbydes på Costa del Sol,

Tenerife og Tunesien. På mange andre rejsemål, f.eks. Mallorca, Gran Canaria og Madeira, har Tjæreborg forhåndsreserveret

forskellige greenfee-pakker. Fordelen her er, at gæsterne er garanteret starttider på de populæreste baner på

rejsemålet. Greenfee-pakkerne henvender sig mest til par eller mindre grupper, der mere eller mindre rejser på egen hånd.


Tjæreborg

har desuden stor erfaring i at arrangere specialsyede ture for større grupper. Mulighederne og tilbuddene er næsten ubegrænsede.

Om det er "Klubben i klubben" eller bare en gruppe venner, der vil af sted, så har Tjæreborg altid et godt tilbud.


Tjæreborg

præsenterer også golfkrydstogt på ferie-udstillingen. Her har man mulighed for at kombinere golf på eksotiske

baner med et luksuskrydstogt fra Tenerife. Når golfgæsterne ikke nyder livet om bord, spiller de golf på udfordrende

baner på Lanzarote, Madeira, Gran Canaria og i Marokko. I messe-weekenden er der mulighed for at deltage i golfhappening.