Lystige aktier trods fire voldsomme kriser

Sidste uges voldsomme nedtur på aktiemarkederne vil blive afløst af bedre tider. Gennem de seneste 30 år har aktierne i gennemsnit givet cirka otte procent om året i afkast. Det farlige ved aktierne på kort sigt er, at de gode afkast kommer i klumper og ofte som et rekyl oven på dårligere tider, siger ekspert.

Foto: Christian Als. De sidste par ugers aktieuro vil blive afløst af bedre tider.
Læs mere
Fold sammen

En større uro raser på de globale aktiemarkeder. Men sandsynligvis kommer der inden længe ro igen og pæne kurshop. Set over de seneste 45 år har aktierne i hvert fald givet flotte afkast. Aktierne er set over en længere årrække steget så meget som otte procent om året i gennemsnit.

Det er rart at vide for nervøse danske investorer, som specielt i sidste uge kunne se deres aktier ryge op og ned i nogle solide kursudsving. Sidste mandag bankede kurserne i bund, og ugen endte som en af de vildeste på aktiemarkederne i mands minde. Men trods det er aktierne bedre end de mere sikre obligationer på langt sigt.

Det viser beregninger, som Danica Pension har udarbejdet for Berlingske Business på baggrund af et indeks for de globale aktier. Tallene viser, at der har været fire store kriser inden for de seneste 45 år, hvor aktierne har fået et ordentligt hak i tuden. Samlet har der siden 1970 været 12 år med negative afkast og 32 år med positive.

Samtidig er det tydeligt, at en længere­varende nedtur på aktiemarkederne kun kommer, hvis der er en omfattende nedtur i de enkelte landes økonomier. Det var tilfældet med både oliekrisen i 1970erne og efter 11. september i begyndelsen af dette årtusinde, samt da det hele ramlede under finanskrisen i 2008.

Der er dog uenighed blandt en række eksperter om, hvorvidt aktierne fremover kan holde kursen og fastholde et årligt afkast på omkring otte procent i gennemsnit.

Chefstrateg Henrik Drusebjerg fra Carnegie fremhæver, at aktiemarkederne fungerer som en elastik. Der kommer op- og nedture på den korte bane, men elastikken hiver hele tiden kurserne tilbage omkring det årlige langsigtede afkast.

Det mener cheføkonom i Danica Pension Jens Christian Nielsen ligeledes er et godt billede, og i lighed med Henrik Drusebjerg og chefanalytiker i PFA Pension Henrik Henriksen tror han, at aktierne vil klare sig lige så godt i fremtiden.

»Verdensøkonomien vil vokse på langt sigt med pæne stigninger i produktiviteten til følge. Historisk har aktier i USA siden 1870erne givet et afkast på gennemsnitligt otte procent. Samlet set er vækstscenariet for verdensøkonomien hverken mere eller mindre gunstigt end i andre perioder. Derfor kan vi hænge vores forventninger på de historiske data,« siger Jens Christian Nielsen.

Chefstrateg i PFA Pension Henrik Henriksen er enig.

»Det historiske afkast på otte procent er en god prognose, når vi ser frem. Aktiemarkedet er enten i en opadgående trend, og så får man mere end det gennemsnitlige afkast. Ellers er det negativt, og så får man mindre. Men der er rimeligt lang elastik, som afviger fra det langsigtede afkast,« siger Henrik Henriksen.

»Sweet spot« for aktierne

Af beregningerne fra Danica fremgår det, at aktiekrisen i de seneste uger har medført, at de globale aktier har givet et negativt afkast indtil nu i år. Udviklingen i det danske C20-indeks har i år ikke fulgt helt samme mønster og har indtil nu i år et plus på lige under 21 procent – trukket frem af en række store aktier som Novo Nordisk, Pandora, Danske Bank og Vestas, der alle har klaret sig rigtigt flot.

Henrik Drusebjerg fremhæver, at gode aktieafkast kommer i relativt koncentrerede klumper, og de bedste måneder kommer ofte som en rekyl oven på en dårlig periode.

»Det er det, som gør investeringer i aktier så farlige på kort sigt. Et sweet spot for aktiemarkederne er en tid med moderat økonomisk vækst. Fremgang i økonomien skal være sådan, at virksomhederne kan øge deres indtjening. Men væksten må ikke blive for høj, for så frygter markederne, at centralbanken kommer med et indgreb,« siger Henrik Drusebjerg, der samtidig mener, at aktiemarkederne ikke er særligt gode til at forudse, hvornår der kommer en recession.

»Aktiemarkederne har kun kunnet forudse fem af de seneste 11 recessioner i historien. Der er blevet råbt »ulven kommer« rigtigt mange gange, uden at der er sket noget. Det var også det, der skete fredag og mandag i forrige uge. Markedet frygter en nedgang, som ikke kommer, og så retter det sig igen,« siger Henrik Drusebjerg.

Knap så optimistisk

Hos landets næststørste bank, Nordea, er aktieekspert Michael Borre lidt mindre optimistisk med hensyn til aktierne på den lange horisont end de tre andre eksperter. Han tror ikke på, at afkastet på aktier vil forblive på samme niveau de næste ti til tyve år frem i tiden. Det skyldes, at priserne på aktierne lige i øjeblikket er meget høje og en del højere, end de har været historisk.

»Aktierne skal nok levere et fint afkast set over en længere periode, men det bliver sandsynligvis et til to procentpoint lavere end det, der er set de seneste 30 år eller mere,« siger Michael Borre.

Han tilføjer, at den høje prissætning på aktier lige nu hænger nøje sammen med den lave rente. Når renten er lav, søger mange mod aktier, mens det modsatte er tilfældet, når renten er høj.

I modsætning til Henrik Drusebjerg mener Michael Borre, at aktiemarkedet tilbage i tiden har været uhyre dygtigt til at forudse økonomiske nedture. Det er ofte sket seks til 12 måneder før, at økonomien rent faktisk er vendt til det værre.

»Det er ikke altid, markedet har ret, og der er perioder, hvor der bliver overreageret i både op- og nedadgående retning. Men set over en længere periode er aktiemarkedet et rigtigt godt barometer for, hvad fremtiden vil vise, og lige nu er der altså stor usikkerhed om, hvorvidt fremtiden bliver bedre eller værre,« siger Michael Borre.