Mørkelagte millioner på vej frem i lyset

Der er meget mørkt omkring det milliardstore opgør om de omstridte swapaftaler, som bankerne begyndte at rulle ud over kunderne i de glade år med højkonjunktur i forrige årti. Men ingen har tilsyneladende interesse i at tænde lyset bortset fra dem, der er kommet økonomisk til skade.

Vestre Landsret i Viborg behandler i disse dage en sag om swap-lån mellem Jyske Bank og Engskoven Andelsboligforening i Skødstrup. Her advokat for Engskoven Andelsboligforening : Thomas Schioldan Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Finanskrisen og de uventede rentefald gjorde swapaftaler til en katastrofal forretning for mange andelsboligforeninger, landmænd og mindre erhvervsdrivende. Spørgsmålet er, hvor meget de fik at vide om risikoen, og hvor stort omfang de komplicerede aftaler har.

Nu er den første retsafgørelse på vej til at slå fast, om en andelsboligforening fik tilstrækkelig rådgivning om risikoen, og den får betydning for andre sager.

Men omfanget er stort set ukendt. Finanstilsynet har ikke opgjort det, siden det for et par år siden kom med et forsigtigt skøn i forbindelse med et ministersvar. Dengang lød buddet på et »mindre tocifret milliardbeløb.« I dag vil tilsynet ikke komme med et opdateret skøn og har ikke opgjort det, fordi swapaftalerne bare indgår som endnu et af de røde og risikable værdipapirer, når tilsynet kigger de enkelte bankers bøger igennem.

Bankerne selv lader ikke til at have nogen interesse i at få sat yderligere lys på swapaftalerne, som har udløst en række retssager over de senere år. Bankerne har solgt nogle meget komplicerede finansielle produkter til nogle kundegrupper, som formentligt ikke har forstået ret meget af konsekvensen af dem. Det stiller meget store krav til rådgivningen – og selvdiciplinen – i en bank, som for eksempel i Engskovens tilfælde kunne sælge et bankprodukt, der udløste et startgebyr på godt 800.000 kr. fra ganske få andelshavere, gav banken en ulige fordel ved rentebevægelser i forhold til andelsforeningen samt kunne sælges videre som et finansielt instrument til f.eks. en pensionskasse. Formentlig derfor har ingen banker indtil videre indvilget i at afsløre omfanget af deres swapsalg.

I retssystemet figurerer swapaftaler under en fælles betegnelse – »finansielle aftaler« – der dækker over meget andet. Så derfor kan retslisterne heller ikke afsløre det fulde omfang af sagerne. Bankerne er tilsyneladende også meget aktive for at indgå aftaler uden om retten med de foreninger, der er i knibe – jævnligt med den klausul, at sagerne holdes inden døre.

Ingen ministerier har heller offentliggjort omfang eller analyser af swapsalg, og Danmarks Nationalbank har heller ikke fundet anledning til at kigge på de specielle bankprodukter og deres virkning på samfundet og forbrugernes økonomi.

Dermed er der forbrugernes organisationer tilbage. Forbrugerrådet er kritisk og mener ikke, produkterne egner sig til private forbrugere, og forbrugerombudsmand Henrik Øe følger ifølge Engskovens advokat sagen tæt.

Men efterhånden som flere sager kommer for retten bliver der også mere og mere lys over land. Alene advokaternes brug af andre afgørelser samt den politiske bevågenhed, der må følge med sagerne, bringer flere sager frem.