Miljøhensyn luner godt i tegnebogen

Antallet af danskere, der har fået flere penge mellem hænderne ved at være miljøbevidste, er steget markant de seneste år. Men der er stadig mange, der har mulighed for at øge deres økonomiske råderum og lune deres samvittighed med en miljørigtig investering.

Foto: Foto: Jens Nøregaard Larsen / Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Min farmor installerede for fire år siden en varmepumpe i det sommerhus, hun stadig benytter i stor stil hele året. Tidligere kæmpede en dårligt placeret brændeovn en forgæves kamp mod udgifterne til husets primære varmekilde – de eldrevne radiatorer. I dag er hendes el-forbrug mere end halveret, og varmepumpen har for længst tjent sig selv hjem. Den knitrende lyd fra brændeovnen er nu mest for hyggens skyld.
En af mine venner har lige købt lejlighed og er ved at skifte alle de gamle utætte vinduer ud med nye energiruder. Han brokker sig lidt i krogene over de hastigt voksende udgifter relateret til hans nyerhvervede bolig, men finder trøst ved de langsigtede økonomiske fordele.
Hjemme hos mig bliver larmen fra gaden kun overdøvet af vinden gennem sprækkerne i de ældgamle vinduesrammer. Mit køleskab er fra en svunden tid før miljømærker. Mine radiatorer har kun to indstillinger – tænd og sluk. Og selvom en betydelig mængde elektroniske apparater bærer vidnesbyrd om, at jeg lever i det 21. århundrede, har jeg endnu ikke investeret i min første elspareskinne.
Vi er stadig mange, der har noget at lære af min farmor og flere af mine venner.

Mange muligheder

»Hvis alle danske husstande i morgen udskiftede alle deres elektroniske apparater derhjemme med de mest energibesparende modeller på markedet, ville vi med det samme halvere danskernes elforbrug svarende til ni milliarder kroner om året,« fortæller Göran Wilke, sekretariatschef i Elsparefonden.
Og her taler vi kun om de potentielle gevinster ved at spare på elregningen i de private hjem.  Hertil kommer alle energimæssige tiltag vi kan gøre for at spare på varmeregningen og på brændstoffet til bilen. Ganske vidst har stadig flere danskere fået øjnene op for de mange muligheder for at gøre en god forretning – godt hjulpet på vej af utallige kampagner og mærkningsordninger – men der er stadig meget, der kan gøres.

»På visse områder – for eksempel inden for hårde hvidevarer – er vi nået et pænt stykke. Men når det kommer til de større investeringer som isolering af boligen, udskiftning af vinduer og bedre varmeanlæg, er der stadig meget at hente,« siger Peter Bach, chefkonsulent i Energistyrelsen.
Efter en smuttur rundt på nogle af de mange hjemmesider, der prøver at tydeliggøre gevinsterne ved at tænke miljørigtigt i netop din husstand, kan jeg nu konstatere, at jeg kan spare omkring 12.000 kroner om året på el- og varmeregningen ved at investere omkring 40.000 kroner i nye vinduer og diverse el-besparende installationer – herunder et nyt køleskab. Og jeg bor endda i lejlighed – for husejere er de potentielle gevinster langt større.

»Der er stadig rigtig mange, der har mulighed for at låne i deres bolig til en energibesparende investering, hvor den umiddelbare gevinst er større end afdraget på lånet,« siger Peter Bach, der mener, det primært er et spørgsmål om at prioritere husstandens investeringer:
»Det er jo ikke fordi, folk ikke har brugt penge på forbedringer af deres bolig de seneste år. Men mens man kan snakke om tilbagebetalingstid på de energibesparende investeringer, er det svært at sige det samme om det nye samtalekøkken.«
For mange er der penge at hente her og nu. For langt de fleste er der penge at hente på lang sigt.
»Vi plejer at sige, at hvis din bankrådgiver bestemte, brugte du lidt flere penge nede i butikken, men væsentlig mindre på din el-regning næste år,« siger Göran Wilke.
Når gevinsterne nu er så umiddelbart gennemskuelige, hvordan kan det så være, at så mange af os stadig har svært ved at komme ordentligt ud af starthullerne, når det kommer til at spare penge ved at skåne miljøet? For mange kan udskrivningen til for eksempel et nyt jordvarmeanlæg på 100.000 kroner virke temmelig voldsom – også selvom anlægget har tjent sig selv hjem på syv år og varmen herefter er tæt ved gratis. Hertil kommer al besværet ved at finde frem til det bedste produkt og tage kontakt til dem, der skal installere det:

»Folk synes, der er for meget bøvl forbundet med den slags: Holder tilbuddet nu? Bliver projektet færdigt til tiden? Kan man stole på håndværkerne? Bøvlet er helt klart en central del af forklaringen på, hvorfor mange endnu er tilbageholdende med at kaste sig ud i de helt store energibesparende investeringer,« forklarer Kåre Albrechtsen, leder af Energitjenesten.
Det er en opfattelse, der også deles af Peter Bach fra Energistyrelsen. Men en måde at omgå det på, er at tænke de langsigtede fordele ind, når man allerede har åbnet låget til pengekisten og lukket håndværkerne ind i stuen:

»Det nemmeste og billigste er at købe de gode løsninger, når man alligevel skal ud og investere: Sørg for at købe de bedste vinduer, når du planlægger at skifte. Og skal du have nyt tag, så sørg for at få lavet den bedste isolering ved samme lejlighed,« opfordrer Peter Bach.

Kurven kan knækkes

Selvom mange er hoppet med på »energibølgen«, går forbruget stadig kun i en retning – op! Selvom vi lærer at spare på et område, flytter vi bare forbruget hen til et andet.
»Elforbruget har marcheret fra køkken og bryggers direkte ind på teenageværelserne. Det er dem, der er storforbrugere af den nye teknologi – computere, spillekonsoller og fjernsyn – der bruger meget strøm, og nu er det her, der skal sættes ind,« siger Göran Wilke.
Og han er fortrøstningsfuld. Elsparefonden arbejder lige nu sammen med brancheorganisationerne for producenter af forbrugerelektronik om at indføre et el-sparemærke på niveau med det, der har hjulpet danskerne til at tænke energibesparende ved køb af nye køleskabe og vaskemaskiner.
»I dag er 95 procent af de hårde hvidevarer, danskerne køber, mærket med A eller bedre. Og hvis vi kan flytte den tendens, vil kurven knække. Vores mål er, at strømforbruget i Danmark skal være faldende ved klimatopmødet næste år,« siger Göran Wilke.
Også hos Energistyrelsen mener man, at oplysning er et stort skridt på vejen.

»Der er stadig mange folk, der mangler viden: Viden om hvor meget de bruger, om hvor meget de så kan spare og viden om, hvordan de så nemmest og bedst får det gennemført,« siger Peter Bach.
Og så handler det naturligvis om at bruge sin viden til noget. For mit vedkommende bliver det nok ikke til nye vinduer lige med det første. Men jeg er i hvert fald på vej ned for at købe de par elspareskinner, der kan spare mig for små 1.000 kroner næste år.