Mister jeg min pensionsopsparing, hvis min mand dør før mig?

I et ægteskab med tyve års aldersforskel er spørgsmålet om pensionsopsparing og formuedeling kommet op i forbindelse med overvejelserne om testamente.

Delingsformue, fuldstændigt særeje eller kombinationssæreje? Der er meget at tage stilling til, når de efterladte skal sikres. Denne uges brevkassespørgsmål drejer sig om pensionsopsparing og arv i et ægteskab med tyve års aldersforskel. Arkivfoto: Iris
Læs mere
Fold sammen

Mit spørgsmål drejer sig om arv. Min mand er tyve år ældre end mig. Vi har to fællesbørn (hjemmeboende), og han har en voksen datter fra et tidligere ægteskab. Vi har ikke oprettet testamente. Vores ønske er, at ved min mands evt. død før mig, skal hans formue deles efter arvelovens forskrifter – med halvdelen til mig og halvdelen til fordeling mellem hans tre børn. Jeg vil ikke få behov for at sidde i uskiftet bo, da vi ikke har ejerbolig.

Jeg er nu kommet i tvivl om, hvorvidt jeg kan risikere at miste mine pensionsopsparinger ved en opgørelse af vores nettoformue ved hans død, da min nettoformue risikerer at overstige hans. Det er nemlig ikke vores ønske, at mine pensionsopsparinger skal deles, da jeg sandsynligvis kommer til at leve mange år som enlig pensionist. Det er heller ikke vores intention, at en evt. arv fra mine forældre skal indgå i nettoformuen og dermed delvist tilfalde hans særbarn.

Min mands formue er ca. 2,5 mio. kr. Han har ikke pensionsopsparing eller forsikringer, og han har ikke udsigt til yderligere formue. Han er holdt op med at arbejde - hans formue vil derfor delvist blive brugt til at leve for.

Min formue er på ca. en mio. kr. bundet i pensionsopsparing, og ca. 500.000 kroner i anden opsparing i banken. Jeg arbejder og planlægger at arbejde i mange år endnu. Min formue vil sandsynligvis vokse.

Nu vil jeg gerne vide, hvordan nettoformuen beregnes og deles ved min mands død. Indgår min pensionsopsparing i nettoformuen, som skal deles, når boet gøres op? Eller er disse midler holdt udenfor?

Kan arven fra mine forældre holdes uden for nettoformuen, og hvad vil det kræve? Kan mine forældre selv sikre sig, at denne arv bliver mit særeje – eller kræver det, at min mand og jeg opretter testamente?

Med venlig hilsen

B.E.

Jeg forstår det sådan, at du og din mand har såkaldt formuefællesskab. Det har I, hvis I ikke har lavet ægtepagt om særeje, og hvis ingen dele af formuen af gavegiver eller arvelader er gjort til særeje. De værdier, der indgår i formuefællesskabet kaldes delingsformue. Det omfatter alt, hvad I ejede, da I blev gift og det, I siden har erhvervet. Formuefællesskabet varer til ægteskabets ophør – ved separation, skilsmisse eller død eller ved, at I som ægtefæller bestemmer andet i en tinglyst ægtepagt. Det er ikke alt, der indgår i formuefællesskabet, f.eks. ikke pensionsrettigheder, personlig erstatning og visse andre helt personlige rettigheder.

Hvis du er længstlevende ægtefælle, udtager du derfor dine egne pensionsrettigheder og lignende rettigheder forlods. Ingen af dine pensionsrettigheder skal indgå ved skifte efter din mand. Hvis din mand havde haft pensions- og forsikringsordninger, der kommer til udbetaling til ægtefællen i anledning af førstafdødes død, vil også det som udgangspunkt gå uden om boet og dermed ikke indgå i dødsboskiftet.

Ved din mands død opgøres delingsformuen. Hvis I begge har større formue end gæld, kan begges nettoformue lægges sammen. Halvdelen tilhører længstlevende som ægtefælle, mens den anden halvdel falder i arv af førstafdøde. I regnestykket indgår som anført tidligere ikke dine pensionsrettigheder.

Hvis du på tidspunktet for din mands død har erhvervet ret til arv efter dine forældre, skal denne arv indgå i delingen. Dine forældre kan dog ved testamente bestemme, at arven til dig skal være dit særeje, og i så fald indgår arven ikke i delingen. Hvis dine forældre giver dig en gave, kan de bestemme, at gaven skal være dit særeje, og i så fald skal den heller ikke indgå i delingen (dog betinget af, at den er holdt adskilt fra delingsformuen). Du og din ægtefælle kan i en ægtepagt bestemme, at arv skal være modtagerens særeje. Husk, at ægtepagten kun er gyldig, hvis den er tinglyst.

I kan overveje at vælge en anden formueordning. Tidligere brugte jeg udtrykket »særeje«, men det er vigtigt at være opmærksom på, at der findes forskellige former for særeje, herunder fuldstændigt særeje, skilsmissesæreje og kombinationssæreje. Rent skilsmissesæreje bør aldrig vælges. Ved fuldstændigt særeje gælder, at der ikke kan siddes i uskiftet bo med fuldstændigt særeje.

Vælger I kombinationssæreje, kan det bestemmes, at din mands formue ved hans død skal være delingsformue, mens din formue, hvis du lever længst, skal være dit særeje. Din formue (og dine pensionsrettigheder) indgår så ikke i delingen. Din mands formue vil være delingsformue, og du får halvdelen som ægtefælle og arver efter lovens halvdelen af resten. Ved testamente kan din mands særbarns arv nedsættes til tvangsarven.

Som du kan se, er der gode muligheder for, at du og din mand indretter jer, som I ønsker. Det er mit råd, at I tager et møde med jeres advokat og drøfter mulighederne. Husk i den forbindelse at være opmærksom på, hvordan den valgte løsning kan tænkes at virke på særbarn og børn. Det kan blive udfordrende, hvis din mand dør, og hans særbarn føler sig skidt behandlet. Jeg oplever desværre, at arvekonflikter opstår på den måde, og det er trist. Overvej derfor virkningen og drøft med jeres advokat mulighederne for at forebygge det, enten ved drøftelse med børnene eller ved at formulere jeres ønske på en konfliktforebyggende måde. Det er værdifuldt at bruge lidt tid på den overvejelse.

Med venlig hilsen

Allan Ohms, advokat (H)

Forum Advokater