Mandagseksperten: Aktier op, aktier ned, aktier skal man have

Flere amerikanske rentenedsættelser forventes, men Federal Reserve vil gøre det ad flere omgange.

Jerome Powell
Arkivfoto. Den amerikanke centralbank Federel Reserves chef Jerome Powell. Fold sammen
Læs mere
Foto: LEAH MILLIS

Alverdens centralbanker har endnu en gang sat kurs mod fornyet stimulans, og sædvanen tro er denne anført af de to største – Federal Reserve (Fed) og Den Europæiske Centralbank (ECB). Håndbremsen blev allerede trukket i starten af året, men det er altså først nu, at centralbankerne er blevet klar til at træde på pedalerne igen. Rentemarkederne priser således p.t., at Fed og ECB ved deres respektive pengepolitiske møder i slut juli vil nedsætte renten med hhv. 0,25 procentpoint og 0,10 procentpoint.

Jeg holder øje med markedet og forventer, at Fed lever op til forventningerne. Jeg hører også til den lejr, som tror, at der kommer flere amerikanske rentenedsættelser, men at Fed hellere vil levere ad flere omgange frem for at tage 0,5 procentpoint nu. ECBs Draghi har mere eller mindre lovet mere lempelse, så her forventer jeg ligeledes en rentenedsættelse kombineret med tiltag, der skal begrænse de negative effekter på bankernes indtjening. Og mon ikke udmeldingen vil blive akkompagneret med erklæringer om, at man er i gang med at kigge på en udvidelse af QE-programmet (obligationsopkøb).

Detaljerne i det, de helt præcist vil gøre, er dog ikke fokus her. Det er derimod effekterne på finansmarkederne, for det har stor betydning for ens investeringer, når centralbankerne ændrer kurs. Den fornyede pengepolitiske stimulans – især den amerikanske – ser jeg som en katalysator for, at aktie-bullmarkedet fortsætter.

En afgørende faktor herfor er, at amerikansk økonomi ikke går i recession, og med rentenedsættelserne lægger Fed så at sige brædder ud, som bør forlænge det nu ti år gamle opsving. Lykkes operationen, hvilket der er al mulig grund til at tro, er det svært at se, at starten på et bearmarked er under opsejling de næste par kvartaler. Det er dog ikke det samme som at udelukke en større aktienedtur a la det, vi så sidste år, hvor aktierne faldt 19,5 pct., men skal aktierne falde mere end 20 procent og dermed skyde det næste bearmarked i gang, kræver det typisk, at amerikansk økonomi er i recession.

I nyere tid har der været to perioder, hvor de amerikanske aktier er faldet mere end 20 pct. uden, at der var recession, og bemærk at faldet i både 1962 og 1988 kun akkurat nåede over de 20 pct., som er skillelinjen for bearmarked.

Langstrakt og historisk

Det langstrakte og historisk svage opsving, vi befinder os i, viser p.t. ingen af de typiske tegn på overophedning, som går forud for recessioner. Historisk har recessioner altid været sammenfaldende med pengepolitiske stramninger og/eller et olieprischok. Ingen af delene står p.t. på min liste over forhold, som kan udløse en recession de kommende kvartaler.

Får vi en recession i 2019, bliver den højst sandsynligt udløst af geopolitik, der rammer stemningen på finansmarkederne og så forplanter sig til realøkonomien, ligesom vi så i 2001, hvor dot.com-boblen og terrorangrebet 11. september sendte USA ned i en mild recession.

Med centralbankernes fokus på at modsvare de negative effekter af handelskrigen, så taler tingene langt mere for, at vi ender i en situation, hvor vækstnedgangen afbødes, og bullmarkedet får nyt brændstof. Kursen er udstukket, og får vi et dårligt nøgletal, hvilket absolut ikke kan udelukkes, så ved vi nu, at Fed står klar til at lempe endnu mere. Det vil holde hånden under aktiemarkedet og betyde, at selv om der er et hav af risici derude, som potentielt kan afspore opsvinget og bullmarkedet, så tror jeg, det stadig bedre kan betale sig at have investeret i aktier end at stille sig helt uden for aktiemarkedet.

Med andre ord går man ganske enkelt glip af for meget upside ved ikke at være investeret. Og det er, uanset om der kommer en fem pct. korrektion, hvilket er ret sandsynligt, da vi gennemsnitligt har ca. tre af disse pr. år, mens ti pct. korrektioner finder gennemsnitligt sted en gang om året. Skulle vi få en, så er der med centralbankerne på lempelseskurs god grund til stadig at holde fast, for holder makroøkonomien kursen, bør korrektionen ses som en købsmulighed.

Vil man værne sig mod de mange risici: eskalerende handelskrig, profitrecession, et amerikansk nøgletal, der falder ud af sengen (f.eks. arbejdsmarkedsrapport eller ISM), amerikansk gældsloft blusser op, Kinas vækst dykker, væksten fortsætter ned uanset pengepolitisk stimulans etc., så findes der mange andre måder at gøre det på end at stille sig på sidelinjen. Man kan f.eks. tage gevinst i de aktier, der er steget til himmels og nu er dyrt prisfastsat, eller man kan rotere fra aktier, der er højt eksponeret til konjunkturforløbet, og over i mere defensive sektorer eller aktier, som ikke er eksportdrevne.

Det vigtigste er at sikre sig, at ens portefølje afspejler den risiko, man ønsker at løbe. Så er man overinvesteret i f.eks. aktier og dermed underinvesteret i obligationer, bør man på den ene eller anden måde rebalance sin portefølje og være tro mod den risikoprofil/investeringsstrategi, man har lagt. Man kan selvfølgelig have ændret præferencer og ønske en større aktieeksponering, men det vigtige er, at man er klar over det og har styr på risikoen.