Lettere green-feepå La Gomera

Det er svært at komme til som greenfeespiller på golfbanerne på Tenerifes sydkyst, selvom det koster fra 68 til

85 euro at spille 18 huller. Derfor har den nyåbnede bane, Tecina Golf, på naboøen La Gomera barslet med et alternativt

tilbud til de golffreaks, der ikke kan nøjes med de fire runder , som en normal greenfee-pakke hos charterselskaberne indholder

i løbet af en uge.



Tecina Golf, hvis sidste ni huller blev åbnet for kun to måneder siden, ejes af det norske

rederi Fred. Olsen Line, som bl.a. besejler ruten Los Cristianos, Tenerife-San Sebastian, La Gomera, med catamaranfærger, og

i forsøget på at udbrede kendskabet til La Gomera-banen tilbyder rederiet frem til 1. april to kombinationer af færgeoverfart,

greenfee og overnatning på Hotel Jardin Tecina, der grænser op til golfbanen - og som i øvrigt også ejes

af Fred. Olsen Line.



Færgeoverfarten incl. bil og to personer koster normalt 130 euro og en greenfee 75 euro, så

det er billigt, når én-dags-tilbuddet lyder på 89 euro pr. person for færgeoverfart og greenfee. Sejlturen

tager øvrigt 35 minutter og køreturen fra San Sebastian til golfbanen ved Playa Santiago 45 minutter.

Ubegrænset

golf

Færgeoverfart (med bil), to dages ubegrænset golf og en overnatning med halvpension koster 149 euro pr. person - altså

én euro færre end to »almindelige« greenfees koster.



Når ubegrænset golf - 27 eller 36 huller

på samme dag - kan lade sig gøre, skyldes det, at det daglige antal greenfee-gæster på Tecina Golf sjældent overskrider

50, fordi Jardin Tecina er det eneste større hotel ved den lille fiskerby Playa Santiago uden ret mange golfspillere blandt

sit (tro)faste klientel - endnu. Den situation vil dog givetvis ændre sig takt med, at en større regulær golfby,

Pueblo Don Thomas, med udsigt over golfbanen bliver færdig.



Også Pueblo Don Thomas opføres af Fred. Olsen

Lines, som i alt investerer en millard kroner i golfbanen og golfbyen. De første villaer og lejligheder ventes at blive indflytningsklare

i løbet af den kommende sommer, og voldsomme priser til trods har køberinteressen allerede været stor.