Livrente er godt for dem der lever længe ...

Med en livrente risikerer du ikke, at pengene pludselig slipper op som ved en ratepension. Og sammenlignet med en 20-årig ratepension kan den årlige udbetaling endda være større.

Forbrugerrådet anbefaler, at man vælger flere forskellige typer pension i stedet for kun at satse på én. Fold sammen
Læs mere
Foto: Colourbox
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Halvanden million danskere sparer op til pensionen i form af en ratepension. Men regeringens og Dansk Folkepartis skattereform gør det mindre attraktivt for nogle danskere at spare op på en ratepension og mere attraktivt med såkaldt livrenteopsparing, hvor pensionsudbetalingerne fortsætter, til man dør.

En direkte sammenligning af de årlige udbetalinger fra en ratepension og en livrente viser, at livrenten måske er værd at overveje fremover, fordi den kan give en højere årlig udbetaling end en ratepension, som udbetales over 20 år. Og det selvom udbetalingen fra livrenten som et Duracell-batteri bare bliver ved og ved og ved.

»Danskere kan få mere udbetalt om måneden med en livrente end med en 20-årige ratepension, og det tror jeg overrasker mange,« siger privatøkonom i Danske Bank, Las Olsen.

Ulempen ved en ratepension er, at den stopper efter 10, 15 eller 20 år. Og hvad gør man så, hvis man er frisk og rørig på det tidspunkt?

»De sidste år af ens liv risikerer man at skulle leve for langt færre penge end begyndelsen af ens pensionstilværelse, og det er knap så sjovt, hvis man lever meget længe,« siger Las Olsen.

Mulighed for garanti

Omvendt er ulempen ved en livrente, at der ikke er noget tilbage til de efterladte, når man dør – heller ikke, selv om man dør efter kun et eller to år som pensionist. Pensionsselskabet scorer det hele. Men det er muligt at undgå ved at tegne en garanti, som fortsætter udbetalingen til ægtefællen eller til ens børn.

En opsparing på tre millioner kroner som 65-årig giver en årlig bruttoydelse på 182.000 kroner om året ved en 20-årig ratepension mod 193.000 kroner om året ved en livrente eller 185.000 kroner om året ved en livrente med en garanti. En garanti koster altså i dette tilfælde 8.000 kroner af bruttoydelsen – mere end fire procent af den årlige udbetaling.

»For nogle danskere virker det beroligende at være sikker på, at der er penge til hele ens pensionsliv, og at ens ægtefælle får pengene i tilfælde af ens egen død,« siger Las Olsen.

Men hvorfor dog vælge en livrente, som er noget af det dyreste? Og netop det produkt, som pensionsselskaberne tjener mest på? Roser Danske Bank ikke bare produktet for at hjælpe bankens pensionsselskab, Danica Pension, til igen at blive en overskudsgivende forretning?

»En livrente skal betragtes som en forsikring.  Forsikringsselskaber har selvfølgelig lavet en masse beregninger, som gør, at de tjener på at sælge forsikringerne. Det samme gør sig gældende for pensionsselskaberne, men i tilfælde af brand er det rart med en brandforsikring. Og i tilfælde af at du lever meget længe, er det rart med en livrente,« siger Las Olsen.

Et godt supplement

Netop omkostningerne ved at have en livrenteopsparing bliver jævnligt angrebet af uafhængige økonomiske rådgivere og Forbrugerrådet.

Alligevel opfordrer netop Forbrugerrådet danskere til at have en livrente:

»Jeg mener, en livrente er et godt produkt at have som en slags rugbrød i ens opsparing for at sikre sig mod sult. Herudover er det jo rart at have noget at putte på rugbrødet, og det kan en rate- og kapitalpension hjælpe til med,« siger cheføkonom i Forbrugerrådet, Carsten Holdum.

Han mener derfor ikke, det handler om at kåre en vinder blandt produkterne, men mere om at lade dem supplere hinanden.