Masser af klager over ejerskifteforsikringer

Kunder og forsikringsselskaber har markant forskellige forventninger til, hvad en ejerskifteforsikring skal dække.

Foto: Christian Ringbæk
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Er der noget, som kan få forsikringstagere og -selskaber til at ryge i totterne på hinanden, så er det ejerskifteforsikringer. Det viser en opgørelse over klager til Ankenævnet for Forsikring i 2012, skriver Jyllands-Posten.

Kunderne og forsikringsselskaberne har ganske enkelt forskellige forventninger til, hvad den typisk femårige forsikring skal dække, og det giver sig udslag i, at antallet af klager på et år er steget fra 190 til knap 280.

Der hvor partnerne ofte går fejl af hinanden er forventningen til den måde en skade skal udbedres.

»Forsikringen dækker, at boligen skal leve op til den byggeskik, som var gældende, da boligen blev opført. Og et hus fra 1910 er ikke isoleret, hvilket ville være ulovligt, hvis det var i dag. Men her er et område, hvor vi har haft svært ved at kommunikere med kunderne. De forventer at få boligen opdateret til de nuværende byggekrav,« siger Troels Rasmussen, kommunikationsdirektør i forsikringsselskabet Tryg til Jyllands-Posten.

De seneste år ejerskifteforsikringer tegnet sig for 10-12 procent af det samlede antal klager i forsikringsbranchen.