Lønforsikringer skaber falsk tryghed

Vi sikrer vores løn mere og mere, viser en undersøgelse fra Forsikring & Pension. Men mange gange har man slet ikke brug for en individuel lønforsikring, mener ekspert.

Foto: Bax Lindhardt

Frygten for at blive fyret lever i bedste velgående, siden finanskrisen brød løs. Og det har været en medvirkende årsag til, at flere og flere vælger at lønforsikre sig.

En undersøgelse foretaget af brancheorganisationen Forsikring & Pension viser nemlig, at 151.000 danskere forsikrede sig i 2013. En stigning på 24.000 siden 2012. Faktisk har kurven været opadgående siden 2010.

Skulle uheldet være ude, og man bliver arbejdsløs, sikrer en lønforsikring, at man ikke blot får de 17.658 kroner om måneden i dagpenge, men at man får dækket yderligere op til 80 procent af forskellen mellem dagpenge og den tidligere løn.

Ifølge privatøkonomisk rådgiver og direktør i Finanshuset i Fredensborg Kim Valentin skal man imidlertid passe på de individuelle lønforsikringer.

»Mange gange har man slet ikke brug for den. Eller også giver det en falsk tryghed, fordi man tror, at man er sikret noget, som man faktisk ikke er. Det er selvfølgelig et godt produkt at sælge og tjene penge på, fordi man appellerer til folks angst og frygt for fremtiden. Så i en tid som nu er der selvfølgelig gyldne dage til at sælge sådan en vare,« siger Kim Valentin.

Hos Alka Forsikring, der står for to tredjedele af alle lønforsikrede, forstår kommunikationsdirektør, Lise Agerley, ikke, hvorfor forsikringen skulle skabe falsk tryghed.

»I så fald skulle alle forsikringer skabe falsk tryghed. Når man forsikrer sig, håber man jo ikke, at man får brug for det. Det gælder også for andre forsikringer som for eksempel rejseforsikring, indboforsikring eller husforsikring. Men når uheldet er ude, er det alt andet lige et plaster på såret at få udbetalt 80 procent af sin løn i op til et år.«

Dækker kun i begrænset periode

Men der er nogle ting, man skal være opmærksom på, mener Kim Valentin. Blandt andet karensperioden, som afhænger af, hvilket selskab man har valgt at tegne sin forsikring igennem. Derudover må der ikke være varslet fyringer, for så kan man enten ikke tegne forsikringen, eller også dækker den slet ikke. Samtidig dækker den kun i begrænset tid.

»Nogle bliver overraskede over, at den kun dækker i en begrænset periode bagefter. Den dækker måske 12.000 eller 20.000 kroner om måneden i 12 måneder. Og så skal du betale fuldstændig almindelig skat af det, hvilket man måske ikke havde regnet med. Så man skal alligevel omlægge sin økonomi. Det er det, jeg mener med, at den ikke dækker det, som folk regner med,« siger Kim Valentin.

Læs det med småt

Flemming Ibsen, professor i arbejdsmarkedsforskning på Aalborg Universitet, kan nikke genkendende til, at det kan give en falsk tryghed, hvis man overser det med småt.

»Der er begrænsninger på, hvor længe du kan få penge, hvor meget du kan få og så videre. Det er jo tit tilfældet, at man ikke læser teksten for alvor, og tit står det med småt. Men man må sætte sig ind i betingelserne,« siger han og tilføjer:

»Om det giver en falsk tryghed, er forskelligt fra person til person: Hvor høj er ledighedsrisikoen, hvilken dækning får jeg fra det offentlige, og hvor lang tid risikerer jeg at være arbejdsløs? Man skal ikke bare bevidstløst tegne forsikringen.«

Vær kollektiv eller spar op

Derfor skal man sigte mod de kollektive lønforsikringer eller som på gammeldags manér: Spare op. De kollektive lønforsikringer er også den primære grund til væksten af lønforsikringer.

Alka Forsikring tilbyder kollektive ordninger for nogle af sine fagforbund som HK Stat og HK Kommunal samt Socialpædagogernes Landsforbund. På grund af en større mængde kan priserne holdes meget lavere end ved de individuelle forsikringer. Det koster mellem 28 og 50 kroner ud over medlemskontingentet.

Lise Agerley påpeger, at det på grund af den lave pris ikke er noget, de tjener særlig meget på.

»Det er et produkt, der kører rundt, men det er ikke noget, vi tjener stort på. Det er sandsynligvis også derfor, at der, indtil nu, ikke er andre i Danmark, der udbyder de kollektive lønforsikringer. Vi har regnet på, hvor mange, der statistisk skal købe forsikringen, og hvor stor sandsynlighed der er for, at de mister deres job og skal have lønforsikring, og så har vi sat prisen ud fra det. Med andre ord udregnes prisen ud fra en risiko, ligesom med alle andre forsikringer,« siger hun.

Kim Valentin nævner også, at man skal vælge de kollektive forsikringer, hvis det er muligt.

»De er lidt bedre, fordi de er lavere i pris. Man kan sige, at hvis ikke man skal tjene penge på dem, eller i hvert fald tjene meget få penge på dem, bliver de lidt billigere. Det gør det lidt nemmere at tegne dem.«

De individuelle er prisfastsat ud fra risikoprofiler. Sandsynligheden for, at forsikringsselskabet skal betale en forsikring, afspejler sig i prisen. Derfor afhænger de af, hvilket fagforbund man er tilknyttet. Med en månedsløn sat til 36.000 brutto, koster det 718 kroner før skat per måned for folk, der er medlem af 3F. Med samme løn koster det 455 kroner for en HKer.

Alka Forsikring oplyser ikke, hvor meget de i alt tjener på henholdsvis individuelle– og kollektive lønforsikringer.