Modregnes arven til min mands børn?

Det er altid uheldigt, når et dobbelttydigt testamente åbner for fortolkning.

Når testamentet bliver aktuelt, er der som regel involveret mange følelser, og det er vigtigt, at et testamente ikke kan fortolkes på flere måder. Fold sammen
Læs mere
Foto: Iris/Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Min afdøde mand og jeg oprettede et testamente i 1993. Vi har ingen fællesbørn, men fem sammenbragte, hvoraf to er mine og tre min mands.

I testamentet blev der indført følgende afsnit:

A. Når den ene af os afgår ved døden, skal den længstlevende arve så meget som muligt efter førstafdøde, således at førstafdødes børn alene skal arve deres tvangsarv.

B. Når den længstlevende afgår ved døden, skal boet deles mellem vore fem børn, således at der reguleres for den arv, nogle af dem vil have modtaget ved førstafdødes død.

Min mand afgik ved døden i 2002, og under henvisning til punkt A arvede min mands børn 1/3 af hans arv, altså 1/6 del af det samlede bo.

Jeg er nu i tvivl om, hvorledes mine børn er stillet, når jeg afgår ved døden, når man skal fortolke punkt B.

1. Skal boopgørelsen af hele boet deles i 5 dele hvorefter der foretages modregning for den allerede udbetalte arvedel, således at mine børn bliver tilgodeset på det tidspunkt, eller

2. kan min del af boet (halvdelen) tilgå mine børn, og de sidste 2/3 dele af boet fra min mands side deles mellem de fem børn, på samme måde som nævnt under punkt 1?

Med venlig hilsen W.

! Du har ret i, at teksten ikke er fuldstændig klar. Det er altid uheldigt, når der åbnes mulighed for fortolkning, ikke mindst i testamenter. Når testamentet bliver aktuelt, er der som regel involveret mange følelser, og det er vigtigt, at et testamente ikke kan fortolkes på flere måder. Fortolkningsmuligheder virker tiltrækkende på advokater, og du kan være ret sikker på, at to advokater, der varetager hver sin arvings interesser, vil være uenige.

Nå. Det er måske lidt firkantet, men overdrivelse fremmer forståelsen.

Når der skal fortolkes, ser man både på teksten og omstændighederne omkring dens tilblivelse. Findes der fortolkningsbidrag, for eksempel en vejledning fra den, der har oprettet testamentet? Du skriver ikke noget om, hvordan du selv har opfattet det, men spørger om to forskellige mulige løsninger.

Når jeg læser teksten uden tilhørende fortolkningsbidrag, så når jeg frem til, at det har været jeres ønske at stille jeres fem børn som var de søskende. Derfor mener jeg, at når der skal skiftes til sin tid, så skal de beløb din mands tre børn har fået, tillægges bobeholdningen efter dig. Derefter deles den i fem lige store dele. Din mands børn får så fratrukket det, de allerede har modtaget.

Hvis der i dit spørgsmål ligger, at du kunne tænke dig at ændre på jeres fælles testamente, så afhænger det af, om I har givet længstlevende mulighed for at ændre. Hvis I ikke har det, er det meget svært for dig at ændre noget - se faktaboksen med arvelovens § 81.

Jeg vil i den forbindelse også nævne arvelovens § 83, der skal sikre, at § 81 ikke bliver omgået. Som det fremgår, er længstlevende temmelig bundet, og derfor bør et fælles testamente altid indeholde en stillingtagen til, om længstlevende kan ændre det uden bindinger -hvilket ofte vil være fornuftigt.

Med venlig hilsen Allan Ohms, advokat (H), www.ForumAdvokater.dk