Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Kære brevkasse
Ved en skilsmisse for tre år siden fraflyttede manden huset, som de tidligere ægtefæller havde boet i sammen gennem mange år. Huset stod i hans navn. Der blev ikke lavet bodeling, men konen har boet i det lige siden, og hun har i samme periode betalt husleje.
Nu er manden imidlertid desværre død. Han har de sidste par år boet sammen med en, og han har skrevet testamente til fordel for hende. De har købt hus sammen, men var ikke gift.
Manden havde en hjernetumor, som ikke kunne opereres, og han lå i koma de sidste uger af sit liv. To dage før hans død, blev der foretaget en ændring i hans forsikringspolicer, så hans samlever nu stod som begunstiget. Han lå som sagt i koma, så det må være hende, som har ændret det, da hun jo havde adgang til hans NemId.
Familien har netop været i skifteretten, og de fik her at vide, at alt går til samleveren. Både det hus, som ekskonen bor i, og det nye hus, som de havde købt sammen. De to efterladte børn får 1/8 til deling. Pensionsforsikringen er ikke afgjort endnu, måske fordi de er blevet gjort opmærksomme på den ændring, som er foretaget, mens manden lå i koma.
Her kommer spørgsmålene. Det hus, som ekskonen bor i, og som hun har været med til at betale til i alle årene – det må hun da stadig have retten til halvdelen af, når der aldrig har været en bodeling, og hun stadig bor der. Eller er jeg helt forkert på den?
Er det ikke normalt, at børnene hver skal have 1/4 (tvangsarven)?
Jeg håber, I kan hjælpe med svarene, da ekskonen nu sidder i en meget dum situation, og hun har brug for at finde ro.
Med venlig hilsen
BN
Jeg kan ikke afgøre, om ekshustruen har krav på huset. Dertil skal bruges flere oplysninger, men det er mit råd, at hun anmelder et krav i boet. Vær opmærksom på, at det skal ske inden otte uger efter proklama fra dødsboet.
Du spørger, om det er normalt, at børnene som tvangsarv skal have 1/4. Arvelovens udgangspunkt er, at arven – hvis andet ikke er bestemt – tilfalder ægtefælle og/eller børn. Her er ingen ægtefælle og lovens udgangspunkt er, at børnene arver alt.
En samlever har kun arveret, hvis det er bestemt ved testamente. Jeg gætter på, at afdøde og samleveren har oprettet et samlevertestamente. Det er muligt, hvis de ved førstafdødes død har levet sammen de sidste to år, og stadig gør det på dødstidspunktet, eller venter, har eller har haft et fælles barn. I så fald kan samleveren få 7/8, og børnene må nøjes med at dele den sidste 1/8. Det forudsætter, at testamentet er gyldigt – det kan jeg ikke vurdere ud fra din mail.
Hvis der ikke er oprettet et samlevertestamente, men blot et almindeligt testamente, så kan der testeres frit over 3/4, mens den sidste 1/4 skal gå til livsarvingerne. Samleveren må derfor i dette eksempel »nøjes« med 3/4.
Samleveren kan ikke gyldigt ændre på afdødes begunstigelseserklæringer. Hvis det er sket, som du skriver, så bør I meddele boet og pensionsselskaberne, at begunstigelsen er ugyldig. Så må dette prøves, om nødvendigt ved skifterettens mellemkomst. Hvis afdøde selv havde ændret begunstigelsen kort før døden, så ville der kunne ske tilsidesættelse heraf, men jeg forstår, det ikke er tilfældet. Havde afdøde i stedet valgt at gifte sig på dødslejet, så ville jeres muligheder for at få tilsidesat dispositionen være langt ringere, men det er en helt anden historie.
Tag fat i jeres advokat og få hjælp til at gøre indsigelse. Det er vigtigt, at det sker på den rigtige måde, herunder at I forsøger at undgå en følelsesmæssig konflikt, som kun vil gøre tingene værre.
Med venlig hilsen
Allan Ohms
Advokat (H)