... men omkostningerne er høje

Det er dyrt at spare op på en livrente gennem et pensionsselskab. For dyrt, mener både privatøkonomisk rådgiver og Forbrugerrådet.

Foto: Colourbox
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det er fornuftigt at spare så mange penge op, at der er nok at leve for i hele pensionisttilværelsen, og her kan en livrente være en fornuftig løsning:

»Produktet er alt for dyrt. De omkostninger, som pensionsselskaberne opkræver, bliver til rigtig mange penge over et livsforløb, og de penge kan med fordel spares op i stedet, så der er mere at leve for i de sidste år af ens liv,« siger privatøkonomisk rådgiver og direktør i Finanshuset i Fredensborg, Kim Valentin.

Han anbefaler de mange danskere, som kommer ind i hans butik, at overveje at placere pensionsopsparingen et andet sted end lige netop dér, hvor pensionsselskaberne skummer fløden:

»Hvorfor overhovedet komme ind i et system hos pensionsselskaberne, hvor du opkræves mærkbare omkostninger hvert år? For mange giver det mening selv at købe statsobligationer, hvis man vil have en form for sikkerhed,« siger Kim Valentin.

Han mener ikke, at pen­sionsselskaberne tilbyder deres kunder livrenter ud fra en altruistisk betragtning:

»De gør det selvfølgelig kun, fordi de har regnet ud, at de kan tjene penge på det. En livrente svarer til, at pensionsselskabet indgår væddemål med dets kunder. Selskabet vinder, hvis kunden dør tidligt, fordi den så scorer resten af pengene, mens selskabet taber, hvis kunden lever længe. Men det har selvfølgelig regnet på det og ved, at der er størst sandsynlighed for, at det vinder væddemålet,« siger Kim Valentin.

Han er ikke ene om at synes, at pensionsselskabernes livrenteprodukter er for dyre. Også Forbrugerrådet ryster på hovedet:

»En tommelfingerregel siger, at omkostningsprocenten i de kommercielle pensionsselskabers livrenter og ratepensioner er på ca. én pct. i et traditionelt produkt og 1,5 til 2 pct. på et traditionelt markedsrenteprodukt. Det bliver til mange penge,« siger cheføkonom i Forbrugerrådet, Carsten Holdum.

Men ofte bliver forbrugerne efterladt med oplysninger fra pensionsselskabet, hvor det er umuligt at få et overblik over omkostningerne:

»Det er i virkeligheden det største problem – uigennemsigtigheden. For hvordan skal en kunde være i stand til at vurdere rimeligheden i omkostningsniveauet, når det er ualmindeligt svært at få et samlet omkostningstal? Foreløbig er det kun Danica Pensions kunder, som får et nogenlunde overblik,« siger Carsten Holdum.

Dermed bliver det meget interessant at placere pen­sionspengene på et bank­depot og selv sørge for at købe aktier og obligationer  et par gange om året. På den måde når omkostningerne ned på ATP-niveau, som med en omkostningsprocent på 0,13 er meget billigere end de kommercielle selskaber.

Når Carsten Holdum alligevel ikke ønsker at udstikke en generel anbefaling om, at alle burde spare op på et bankdepot, skyldes det, at mange danskere ikke magter selv at købe aktier og obligationer:
»Og så får de deres bankrådgiver til at stå for opsparingen, hvilket gør det lige så dyrt som at spare op i et pensionsselskab,« siger Forbrugerrådets cheføkonom.

Selv om det er dyrt, lyder rådet fra Forbrugerrådet altså, at man skal sikre sig ved at tegne såvel en livrente som  rate- og kapitalpension. Så er du klædt på til en lang og aktiv pensionisttilværelse.