Ministerium var informeret om Skats syltning af boligsager

Skat informerede sidste år Skatteministeriet om, at Skat udskød behandling af sager, hvor Skats ejendomsvurderinger var blevet underkendt.

Foto: Claus Fisker.
Læs mere
Fold sammen

Skatteministeriet blev informeret, da Skat i september sidste år valgte at nedprioritere og udskyde behandlingen af et stort antal sager, hvor Skats ejendomsvurderinger var blevet underkendt, og hvor boligejere derfor betaler for meget i grundskyld eller vil komme til det.

Det skriver Politiken.

Daværende skatteminister Morten Østergaard (R) havde ellers offentligt lovet, at Skat skulle og ville rette ind, når ejendomsvurderingerne var blevet underkendt af et ankenævn eller af Landsskatteretten, men da Morten Østergaard 2. september havde forladt Skatteministeriet og overladt opgaven til Benny Engelbrecht (S), besluttede Skat altså at »nedprioritere« sagerne.

Skats direktør, Jesper Rønnow Simonsen, har tidligere oplyst til Politiken, at han ikke kunne huske, om Skat havde informeret Skatteministeriet og den nye minister om, at Skat nu gjorde noget helt andet end det, den tidligere skatteminister havde lovet borgerne og Folketinget.

Men ifølge Politikens oplysninger var Skatteministeriet blevet informeret 8. oktober 2014. Det skete, da Skat sendte materiale fra direktionens kvartalsmøde til Skatteministeriet. Der var tale om et stort dokument, hvori Skat blandt andet omtalte, at der var for få ansatte til at løse opgaverne, og at en række sager derfor ville blive udskudt.

Blandt dem de sager - kaldet niveausager - hvor et ankenævn eller Landsskatteretten havde fastslået, at Skat havde sat prisniveauet i et område for højt.

Det er dog svært at vurdere, om ministeriet har godkendt eller stiltiende accepteret nedprioriteringen, siger Michael Gøtze, der er professor i forvaltningsret på Københavns Universitet.

»Vi kan se, at Skat foretager en orientering opad i systemet. Det er ikke usædvanligt, og det kan være et forsøg fra Skats side på at skubbe ansvaret op til ministeriet. Vi kan ud fra de få linjer ikke se, at ministeriet har godkendt beslutningen. Spørgsmålet er, om ministeriet skulle have sagt fra, men det kan vi ikke konkludere ud fra det, vi har,« siger Michael Gøtze til Politiken.

Søren H. Mørup, der er professor i forvaltningsret på Aarhus Universitet, siger, at man må undersøge korrespondancen nærmere for at kunne afgøre, om ministeriet har påtaget sig et medansvar.