Myte at Udkantsdanmark er dyr for realkreditten

Realkreditten taber langt flere penge i sjællandske købstæder end i yderdistrikterne. Det er bare ikke den historie, realkreditten selv prøver at fortælle. Berlingske kigger nærmere på branchens udlånstal.

Selv om realkreditten peger på Udkandsdanmark som årsag til de fleste af branchens tab, viser en opgørelse til Folketinget, at det faktisk er de sjællandske købstæder, der er årsag til de fleste tab. Billedet er fra et parcelhuskvarter i Holbæk. Foto: Jan Jørgensen Fold sammen
Læs mere

Det er en myte, at realkreditten har særligt store tab i landets yderområder.

Realkreditten taber ganske vist klart færre penge i landets 35 bykommuner end i resten af landet, men mellem de øvrige kommuner er der ikke stor forskel på land og by.

De allerfleste af landets yderkommuner har faktisk lavere tabsprocenter end byer som Sorø, Næstved og Slagelse.

Det er ganske vist ikke den historie, realkreditten selv ønsker at fortælle, men det er det resultat, man kommer frem til, når man kigger lidt nærmere på sektorens tabstal for de seneste fem år. Tallene fremgår af en opgørelse, som branchen har udarbejdet for Folketingets Udvalg for Landdistrikter og Øer.

Fire slags kommuner

Realkreditsektoren har inddelt landets kommuner i fire grupper: bykommuner, mellemkommuner, landkommuner og yderkommuner. Det er en inddeling, som følger regeringens »Regional- og landdistriktspolitisk redegørelse« fra 2012, og begrebet mellemkommuner dækker for eksempel over blandede by- og landkommuner som Sorø, Næstved, Slagelse og Ringsted.

Yderkommuner er økommuner og kommuner i det vestligste Jylland. Tallene viser, at i årene 2009 til 2013 har realkredittens tab på boligudlån været på omkring en halv promille i bykommunerne, godt én promille i mellemkommunerne, knap en promille i landkommuner og 1,34 promille i yderkommuner.

Realkreditten taber altså relativt flere penge i mellemkommuner end landkommuner. Alligevel udsendte Realkreditfore-ningen mandag en pressemeddelelse om »Milliardtab i land- og yderkommuner«, som om det særligt var landkommuner og yderkommuner, der var problemet.

»Selv om land- og yderkommuner står for 32 procent af udlånsporteføljen, stammer hele 43 procent af sektorens tab fra disse kommuner,« skrev Realkreditforeningen, som repræsenterer de bankejede institutter Realkredit Danmark og Nordea Kredit.

Ser man på udlån til erhvervsbygninger, er billedet i øvrigt det samme: Tabsprocenterne i yderkommuner er en anelse mindre end i mellemkommuner.

Lolland for sig selv

Berlingske har spurgt Realkreditforeningen, hvorfor man ikke fortæller, at man har større tab i mellemkommunerne.

»Diskussionen er primært gået på de andre områder. Derfor har vi også fokuseret på dem,« forklarer Realkreditforeningens direktør, Karsten Beltoft.

Hvis man kigger lidt dybere i tallene, ser man, at Lolland Kommune er i en klasse helt for sig selv; i denne kommune har realkreditten tabt næsten en halv procent af udlånene, og det er en tabsprocent som er langt, langt større end i nogen anden kommune. Nummer to er Guldborgssund Kommune, hvor tabene er godt en kvart procent, altså godt det halve af Lolland. Og piller man undtagelsen Lolland ud af tallene, er yderkommunernes samlede tab kun på 1,04 promille, altså lidt mindre end mellemkommunerne.

Så den sande historie er, at realkreditten taber penge i mellemkommunerne – og så på Lolland. Tabene i de mellemstore sjællandske byer er langt større end i Udkantsdanmark.

Det er vigtigt for Realkreditforeningen at fortælle, at man ikke har lukket for udlån til boliger i Udkantsdanmark.

»De er faktisk mere belånt end boliger i andre områder,« siger Karsten Beltoft.Måske er det derfor, der er større tab på dem?

»Ja, altså – kombineret med at de er svære at omsætte. De gennemsnitlige salgstider er længere.«Hvorfor har I så ikke nævnt belåningsgraden?

»Jeg tror ikke, det er en væsentlig faktor. Jeg tror mere, det er omsætteligheden. Om du ender på tvangsauktion har ikke noget med belåningsgraden at gøre.«