Lev sundt – og tjen stort på livrenter

En livrente kan blive en væsentligt bedre forretning for mange end en ratepension. Så der er al mulig grund til at interessere sig for livrenter, også selv om det er et pensionsprodukt, der er vanskeligt at gennemskue og svært at sammenligne fra selskab til selskab.  

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Tusindvis af danskere kan få meget mere ud af deres pensioner i alderdommen, hvis de dropper den traditionelle ratepension og opretter en livrente i stedet for.

Se bare på Hansen. Han er 65 år og har en pensionsformue på én million kroner. Opretter han en livrente ved sin pension, vil han få flere penge udbetalt, end hvis han vælger en ratepension med 20 års løbetid.

Det viser beregninger, som Topdanmark Livsforsikring har udarbejdet for Berlingske Business.

Vælger Hansen livrenten, får han 59.549 kroner udbetalt – før skat – resten af sit liv. Det er næsten 2.000 kroner mere, end de 57.841 kroner, som en ratepension med en løbetid på kun 20 år vil kaste af sig årligt. Så alene over de første 20 år, vil der være en gevinst på 34.160 kroner.

Men den helt store jackpot udløses først til Hansen, hvis han bliver mere end 85 år gammel. For så fortsætter pengestrømmen nemlig fra livrenten, mens ratepensionens kilder tørrer helt ud.

Så for hvert eneste år, han lever mere end 85 år, er der næsten 60.000 kroner i ren gevinst, viser beregningerne.
»Ulempen er så, at Hansens arvinger ikke får noget, når han dør. Det gør de derimod med en ratepension,« siger direktør Jan Hoffmann fra Topdanmark livsforsikring.

Han tilføjer dog, at der er mulighed for at lave forskellige former for garantier på en livrente, så Hansens efterladte får penge i en aftalt årrække på eksempelvis 15 eller 20 år, eller som en éngangssum, også selv om han selv skulle dø. Der er også mulighed for, at livrenten bliver livslang for både Hansen og hans kone, sådan at den længstlevende får pensionen resten af sit liv. Men så falder de årlige udbetalinger fra 59.549 kroner til 42.902 kroner.
»Det er beløb, der reguleres lidt op år efter år med inflationen, så købekraften af pengene bevares,« siger Jan Hoffmann.

Alligevel er 42.902 kroner før skat ikke det store. Det svarer til bare 3.375 kroner om måneden. Så én million kroner i indskud på en livrente af den type, vil for de fleste være alt for lidt, hvis de skal leve godt i alderdommen og kunne både rejse, spise og bo godt.

Det er især den stigende levealder, der gør livrenter interessante for mange. Godt nok er den gennemsnitlige levealder for mænd nede omkring 76 år, mens kvinder kan se frem til 80 år i lyset.

Men restlevetiden for 65-årige er betydeligt højere end dette. En 65-årig mand vil således typisk i dag blive 82 år, mens kvinder, der først er fyldt 65 år, typisk også runder 85 år. Er man først blevet 85 år, er der også god sandsynlighed for, at man også bliver mere end 90, viser tal fra Danmarks Statistik.

De fleste vil også med almindelig sund fornuft kunne tænke sig frem til, om de bliver gamle eller ej, og om de derfor med fordel kan satse på en livrente. Livsstilen er nemlig en uhyre vigtig faktor for levetiden. Kodeordene her er, som de fleste ved, cigaretter, fedt, alkohol og motion. Men også ens forældres levetid, ens generelle livsholdning og velbefindende spiller ind på, hvor mange år, man kan se frem til at leve, og om det er livrenten eller ratepensionen, der skal satses på.