Mange pensioner rundbarberes af arbejdsgiveren

Pensionsbidraget fra tusinder af danske lønmodtagere skrælles af arbejdsgiveren, som selv indkasserer en returkommission. Så hård er anklagen fra landets største firmapensionsselskab PFA.

Foto: Foto: Colourbox
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

I dybeste hemmelighed scorer en del af landets store virksomheder en del af medarbejdernes pensionsopsparing som en form for returkommission fra de mæglere, der servicerer virksomhedens pensionsordning.

Det drejer sig om de pensionsordninger, der er aftalt mellem arbejdsgiver og pensionsselskab, og som er formidlet og løbende serviceres af en pensionsmægler. I et eksempel for en typisk stor virksomhed i Danmark kan det dreje sig om mere end en million af medarbejdernes pensionskroner, som virksomheden årligt kan indkassere.

Den hårde anklage kommer fra landets største pensionsselskab for firmapensioner,PFA, der er træt af at se på arrangementet med en konto, der genererer et overskud på administrationen af medarbejdernes pension - et overskud, som virksomheden selv kan råde over.

"Vi har jo opdaget det, når vi har tilbudt virksomheder at skifte til at blive direkte betjent af os og ikke af en mægler. Så lyder det fra virksomheden: Hvad så med vores klientkonto," forklarer direktør for public affairs i PFA Thomas Torp.

Selve konstruktionen er ifølge PFA som følger: Når en pensionsmægler løbende servicerer en pensionsordning i en virksomhed, så modtager han mellem 50 og 80 procent af det samlede administrationsbidrag, som medarbejderne betaler.

Virksomheden indgår pensionsaftalen på medarbejdernes vegne og beslutter, om det er mægleren eller pensionsselskabet, der skal stå for den løbende rådgivning og service til medarbejderne.

I nogle situationer aftaler virksomheden og mægleren, at administrationshonoraret sættes ind på en såkaldt klientkonto i virksomheden, hvorfra mægleren aflønnes.

Men nogle pensionsmæglere har ifølge PFA indgået aftaler med virksomheder om, at der ikke trækkes det fulde beløb ud af klientkontoen, og at overskuddet går til virksomheden.

"Pensionsmæglerne bruger faktisk dette som salgsargument overfor virksomhederne, når de skal overbevise virksomheder om, at de skal indgå aftale med pensionsmægleren om, at det er mægleren og ikke pensionsselskabet, der skal stå for den løbende rådgivning om pensionsselskabets produkter," skriver PFA i et notat til Folketingets erhvervsudvalg.

Pensionskoncernen oplyser, at overskuddet enten overføres direkte til virksomhedens konto eller bruges til at købe konsulentydelser til virksomheden selv - men altså for medarbejdernes pensionspenge.

Mæglerforeningens formand Søren Lindbo fra et af landets største mæglerkoncerner AON har oplyst, at der eksisterer 89 aftaler om klientkonti. Og direktør Lars Gundorph i landets største pensionsmæglervirksomhed Willis bekræfter, at Willis har mellem 15 og 20 aftaler, der involverer klientkonti.

En af aftalerne er med Novozymes, der ikke vil kommentere sagen men bekræfter, at der eksisterer en klientkonto.

"Der står som regel ikke penge på den. Men når der gør, bliver de brugt til personalegoder," oplyser koncernen via sin presseafdeling.

Andre større virksomheder har ikke slet svaret på Berlingskes henvendelse. Men Lars Gundorph afviser PFA's fremstilling af sagen og mener, at den udspringer af PFA's egne problemer.

"Hele sagen skyldes, at PFA's system ikke kan håndtere at opkræve den aflønning, som mægleren skal have," siger han og kalder sagen for "en storm i et glas vand."

Ifølge Lars Gundorph har andre pensionsselskaber, herunder Danica, også indgået aftaler, der involverer klientkonti. Og Lars Gundorph afviser ikke, at der kan opstå et overskud på en klienkonto, som virksomheden i nogle tilfælde kan råde over.  

"Overskuddet kan jo gå til at udligne kontoen fra år til år eller til at købe sundhedsforsikring til medarbejderne," siger han.

AON's direktør Søren Lindbo er bortrejst. Men i et nyhedsbrev til sine kunder skriver AON om sagen:

"Når året er gået, gøres klientkontoen op. Er der givet mindre rådgivning, end der er betalt for, kan virksomheden få overskuddet udbetalt eller overføre dem til næste år."

Samtidig efterlyser AON konkrete beviser for, at virksomhederne selv indkasserer overskuddet. Men PFA og andre pensionsselskaber vil ikke fremlægge eksempler på virksomheder, der selv indkasserer det overskud, der måtte være på deres klientkonti.

"Vi kan jo ikke lægge oplysninger om vores aftaler med kunderne frem," siger Thomas Torp.

Det er heller ikke lykkes for Berlingske Media at finde virksomheder, der vil stå frem med en klientkonto, som udløser et overskud til virksomheden.

PFA kalder sagen en "alvorlig erhvervsskandale, hvor virksomheder i samarbejde med pensionsmæglere tilraner sig en del af den pensionsopsparing, som medarbejderne har forhandlet sig frem til," i et notat, som er sendt til Folketingets erhvervsudvalg. Men her er der endnu ikke taget stilling til den

"Jeg føler ikke, at jeg har grundlag for at give et kvalificeret svar," siger formanden for udvalget Helge Sander (V).

Finanstilsynet arbejder med sagen og har indtil videre indhentet kommentarer fra de to organisationer Forsikring & Pension samt Forsikringsmæglerforeningen. Sidstnævnte afviser de kritisable forhold, mens Forsikring & Pension opfordrer til, at hele sagen kulegraves.

"For at værne om tilliden til pensionssystemet skal Forsikring & Pension opfordre Finanstilsynet til, at der foretages en tilbundsgående undersøgelse - f.eks. en advokatundersøgelse - af brugen af klientkonti og afregningen for mæglernes service og rådgivning."